Skip til primært indhold

Region Syddanmark indfører fra lørdag 10. oktober krav om brug af mundbind, når du skal testes for COVID-19

Region Syddanmark indfører fra lørdag 10. oktober krav om brug af mundbind i forbindelse med test ved regionens testfaciliteter. 

I bestræbelserne på at beskytte borgerne bedst muligt mod smitte af COVID-19, er regionerne i Danmark blevet enige om, at borgerne bør bære mundbind, når de skal testes ved regionernes testfaciliteter. Derfor indfører Region Syddanmark fra den 10. oktober et krav om brug af mundbind, når man skal testes.

Visse målgrupper er undtaget for kravet om mundbind

Der er dog undtagelser. Nogle steder bliver borgerne testet i et drive-in-setup, og her er det ikke nødvendigt at medbringe mundbind.
Derudover er børn under 12 år undtaget samt personer med vejrtrækningsbesvær, nedsat bevidsthedsniveau, eller personer med fysiske eller mentale svækkelser, som gør, at de ikke selv kan fjerne mundbindet.

Brug helst engangsmundbind – alternativt stofmundbind

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man anvender et fabriksfremstillet CE-mærket engangsmundbind. Særligt hvis man er smittet eller i risiko for at være smittet med ny coronavirus, hvis man bruger mundbind, fordi man er i risikogruppen for smitte af COVID-19.
I øvrige situationer kan man anvende et stofmundbind af god kvalitet som alternativ til engangsmundbind.

APPFWU01V