Skip til primært indhold

Nyt bord skal redde endnu flere liv på Sydvestjysk Sygehus

Hjertestopbordet på Sydvestjysk Sygehus har fået nyt udstyr, som sikrer at personalet kan håndtere selv højt specialiserede hjertestop i fremtiden.

Overlæge, Peter Kuhne-Qvist sammen med et af de opgraderede akutborde på intensivafdelingen på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg.
 

Peter Kuhne-Qvist er en glad mand. Som overlæge på afdeling for operation og anæstesiologi, og som formand for Hjertestopgruppen på Sydvestjysk Sygehus er én af hans vigtigste mål sammen med resten af hjertestopgruppen at sikre den bedste håndtering af hjertestop/at sikre håndtering af hjertestop i verdensklasse.


Derfor har Peter og hjertestopgruppen indført to nye hjertestopborde i Esbjerg, hvor alt udstyr og medicin, der kan være brug for ved selv et højt specialiseret hjertestop, er samlet. På den måde kan personalet hurtigt og effektivt hjælpe, hvis en patient, medarbejder eller pårørende pludselig skulle opleve et akut hjertestop.


- Vores tidligere hjertestopborde har været tiltænkt hjertestop på sengeafdelingerne, men vi kan opleve hjertestop alle steder på sygehuset. Vores nye borde gør os i stand til hurtigt og effektivt at rykke ud til alle typer af hjertestop, fordi alt vi skal bruge af hjertestarter, medicin og udstyr til blandt andet luftvejshåndtering er en fast del af bordet, fortæller Peter.
De to nye borde er allerede på plads. De står henholdsvis på intensivafdelingen i Esbjerg og under den nye sengebygning (Bygning D) i Esbjerg

 

Hjertestopindsats
De højt specialiserede hjertestopborde bemandes i døgndrift af et højtkvalificeret hjertestophold, der har mange års erfaring med akutkald, hjertestop og sikring af luftveje. Initiativet er blot en lille del af en større hjertestopindsats på Sydvestjysk Sygehus, som hen over 2020 bliver implementeret på sygehusene.
Allerede nu har sygehusene i Esbjerg og Grindsted fået flere nye og funktionelle AED hjertestartere hængt op på afdelingerne. Og i løbet af 2020 vil alle afdelinger på Sydvestjysk Sygehus få udvidet instruktion i brug af hjertestarter, ligesom alle medarbejdere skal opkvalificeres så alle uanset afdeling er i stand til at udføre basal genoplivning.

 

APPFWU02V