Skip til primært indhold

Velkommen tilbage på SVS!

COVID-19 sætter som udgangspunkt ikke længere begrænsninger for pårørende og besøgende på vores sygehus. Vi skal dog fortsat passe rigtig godt på vores patienter og hinanden. Derfor skal Sundhedsstyrelsens anbefalinger om afstand og god håndhygiejne overholdes.

- Velkommen til vores sygehus!

På Sydvestjysk Sygehus byder vi nu igen pårørende og besøgende velkommen efter at COVID-19 har tabt lidt af pusten i Danmark.

Der er som udgangspunkt igen adgang for alle til sygehuset. Det vil sige, at pårørende kan besøge deres indlagte familiemedlemmer eller ledsage dem til fx undersøgelser eller samtaler på sygehuset. Det er vi rigtig glade for, for vi ved, at besøg af nære pårørende betyder rigtig meget for mange patienter, når de er ramt af sygdom.

Åbningen for besøg udefra på Sydvestjysk Sygehus kommer efter, at regeringen i sidste uge besluttede at fjerne restriktionerne for besøg på alle landets sygehuse. Det betyder, at pårørende som udgangspunkt frit kan aflægge besøg, så længe Sundhedsstyrelsens anbefalinger om afstand og god hygiejne overholdes.

På vores sygehus betyder det, at besøgende på plakater ved indgangene vil blive mindet om Sundhedsstyrelsens fem anbefalinger:

Vask hænder/brug håndsprit
Host/nys i ærmet
Undgå håndtryk, kindkys og kram
Rør så lidt som muligt ved ting
Hold afstand til andre

APPFWU02V