Skip til primært indhold

Nyt tilbud om støtte til brug af regionens digitale sundhedsløsninger

Det er nu muligt for patienter og borgere at få hjælp til at installere og navigere i nogle af regionens digitale sundheds-løsninger i Ældre Sagens IT-café i Esbjerg.

De frivillige i IT-cafeen har fået særlig undervisning af sygehusets IT-afdeling for at ruste til den personlige dialog med borgere om, hvordan man kommer i gang med relevante digitale løsninger.

Tilbuddet hos Ældre Sagen er gratis og kræver ikke at man melder sig ind. Der er åbent i IT-cafeens lokaler Kongensgade 121 tirsdage kl. 10-12, og de frivillige opfordrer til, at man tager mobil, tablet eller bærbar-pc samt MitID og relevante koder med.

Målet med det nye samarbejde er, at patienter og borgere kan få teknisk hjælp fx inden for områderne:

  • Brug af app, som en sygehusafdeling anbefaler til patienter i konkrete situationer
  • Videosamtaler
  • Bestilling af tid til fx blodprøver
  • Digital ansøgning om befordringsgodtgørelse
Frivillige fra IT-cafeen

Foto af frivillige i Ældre Sagens IT-café

Samarbejdet er vokset frem i regi af sygehusets arbejde med frivillighed.
Du kan læse mere om frivillighed her

APPFWU02V