Ny handleplan og etablering af daghospital i Afdeling for Hjertesygdomme
Der er igangsat en handleplan, der anerkender de udfordringer, som Afdeling for Hjertesygdomme har oplevet. Læs mere her om.
Afdeling for Hjertesygdomme har været genstand for negativ medieomtale. Det er vigtigt at understrege, at omtalen af patientsikkerheden ikke kan genkendes eller genfindes i faktuel viden fra afdelingen. Der har dog været personalemæssige udfordringer og stor personaleomsætning, der har ført til et stort arbejdspres i afdelingen.
Der er sat en handleplan i gang, der anerkender de udfordringer, som afdelingen har oplevet og tager udgangspunkt i arbejdsmiljø, kompetenceudvikling og rekruttering samt ledelse. Ét af elementerne i planen er etablering af daghospital. Ved at omlægge en del patientforløb til hjertemedicinsk daghospitalsforløb, kan man erstatte hjertemedicinske senge. Patienterne passes i daghospitalet af hjertemedicinsk sygeplejepersonale fra hjertemedicinsk ambulatorium samt afdelingens læger. Der er oprettet 4-6 såkaldte flystole i det nye daghospital. Derudover er der etableret et tæt samarbejde med Fælles Akutmodtagelsen (FAM) om ændringer af akutte patientforløb for hjertemedicinske patienter, som er strømlinet andre akutte patientforløb i FAM. Samlet set kan det reducere opgaverne på Afdeling for Hjertesygdomme, og de første erfaringer viser, at denne model kan håndtere de akutte hjertemedicinske patienter.