Skip til primært indhold

Sygeplejerske får 1.100.000 kr. til udvikling som skal forbedre behandlingsforløbet for leverpatienter

Sygeplejerske og forsker på afsnit for mave- og tarmsygdomme på Sydvestjysk Sygehus, Lea Ladegaard Grønkjær, har fået bevilget over 1.000.000 kr. til kommende udviklingsprojekt

På det medicinske afsnit for mave- og tarmsygdomme på Sydvestjysk Sygehus undersøges patienterne for lidelser i mave, tarm, eller leversygdomme.


Sygeplejerske og forsker på afsnittet, Lea Ladegaard Grønkjær, har siden 2018 arbejdet fast på afsnittet. Hun har været med til at tilse mange ambulante leverpatienter, og nu håber hun, at hun kan være med til at løfte behandlingen, så den bliver endnu bedre i fremtiden.


- Baggrunden for projektet er, at der findes forskellige sværhedsgrader af sygdom i leveren, og vi oplever, at nogle af vores patienter måske vil have glæde af at blive fulgt tættere af sygehuset, når deres lever har en svær sygdom, fortæller Lea.


Det kommende projekt, som Lea og hendes forskergruppe vil belyse, om en omorganisering af de ambulante forløb for patienter med leversygdom vil fremme tilfredsheden og bedre kvaliteten af behandlingen for patienterne.


- Vi behandler vores patienter ud fra den viden vi har i dag. Men ingen har faktisk spurgt patienterne, hvad de selv synes om deres behandling, og om der er noget, vi kan forbedre. Derfor vil vores forskningsprojekt komme helt tæt på patienternes egne oplevelser, så vi kan tilbyde dem en endnu bedre behandling i fremtiden, siger Lea.

 

Klar til start
For nyligt modtog Lea og hendes forskergruppe 1.156.600 kroner fra Sundhedskartellets Udviklings- og forskningspulje som hjælp til at få sat det vigtige projekt i gang.


- Det er yderst sjældent at en enkelt gruppe forskere får bevilget et så stort et engangsbeløb, så det er meget stort og en kæmpe hjælp.


- Det betyder, at vi kan komme i gang med projektet med det samme. Lige nu skal vi blot have de sidste detaljer på plads, inden projektet får luft under vingerne, men vi er mere end klar, når det sker, fastslår Lea Ladegaard Grønkjær.

APPFWU02V