Ny chef for Sikkert Patientflow
På Esbjerg Sygehus og Grindsted Sygehus er ambitionen at have sikre patientforløb, hvor udgangspunktet er, at patienten rettidigt skal være i den rette seng med det rette team omkring sig.
Til at understøtte dette er der oprettet en stilling for Sikkert Patientflow, og der er nu landet en aftale med Maria Bentzen, der får til opgave at styrke samarbejdet om patientforløb på tværs af hospitalet og tværsektorielt.
På Esbjerg Sygehus og Grindsted Sygehus har vi et stort fokus på det samlede og sammenhængende patientforløb allerede fra tidspunktet inden indlæggelse til efter udskrivelse. I et patientperspektiv er målet derfor at sikre, at den enkelte patient oplever et sikkert og sammenhængende patientforløb af høj kvalitet, og hvor fokus er ”Patienten først”.