Skip til primært indhold

Hvad er vigtigt for dig?

På torsdag tager Sydvestjysk Sygehus del i den internationale "Hvad er vigtigt for dig-dag". Derfor vil patienter og pårørende måske opleve at blive spurgt til, hvad der betyder mest for dem, når de besøger vores sygehus.

- Hvad er vigtigt for dig, når du kommer her på vores sygehus?
 
Dét spørgsmål kan patienter og pårørende meget vel møde, hvis de har et ærinde på Sydvestjysk Sygehus (SVS) på torsdag den 6. juni.
Denne dag er det nemlig "Hvad er vigtigt for dig-dag" og den benytter sygehuset til at komme i snak med patienter og pårørende for at blive lidt klogere på, hvordan vi gør SVS til et endnu bedre sted at være.
 
Det er tredje år i træk, at SVS tager del i den internationale dag, hvor sundhedspersonale over hele verden stiller spørgsmålet: Hvad er vigtigt for dig?
 
Sidste år benyttede 177 patienter og pårørende lejligheden til at give deres mening til kende om alt fra kommunikation over humørfyldte medarbejdere til sygehusets madtilbud og mangelfulde parkeringsforhold.

I år vil arrangementet primært være koncentreret omkring forhallerne på sygehusene i henholdsvis Esbjerg og Grindsted. Her vil medarbejdere invitere til en snak over en kop kaffe og et stykke kage. Ligesom sidste år deltager også medlemmer af sygehusets Patient- og pårørendepanel. På lige fod med medarbejdere vil de spørge interesseret til meninger og holdninger hos de forbipasserende i forhallen.    

APPFWU02V