T

Protein S-mangel

Til patienter og pårørende

Hvad er protein S?

Protein S er et af de mange proteiner (æggehvidestoffer) i blodet, som dannes i leveren og er med til at regulere blodets evne til at størkne. Når der opstår en skade på et blodkar, hjælper blodets størkningsevne med hurtigt at standse blødningen. Men hvis ikke blodets evne til at størkne var reguleret, ville der hurtigt dannes blodpropper. Protein S er med til at bremse blodstørkningen, så den ikke bliver for kraftig.

Hvad skyldes protein S-mangel, og hvor hyppigt er det?

Protein S-mangel skyldes ofte en arvelig ændring i et gen. Forandringen kan enten betyde, at kroppen danner for lidt protein C, eller at det protein C, der dannes, ikke fungerer godt nok.

Protein S-mangel er sjælden. Det formodes, at protein S mangel forekommer hos mindre end 0,3 % af befolkningen. Det svarer til, at færre end 1 ud af 300 danskere har tilstanden.

Hvordan undersøger man for protein S-mangel?

  Protein S-mangel undersøges med en blodprøve.

Hvad indebærer det at have protein S-mangel?

Personer med protein S-mangel har en betydeligt øget risiko for at udvikle veneblodpropper (det samme som dyb årebetændelse). Veneblodpropper opstår oftest i benene eller lungerne og adskiller sig fra arterieblodpropper, som typisk rammer hjertet eller hjernen.

De fleste mennesker med protein S-mangel får aldrig en blodprop.

Risikoen afhænger ikke kun af protein S-mangel, men også af andre arvelige faktorer, livsstil, alder og forskellige påvirkninger gennem livet. Samspillet mellem disse faktorer er afgørende for, om der udvikles en blodprop.

Skal jeg behandles, hvis jeg har protein S-mangel?

• Hvis du er rask og aldrig har haft en blodprop anbefales det, at du får blodfortyndende medicin i situationer, hvor risikoen for blodpropper er øget.

Risikosituationer kan fx være:

• større operationer
• benbrud
• længerevarende sengeleje
• lange rejser med begrænset mulighed for at bevæge benene
• graviditet og perioden efter fødslen.

Kvinder med protein S-mangel frarådes som udgangspunkt at bruge p-piller eller hormonbehandling i overgangsalderen, da hormonerne kan øge risikoen for blodpropper.

Det er dog som regel i orden at bruge minipiller, hormonspiral og hormonstikpiller til behandling af tørre slimhinder i forbindelse med overgangsalderen.

• Hvis du har haft én eller flere veneblodpropper, anbefales det som regel, at du får længerevarende behandling med blodfortyndende medicin.
  
  Kvinder med protein S-mangel frarådes som udgangspunkt at bruge p-piller eller hormonbehandling i overgangsalderen, da hormonerne kan øge risikoen for blodpropper.
  
  Det er dog som regel i orden at bruge minipiller, hormonspiral og hormonstikpiller til behandling af tørre slimhinder i forbindelse med overgangsalderen.

• Hvis du har haft en blodprop i hjerte eller hjerne, skal du have den samme behandling som alle andre patienter med blodprop i hjerte og hjerne.
  
  Det er dog ekstra vigtigt at mindske andre risikofaktorer for arterieblodpropper, såsom højt blodtryk, højt kolesteroltal, rygning og overvægt.

Behandlingen bliver tilpasset din risiko

Anbefalingerne ovenfor gælder ikke nødvendigvis for alle. I nogle tilfælde kan der være behov for en anden behandling eller andre forholdsregler. Det kan fx være, hvis andre blodprøver viser øget risiko for blodpropper, eller hvis der er flere tilfælde af veneblodpropper i den nærmeste familie.

Varigheden af behandlingen med blodfortyndende medicin vurderes individuelt og afhænger af den samlede risiko for at udvikle nye blodpropper.

Jeg har protein S-mangel. Skal min familie undersøges?

Vi anbefaler som udgangspunkt, at dine nærmeste familiemedlemmer (forældre, søskende og børn) bliver undersøgt for protein S-mangel.

Det er dog vigtigt at huske, at det er helt frivilligt, om man vil lade sig undersøge.

Det er den praktiserende læge, som henviser til undersøgelsen.

Kontakt Koagulationsambulatorium Klinisk Biokemisk Afdeling Haraldsgade 12 6700 Esbjerg Telefon 79 18 27 07

pinfoSVS-747139287-22 173776   |   03.07.2026