Forskningsprojekter sikrer sig flotte bevillinger

Der er bare dage, der er bedre end andre. 

Og en af de rigtig gode dage havde fire forskningsgrupper fra Esbjerg og Grindsted Sygehus, da de for nyligt modtog beskeden om, at netop deres projekter ville få økonomisk støtte fra Region Syddanmarks pulje for Fri og strategisk forskning 2024. 

Nedenfor kan du blive klogere på forskningsprojekterne.

Drop eller drikke?

Et af projekterne står forskningsenheden i Akutmedicin bag, og her modtager man lige knap en million kroner. Midlerne kommer som en glædelig overraskelse, fortæller Peter Biesenbach, der er forskningsleder ved akutmodtagelsen.  

'Det er resultatet af et stort fælles arbejde, som er lavet i forskningsenheden, så jeg er helt utrolig glad. Det gør, at vi nu kan arbejde videre med projektet,' fortæller han. 

Forskningsprojektet, som Peter Biesenbach står i spidsen for, går ud på at undersøge en af landets mest anvendte behandlinger, væskebehandling, nærmere.

Netop dehydrering er nemlig en typisk årsag til indlæggelse i akutmodtagelsen, og oftest behandles det ved at give patienten væske via drop. Nu ønsker forskningsenheden derfor at blive klogere på, hvilken betydning det har, hvis patienten i stedet drikker væsken.  

- I sundhedsvæsnet er der et stort fokus på at vælge klogt. Vi skal gøre det, der giver bedst mening for patienten i den enkelte situation, og på det her område mangler vi evidens, siger han og uddyber: 

- Vi ønsker at teste hverdagen. Den underliggende hypotese er ekstremt simpel, men som resultat elegant: Kan vi bare drikke vand i stedet for infusioner i blodkarret? Og kan vi som konsekvens undgå at lægge et venekateter, reducere indlæggelser og stoppe unødvendig behandling med væske? - siger han. 

Forskningsprojektet vil strække sig over de kommende år, og hvis det viser positive resultater, så kan det gå hen og få indflydelse på patienternes indlæggelsesbehov i fremtiden.

 

- Hvis vi kan vise, at det ikke er dårligere for patienten at drikke væsken i stedet, og at man eksempelvis kan få kvalmestillende til at behandle et underliggende problem, så er der i visse tilfælde måske heller ikke behov for at få patienten ind på sygehuset. Og det kan vi så afprøve ude på plejehjemmene, hvor der er et stort sundheds- og samfundsøkonomisk potentiale, fortæller han.  

Tidlige tegn på leverkoma

Knap en million kroner er ligeledes blevet uddelt til et af sygehusets andre forskningsprojekter, hvor man er i gang med at undersøge skrumpelever nærmere. I projektet arbejder man på at finde en markør i enten en blodprøve eller i rygmarvsvæske, som kan vise, hvorvidt patienter med skrumpelever også har tidlige symptomer på leverkoma, der er en forvirrings-tilstand.

- Vi ønsker at slippe for at lave de uspecifikke og langsommelige tests, som vi har nu. Vi håber i stedet at kunne finde en metode, der er lettere tilgængelig, så det bliver nemmere for både klinikere og patienter at foretage undersøgelsen for tidlige symptomer på leverkoma, fortæller Elise Jonasson, der er læge og en af forskerne på projektet med forskningsleder Mette Munk Lauridsen i spidsen. 

Med midlerne fra Region Syddanmarks pulje for Fri og strategisk forskning 2024 får denne forskningsgruppe nu mulighed for at udvide antallet af undersøgelser i forbindelse med projektet.  

- Det betyder, at vi kan lave mange flere undersøgelser både på rygmarvsvæsken men også i forhold til blodprøver. Det er dyre undersøgelser, så det er virkelig glædeligt, at der er kommet midler til det, siger Elise Jonasson. 

Fokus på den blinde vinkel

Når det kommer til at undersøge en helt specifik patientgruppe via CT-scanning, så har hjertelægerne lige nu en blind vinkel. Og det er kort sagt den udfordring, som læge og ph.d.-studerende Søren Thorup Scheuer og professor Niels Peter Rønnow Sand, Hjertemedicinsk Afdeling, ønsker at blive klogere på. 

I forskningsprojektet vil man nemlig undersøge, om man kan optimere den måde, hvorpå man udreder for åreforkalkning i hjertets kranspulsårer hos de patienter, som har fået indsat en såkaldt stent (et cylinderformet metalnetværk) som følge af tidligere blodprop eller åreforkalkning. 

- Udfordringen er, at man med den hidtidige CT-teknologi ikke med tilstrækkelig sikkerhed har kunne vurdere stents, og det har givet os den blinde vinkel. Metallet ødelægger simpelthen billedkvaliteten i det pågældende område, og det sker ikke sjældent, at der forekommer åreforkalkning inde i en stent. Det betyder også, at måden man kan undersøge disse patienter er ved at ty til andre og mere usikre eller mere invasive undersøgelser, siger Søren Thorup Scheuer om forskningsprojektet, der har fået en bevilling på knap en million kroner fra Region Syddanmarks pulje for Fri og strategisk forskning 2024.

Helt centralt i forskningsprojektet er en såkaldt photon-counting CT-scanner. Esbjerg og Grindsted var blandt de første 50 sygehuse i verden, hvor scanneren blev sat i drift, mens der nu er cirka 120 på verdensplan, fortæller Søren Thorup Scheuer.

- Det er det sidste nye indenfor CT-teknologi, og scanneren har en meget høj opløselighed. Dette medfører, at vi nu er i stand til at danne nogle meget nøjagtige billeder af, hvad der foregår inde i stenten, siger han og fortsætter: 

- Mit forskningsprojekt har til formål at vise, om vi med den her CT-scanner helt pålideligt kan udrede de patienter, der kommer med nye brystsmerter, og som har en stent i forvejen. Vi håber på, at vi med projektet på sigt kan ændre de internationale retningslinjer for udredningen af denne patientgruppe, siger han. 

- Patienterne vil således få en mere skånsom udredning med lavere risiko for komplikationer og mindre ubehag i forbindelse med undersøgelsen, afslutter han. 

Et særligt størkningsprotein i blodet

Kan et særligt størkningsprotein i blodet være årsagen til blodpropper i hjernen hos type 2-diabetikere?

Netop det spørgsmål undersøger Nicoline Daugaard i sit forskningsprojekt, som også er blevet udvalgt til at modtage midler fra Region Syddanmarks pulje for Fri og strategisk forskning 2024. En bevilling på i alt 200.000 kroner, der har stor betydning for projektets videre forløb. 

- Det er en bevilling, der muliggør, at vi kan komme i mål med projektet. Vi har blandt andet søgt om penge til at dække de reagenser, vi bruger i laboratoriet til at udvikle vores metoder og til at analysere vores blodprøver med, siger Nicoline Daugaard, der er ph.d.-studerende og cand.scient. i biomedicin. Hun fortsætter: 

- Derudover er det selvfølgelig virkelig stort at få bevillingen, og jeg føler mig anerkendt som forsker ved at andre uden for Esbjerg og Grindsted Sygehus også finder mit projekt spændende og støtteværdigt. 

Forskningsprojektet er lavet i samarbejde med Steno Diabetes Center Odense (SDCO), som siden 2010 har rekrutteret nydiagnosticerede type-2-diabetikere. Nogle af disse patienter har efterfølgende udviklet stroke (slagtilfælde), mens andre ikke har. Og det er blodprøverne fra begge disse grupper af patienter, som Nicoline Daugaard har undersøgt nærmere. 

- I mit forskningsprojekt har jeg udviklet en laboratorieanalyse, så jeg kan analysere blodprøverne for et bestemt størkningsprotein i blodet. Med denne analyse kan vi således se, om der er en sammenhæng mellem mængden af proteinet og patientens risiko for stroke, fortæller hun. 

Forskningsprojektet forventes at være færdigt i foråret 2025.