SVS genindfører besøgsrestriktioner
Skal du til undersøgelse eller besøge en patient på Sydvestjysk Sygehus skal du være opmærksom på de ændrede besøgsrestriktioner. Har du en aftale, kan du trygt møde op.
Har du en aftale hos Sydvestjysk Sygehus, kan du trygt møde op – Og husk forholdsreglerne om håndsprit, om at holde afstand og den allervigtigste: Mød ikke op, hvis du har symptomer.
Dog har sygehuset måttet indføre restriktioner på besøg, så patienter nu kun må have én fast pårørende med ved undersøgelse, behandling eller som besøgende.
Særligt om børn og unge
For indlagte børn og unge gælder det, at de kan få en voksen med-indlagt og derudover kan få besøg af en fast besøgende.
I tilfælde, hvor børn og unge har aftaler i ambulatoriet, kan der aktuelt kun være en enkelt ledsager til barnet/den unge - af hensyn til kravene om at holde afstand. Der kan i nogle tilfælde være truffet anden beslutning, og vi beder forældre og andre respektere, at forløb kan være forskellige.
Undtagelse ved kritisk syge
Ved spørgsmål om besøg til kritisk syge patienter, kontakt da den pågældende afdeling.
Hvis man har en aftale på sygehuset eller skal besøge en patient, og man er i tvivl om, hvordan man skal forholde sig, kontakt da afdelingen inden besøget, find telefonnumrene på vores afdelinger via oversigten.
Opdatering december 2020:
Den 16.12 har Styrelsen for Patientsikkerhed udstedt et påbud om generelle besøgsrestriktioner i Region Syddanmark.
Opdatering marts 2021:
Den 26.02 har Styrelsen for Patientsikkerhed forlænget besøgsrestriktionerne