Skip til primært indhold

Ny praksiskonsulent fra Esbjerg

Den 15. marts 2023 tiltræder Nikolaj Hjortholm som ny praksiskonsulent.

Nikolaj Hjortholm har været speciallæge siden 2020, og har arbejdet i Esbjerg midtby, Lægerne Havnegade lige siden. Han ser frem til at tiltræde stillingen og håber, at han kan være med til at gøre en forskel:

”Jeg tiltræder stillingen i håb om, at jeg kan fremme kommunikationen og forholdet mellem sygehus og primærsektoren. Jeg er især interesseret i de udfordringer, vi har ved sektorovergange - bl.a. de patienter vi overtager efter indlæggelser og ambulante forløb på sygehuset. Ligeledes er jeg også interesseret i de henvisninger, vi sender til sygehuset. Jeg synes, at vores samarbejde er til fem stjerner, men der er altid rum til forbedring.”

Lægelig direktør på Esbjerg Sygehus og Grindsted Sygehus Anna-Marie Bloch Münster glæder sig over, at have Nikolaj Hjortholm med ombord på holdet af stærke praksiskonsulenter i vores område.

”Det betyder så meget for patienterne, at vi har stærke relationer og et godt samt udviklende samarbejde. Vi vil alle det samme – vi vil det bedste for patienterne, og Nikolaj kommer med den indre motivation af, at gøre en forskel og at udvikle på samarbejdet. Det er også så vigtigt for os, at vi nu også får en praktiserende læge her fra Esbjerg med i vores praksiskonsulentordning. Så vi er meget taknemmelige for, at vi kan udbygge samarbejdet,” fortæller Anna-Marie Bloch Münster.

Nikolaj Hjortholm ser også frem til samarbejdet med de øvrige praksiskonsulenter.

”Jeg er den eneste praksiskonsulent fra Esbjerg området, og jeg håber på, at jeg kan bidrage med lidt indsigt i vores arbejdsgange,” fortæller Nikolaj Hjortholm.

Nikolaj Hjortholm

 

Fakta om Nikolaj Hjortholm

  • Født og opvokset i København
  • Gift med norske Lena og har to drenge i alderen 3 og 6 år.
  • Bor i Hjerting og elsker den smukke natur på vestkysten.
  • Fritiden bruger han på familie, venner og golf.
APPFWU02V