Information om hjertesvigt

Til patienter og pårørende

Velkommen til Hjertesvigtklinikken

Hjertesvigtklinikken er en klinik under Afdelingen for Hjertesygdomme på Esbjerg og Grindsted sygehus. Klinikken er baseret på et tværfagligt tæt samarbejde mellem specialiserede hjertesygeplejersker og hjertelæger.

Vi arbejder derudover tæt sammen med forløbssekretærer i afdelingen, fysioterapeuter, diætister, egen læge og ved behov med hjemmesygeplejerske og palliativt team på Esbjerg og Grindsted Sygehus.

Hjertesvigtklinikken er et tilbud til patienter med nedsat pumpefunktion, såkaldt hjertesvigt. Vores primære mål er at sikre optimal udredning og behandling, samt individualiseret patientundervisning.

Vores mål er gennem et veldefineret og struktureret forløb at have fokus på det gode patientforløb tilpasset den enkelte patient med så god livskvalitet som muligt.

Vi tilbyder tæt opfølgning med faste kontaktpersoner, hvor vi sætter fokus på samarbejdet med dig.

•   Viden om sygdommen hjertesvigt og symptomer på sygdommen.

•   Viden om din medicin.

•   Viden om, hvordan du reagerer hensigtsmæssigt på forværring af hjertesymptomer.

 

Kontakt og information

Hvis du er i et forløb i Hjertesvigtklinikken og har spørgsmål, som du tænker er relateret til hjertesvigt kan du træffe en specialsygeplejerske i Hjertesvigt på telefon 79 18 31 11 på hverdage mellem kl.

11.30-12.30. Hvis telefontiden undtagelsesvis er lukket, vil en telefonsvarer give dig besked. På dage med mange opkald kan det være svært at komme igennem og her anbefaler vi, at du kontakter sekretæren i stedet, hvis du har brug for at tale med os samme dag.

Ønsker du at flytte din tid eller har du en forespørgsel omkring indkaldelse anmoder vi om, at du kontakter vores forløbssekretær på telefon 79 18 26 95. Vi kan i perioder være optaget på telefonen, du er derfor også velkommen til at skrive til os - send sikker post via borger.dk

Mens du er i forløb, kan du også ringe på 79 18 26 95 ved behov for receptfornyelse af medicin udstedt af Hjertemedicinsk afdeling.

Denne patient information findes også i en app. Du kan hente app'en "MineAftaler".

Ved behov kan du få hjælp til at hente og installere app'en af personalet i Hjertesvigtklinikken.

Der er også mulighed for en telemedicinsk løsning i samarbejde med kommunen, som vi gerne vil informere om, i relation til forløbet. I systemet kan registreres målinger, og der kan udveksles beskeder.

Med disse løsninger ønsker vi at inddrage dig mest muligt i håndtering og behandling af hjertesvigt sygdommen.

Hjerte og kredsløb

Kilde: Hjerteforeningen

Hjertet består af en venstre og en højre hjertehalvdel, som er opdelt i forkammer og hovedkammer. Forkamrene kaldes også atrier. Hovedkamrene kaldes også hjertekamre eller ventrikler.

Hjertet har fire hjerteklapper. Mellem forkammer og hovedkammer er placeret en hjerteklap. På overgangen fra hovedkammeret til kredsløbet findes også hjerteklapper. Hjerteklapperne åbner og lukker som ventiler, der sørger for at lede blodet gennem hjertet og ud i kredsløbet i den rigtige retning. Blodet pumpes gennem hjertet, når hjertemusklen trækker sig sammen.

Højre hjertehalvdel pumper blod ud til lungerne og venstre hjerte halvdel pumper ud til resten af kroppen. Når blodet forlader lungerne, kommer det ind i venstre hjertehalvdel, som pumper det videre ud i kroppen. Herfra vender blodet tilbage til højre hjertehalvdel, som sender det videre til lungerne.

Hjertet er således opbygget som to serieforbundne pumper. Den højre del pumper blodet ud til lungekredsløbet, hvor det iltes, og den venstre del pumper det iltede blod ud i system (krops)-kredsløbet til kroppen. Blodet transporteres i blodårerne, der forgrener sig ud i alle kroppens afkroge.

Hjertets pumpehastighed (pulsen) styres af et specialiseret elektrisk system, som stimulerer muskelcellerne til at trække sig sammen på en nøje afstemt måde.

Hjertets vægge består af specialiseret muskelvæv, kaldet myokardiet. Hjertets ydeevne er betinget af pulsniveau og hjertemusklens sammentrækningskraft. Ofte udtrykkes funktionen (ydeevne) af venstre hovedkammer ved uddrivningsfraktionen. Uddrivningsfraktionen betegnes ofte EF (Ejection Fraction). Hjertet tømmer sig normalt ikke helt pr hjerteslag. En normal EF ligger således ved 60 % eller derover.

Kranspulsårerne forsyner hjertet med ilt.

Kranspulsårerne kaldes også koronar-arterier.

Kranspulsårerne kan blive ramt af åreforkalkningssygdom.

Åreforkalkningssygdom i kranspulsårerne kan give anledning

til forskellige sygdomsbilleder; herunder hjertesvigt.

 

 

 

 

 

 

 

Symptomer på hjertesvigt

Er sædvanligvis et eller flere af følgende:

•   Abnorm trætbarhed og energiløshed

•   Åndenød ved fysisk aktivitet og eventuelt i hvile

•   Forværret åndedrætsbesvær i liggende stilling, kan være ledsaget af tør hoste

•   Hævede ankler og ben

•   Udspilet mave, kvalme og appetitløshed

•   Vægtøgning

•   Påvirket intellekt

•   Tendens til hjertekrampeanfald (angina pectoris) eller uregelmæssig hjerterytme (hvilket kan føles som hjertebanken)

•   Svimmelhed

•   Kuldskærhed

•   Svedtendens

Træthed, forpustelse og varierende grader af væskeophobning er typisk de mest dominerende symptomer ved hjertesvigt. Symptombyrden varierer over tid. Nogle patienter oplever i perioder symptom variation fra dag til dag. Andre patienter har få udsving i symptombyrden.

Hvad er hjertesvigt

Hjertesvigt, også kaldet hjerteinsufficiens, er en hyppig komplikation til flere former for hjertesygdom.

Årsager til hjertesvigt:

•   Forkalkning af hjertets kranspulsårer.

•   Eftervirkning af blodprop i hjertet.

•   Sygdom i hjertets klapper.

•   Længerevarende forhøjet blodtryk.

•   Hjertemuskelsygdom.

•   Hjerterytmeforstyrrelse.

Når man lider af hjertesvigt, betyder det, at hjertemusklen pumper mindre effektivt end under normale forhold.

Det vil sige, at transporten af blod rundt i kroppen bliver dårligere. Blodet kan ophobes i lungernes blodkar, som bliver overfyldte, hvilket medfører åndedrætsbesvær (væske i lungerne). Der kan også ses udsiven af væske i andet væv, f.eks. benene, leveren og tarmene.

Den nedsatte pumpefunktion kan betyde, at der ikke bliver tilført nok ilt og næringsstoffer til kroppens celler. Dette kan medføre træthed, almen utilpashed og eventuelt svimmelhed.

Hos nogle patienter er hjertemusklen stivere end normalt. Det påvirker selve hjertefyldningen og betyder, at blodet har sværere ved at komme ind i hjertet.

Det stive hjerte kan sammenlignes med en hård og meget u elastisk ballon, som er svær at puste luft i, og som luften hurtigt løber ud af igen.

Hjertesvigt kan udvikles gradvist over uger, måneder, eventuelt år, men kan også opstå pludseligt i løbet af timer, blandt andet i forbindelse med 'blodprop' i hjertet.

Ved udvikling af hjertesvigt forsøger kroppen at kompensere ved at øge blodtryk og puls samt tilbageholde væske. Der udskilles kredsløbshormoner, som forsøger at øge vand og saltudskillelse (proBNP). Samtidig sker der en ikke hensigtsmæssig aktivering af visse kredsløbshormoner, der skader hjertemusklens funktion. Hjertesvigtbehandling dæmper og bremser disse mekanismer.

Beskrivelse af et hjertesvigtforløb

Du er tilbudt opfølgning i Hjertesvigtklinikken, da en ultralydsscanning af dit hjerte (ekkokardiografi) har vist en nedsat hjertefunktion. Opfølgningen vil vare nogen tid, men varierer fra patient til patient.

Som udgangspunkt planlægges første ambulante kontrol som et lægebesøg (basis besøg). Den efterfølges af en sygeplejerske kontrol, som vi tilstræber at lægge 2 uger efter lægebesøget (basis sygeplejerske besøg). Dernæst kommer der rutinemæssigt en række kortere sygeplejerske kontroller, som kan være med fremmøde eller telefon/videokonsultation efter aftale med dig. Telefon/ videokonsultation kræver dog, at du selv måler blodtryk og puls eller får det målt af en pårørende eller af Hjemmeplejen.

Ved den første læge kontrol gennemgås dit hjerteforløb indtil nu. Alle hjertesygdomme kan i princippet give hjertesvigt. Det er vigtigt at kende årsagen for at kunne målrette behandlingen. Hvis årsagen endnu ikke er klarlagt, vil lægen ud fra dine symptomer, risikoprofil, kendt anden sygdom og en klinisk vurdering kunne lægge en supplerende udredningsplan i samråd med dig.

Ved den første kontrol laves også en behandlingsplan. Principperne for grundbehandling med den hjertebeskyttende og livsforlængende hjertesvigtmedicin er som udgangspunkt ens for alle hjertesvigtpatienter. Grundprincippet for denne medicin er en opstart i lave doser og gradvis opjustering til en måldosis. Der er en gevinst ved at nå op på fuld måldosis uanset, om man i forvejen synes, at man har det godt som patient. Men hver patient har sin egen sygehistorie og mange faktorer kan spille ind, så hver patient får sit eget forløb og en individuel sat måldosis. Det vil vi tale med dig om i løbet af forløbet.

Etablering af hjertesvigtbehandling nedsætter risikoen for sygdomsudsving og udvikling. Det gælder symptomer, væske ophobning og andre forhold. Hjertesvigt er som udgangspunkt en kronisk sygdom. Perioder med sygdomsudsving er en del af sygdomsbilledet. Det er vigtigt med en ekstra vurdering/ drøftelse af din situation, når du oplever et tilbagefald.

Hjertesvigtklinikken vil spørge meget ind til din tærskel for at blive stakåndet/forpustet, om du har hævede ben og/eller udsving i morgenvægt. Ud fra symptomer, vægt og klinisk undersøgelse laves et skøn over behovet for vanddrivende medicin. Den vanddrivende medicin er oftest effektivt symptomlindrende indenfor få dage. Men det kan være nødvendigt at give medicinen direkte i en blodåre (drop) i perioder. Behovet for vanddrivende behandling varierer over tid. Mange patienter har perioder uden vanddrivende medicin.

Forud for alle kontroller anmodes du om at få taget blodprøver og ofte også et hjertekardiogram (EKG). Blodprøvekontrollen omfatter altid såkaldte "væsketal", som dækker over tal for nyrefunktion og din saltbalance i blodet. Som opfølgning på behandlingsjustering kræves også kontrol af væsketal. Du vil formentlig i perioder opleve, at der hyppigt skal tages blodprøver. Ved den første kontrol testes for stofskiftesygdom og sukkersyge, ligesom vi måler niveauet af et af dine kredsløbshormoner kaldet proBNP. Måleområdet for proBNP har meget stor spændvidde. Blodprøven siger noget om hjertebelastningen og blodprøveniveauet falder typisk i takt med behandlingsrespons og stiger ved tilbagefald. Kontrolleres i forløbet.

Når grundbehandlingen er justeret ind, laves en kontrol ekkokardiografi, for at vurdere om der er behov for yderligere tiltag. Når vi er i mål med behandlingen, afsluttes til fortsat opfølgning hos egen læge med anbefalet klinisk kontrol og kontrol af væsketal i regi af egen læge som udgangspunkt hver tredje måned, men individuelt vurderet.

Nogle patienter har en sygehistorie, hvor opfølgningen på et tidspunkt med fordel kan kombineres med en opfølgning hos egen læge og kontrol for eksempel halvårligt eller årligt i Hjertesvigtklinikken. Nogle patienter har en sygehistorie, hvor det er relevant med supplerende kontroller på andre Sygehusenheder.

Er din hjertesvigtsygdom diagnosticeret i aktuelle forløb vil du undervejs i forløbet få tilbud om test på kondicykel med vurdering af symptomer og kredsløbsrespons, når du belaster i dit eget tempo. Ved testen vil du møde en fysioterapeut, som i samråd med dig vil kunne lægge en relevant genoptræningsplan.

En vigtig del af hjertesvigtforløbet er patientundervisning. Undervisningen baseres på skriftligt materiale og instruktion og samtale ved basisbesøgene hos læge og sygeplejerske. Vi forsøger at tage udgangspunkt i dine behov og give en individuel undervisning. Mange patienter har behov for at komme omkring patientundervisningen af flere omgange. De fleste patienter har stor gavn af at tage en pårørende eller god ven med. Hvis du har mulighed for det og overskud til det vil det ofte være en fordel for dig at orientere dig lidt inden kontrollen. Hvis du har spørgsmål, anbefaler vi, at du skriver det ned, medbringer det til konsultationen og gør opmærksom på dine spørgsmål i starten af konsultationen, så det kan indpasses i afviklingen af kontrollen.

Det kan være relevant for dig at få vejledning af en diætist omkring kost, hvis du er småt spisende og har svært ved at holde din vægt og specielt bevare din muskelmasse.

Er du overvægtig kan det være relevant for dig, at få vejledning af en diætist omkring kostomlægning.

Behandling af hjertesvigt

Behandling af hjertesvigt har til formål at beskytte og styrke dit hjerte, samt afhjælpe dine symptomer og dermed øge din livskvalitet og dit daglige funktionsniveau.

Den vigtigste behandling er medicinsk. Der findes en effektiv medicinsk behandling til hjertesvigt, som bremser sygdomsudviklingen.

For at bremse sygdomsudviklingen effektivt og få den største behandlingsgevinst tilstræbes, at alle hjertesvigtpatienter når op på en bestemt dosis af medicin. Man låser altså ikke medicinen fast, men forsøger at opnå den optimale dosis hos alle hjertesvigtpatienter.

Det typiske behandlingsforløb er karakteriseret ved, at man starter med en lille dosis medicin og doserne øges gradvist ved de efterfølgende kontroller. Der vil i perioder ofte være behov for supplerende vanddrivende medicin.

Behandling af hjertesvigt går ud på at støtte/styrke hjertets pumpekraft samt at forbedre hjertets arbejdsvilkår. Ved udvikling af hjertesvigt sker der en ikke hensigtsmæssig aktivering af visse kredsløbshormoner, der skader hjertemusklens funktion. Denne aktivering bremses af den medicinske hjertesvigtbehandling. Medicinen aflaster også hjertet ved at nedsætte blodtryksniveauet og pulsniveauet.

Du kan læse mere om medicinsk behandling under punktet "Grundelementerne i den medicinske behandling".

Nogle patienter vil I forløbet kunne få gavn af et tilbud om en særlig hjertesvigt pacemaker eller en hjertestarter. Du kan læse mere om dette under punktet Behandling med pacemaker og hjertestarter/ ICD.

En mindre andel af hjertesvigt patienter udvikler så udtalt hjertesvigtsymptomer og nedsat hjertefunktion, at der er behov for hjertetransplantation eller behandling med en såkaldt hjertepumpe. Der er tale om en avanceret udredning og behandling, som foregår på Hjertetransplantationscentrene ved Aarhus Universitetshospital og Rigshospitalet.

Grundelementer i den medicinske behandling

Medicin ved hjertesvigt kan overordnet inddeles i medicin, der bremser sygdomsudvikling og beskytter dit hjerte. Det er medicin, som forbedrer din prognose og på sigt giver dig færre symptomer. Man kunne kalde det en " holde problemerne fra døren behandling".

Denne kategori består af:

ACE-hæmmere virker ved at nedsætte modstanden i de små pulsårer. Herved falder blodtrykket. Mange hjertesvigtpatienter har lavt blodtryk i forvejen. Yderligere nedsættelse af blodtrykket med medicin gør, at hjertet arbejder mod en mindre modstand. Samtidig dæmpes den ikke hensigtsmæssige aktivering af kredsløbshormoner, hvorved hjertet beskyttes og tendensen til væskeophobning i kroppen mindskes. Resultatet er en aflastning af hjertet og mindre åndenød på sigt. Effekten på blodtryksniveauet kommer hurtigt, mens den øvrige virkning kommer gradvist over måneder. Behandlingen er som udgangspunkt livslang.

Nedsættelse af blodtryk kan føre til svimmelhed, hovedpine og ekstra træthed. Hos de fleste er det kun forbigående. Hos nogle kan det betyde, at opjustering af dosis må ske mere forsigtigt og med større intervaller.

5-10%   vil opleve en tør hoste samtidig med en irritationsfornemmelse i halsen. Her anbefales skift til såkaldte angiotensin-ll-antagonister (ARB), hvis virkning svarer til ACE-hæmmerne.

Yderst sjældent kan der på et hvilket som helst tidspunkt under behandlingen opstå en meget pludselig hævelse, som hyppigst optræder i ansigtet, på læber, tunge og strube. Herved opstår en potentielt livstruende tilstand, som kræver akut lægehjælp med 112 opkald. Tilstanden betegnes angioødem.

Nogle patienter vil i forløbet kunne skifte til et kombinationspræparat, som betegnes Angiotensin receptor-neprilysin-hæmmer (ARNI). Den ene del er et ARB præparat. Den andel del en neprilysin hæmmer, hvilket giver en forsinket udskillelse og dermed længere virkning af kroppens egen kredsløbsbeskyttende hormon, som bidrager med at øge vand og salt udskillelse. ARNI må aldrig tages sammen med ACE-hæmmer eller ARB. Ved opstart af ARNI skal holdes pause med ACE-hæmmeren i 36 timer. Det samme gælder, hvis der skiftes fra ARNI og tilbage til ACE-hæmmer.

Som supplerende behandling til et af ovenstående tre præparater kan det være relevant med en aldosteron antagonist . Der opnås en virkning på kredsløbshormon, øget saltudskillelse af natrium og tilbageholdelse af kalium. Effekten er en let blodtryksreduktion, en let vandrivende effekt og en øgning af kalium niveauet, samt en hjertebeskyttende virkning på lang sigt. Der kan gives eplerenon eller spironolakton.

Behandling med SGLT2-hæmmere

SGLT2-hæmmere er en forkortelse for Sodium Glucose Cotransporter 2 hæmmer hjertebeskyttende og nyrebeskyttende.

Virkningen via nyrerne gør blandt andet, at man udskiller mere sukker og væske via nyrerne. Det kan betyde, at du kan få reduceret den vanddrivende medicin.

De fleste patienter oplever effekt af behandlingen inden for uger med mindre åndenød og mindre tendens til/risiko for væskeophobning.

Lægemidlet anvendes også i behandling af type II sukkersyge og vil beskytte mod udvikling af sukkersyge. Har du type II sukkersyge, skal der lægges en samlet plan for denne behandling, hvis der gives en SGLT2 hæmmer. Vi vil træffe aftale omkring dette i relation til dit forløb.

Der anvendes 2 præparat typer Empagliflozin og Dapagliflozin. Der er tale om en enkelt tablet i døgnet.

Generelt tåles medicinen godt. Få patienter udvikler genital svamp. Det optræder typisk kun, hvis du har tendens til genital svamp i forvejen eller hvis du samtidig har sukkersyge. Oftest kan problemet løses ved at smøre med et svampemiddel, mens der er gener. Men enkelte må ophøre med medicinen. Vi vil orientere dig om forholdsregler og give yderligere information i forbindelse med opstart af behandlingen.

Hvis du har problemer med meget hyppig urinsvejsinfektion og tømning af din blære er det vigtigt, at det indgår i overvejelser omkring behandling, fordi der kan være en tendens til øget forekomst af urinvejsinfektion i denne situation.

Såfremt du skal gennemgå en større operation eller har alvorlig, akut sygdom anbefales, at du midlertidigt holder pause med medicin. Det gælder også i en situation, hvor du er i væskeunderskud (høj feber eller diarre) eller faster over længere tid.

Betablokkere : Når hjertet svigter og ikke pumper effektivt reagerer kroppen ved at 'piske' på hjertet   - det vil sige ved at sætte pulsen op. Det får på kort sigt hjertet til at pumpe kraftigere, men belaster og udmatter hjertet på længere sigt.

Ved behandling med betablokker nedsættes pulsen, og hjertet får bedre arbejdsbetingelser.

Efter måneders behandling vil det øge dit funktionsniveau og din udholdenhed ved fysisk aktivitet. Behandlingen beskytter også mod eventuelle rytmeforstyrrelser og brystsmerter ved åreforkalkningssygdom. Betablokker behandling vil også aflaste hjertet ved at nedsætte blodtrykket.

Nogle patienter kan opleve en tilbagegang i forbindelse med iværksættelse af behandlingen. Særligt hvis behandlingen indsættes, tidligt eller hvis dosis øges hurtigt, vil nogle patienter kunne opleve en midlertidig forværring af hjertesvigtsymptomer, da kroppen skal aflastes gradvis. Typisk drejer det sig om forbigående træthed og tendens til væskeophobning. Ved vægtøgning og/eller forværret åndenød, er det vigtigt hurtigt at starte eller intensivere den vanddrivende behandling. Det vigtigt, at du handler og tager kontakt til Hjertesvigtklinikken eller opsøger lægevurdering ved forværring af din   tilstand efter opstart af betablokker behandling.

Gennemførsel af behandlingen individualiseres og kan kræve lidt tålmodighed fra både patient og behandlers side. Det er dog vigtigt at pointere, at for en stor del af patienterne går det nemt med medicineringen.

En anden kategori er ren symptomlindrende behandling:

Hovedgruppen er vanddrivende medicin ; også kaldet diuretika.

I perioder vil de fleste patienter have tendens til væskeophobning i kroppen og vil have glæde af vanddrivende medicin.

Den vanddrivende medicin virker ved, at vandudskillesen gennem nyrerne øges. Princippet består i, at medicinen får nyrerne til at udskille mere salt (natrium) og så følger vandet med ud. Ved denne behandling tabes samtidig et andet salt (kalium). Ofte vil den vanddrivende behandling skulle suppleres med et kaliumtilskud.

Behovet for vanddrivende behandling kan ofte registreres ud fra, hvor stakåndet du føler dig (sværhedsgraden af din åndenød) og din vægt. En stor vægtøgning (1-2 kg) fra dag til dag over flere dage er udtryk for væskeophobning i kroppen og behov for opstart eller øgning af vanddrivende medicin.

For nogle patienter forekommer væskeophobning også eller særlig omkring tarmene. Nogle patienter; specielt yngre føler sig ofte ikke så stakåndet, men kan opleve uspecifikt ubehag i maven, hvor der kan være en følelse af at være oppustet i maven, nedsat appetit og ubehag ved for overbøjning. Det er vigtigt hurtigt at starte eller intensivere den vanddrivende behandling. I denne situation er tablet behandling mindre effektiv og det kan være nødvendigt at give medicinen i drop.

Nogle patienter oplever symptomer, som anført ovenfor, før vægten stiger og har allerede i denne periode gavn af midlertidigt at øge den vanddrivende medicin. I perioder kan det være nødvendigt at kombinere flere typer vanddrivende medicin for at opnå effekt. Ligesom indlæggelse kan være nødvendigt.

Når vægten er tilbage på det normale niveau, er det tid at regulere den vanddrivende medicin igen. Hvis dosis af vanddrivende medicin overstiger behovet vil mulige gener med mundtørhed, følelse af tør hud, svimmelhed, kvalme og nedsat appetit ofte komme til udtryk.

Undervejs i dit hjertesvigtforløb vil langt de fleste patienter eller deres pårørende opnå en fortrolighed med at registrere ændringer i forhold til væskeoverskud. Mange vil opnå en fortrolighed med at kunne supplere med ekstra vanddrivende. Dette bør altid være baseret på en plan lagt i samråd med Hjerteafdelingen/ Hjertesvigtklinikken eller egen læge.

Ændres der i det vanddrivende skal der altid samtidig være en plan for en håndtering af kaliumniveauet, som måles på en blodprøve.

Enkelte patienter har glæde af digoxin, hvis der fortsat er betydelige hjertesvigtsymptomer trods grundbehandling. Digoxin har god effekt, hvis der samtidig er en hjerterytmeforstyrrelse (forkammer flimren).

Mange patienter vil derudover, på grund af anden hjertesygdom, være i en eller anden form for blodfortyndende behandling.

Forholdsregler ved indtagelse af medicin

Det er vigtigt, at medicinen tages regelmæssigt og på nogenlunde samme tidspunkt hver dag. Det er vigtigt at følge den officielle medicin liste fælles medicin kort; i daglig tale kaldet FMK, som ligger på Sundhed.dk.

Hvis du undrer dig over en ordination på FMK anbefaler vi altid, at du drøfter det med den enhed, der er registreret til at have udført den. Hvis du føler dig utryg ved din hjertesvigtbehandling eller har indtryk af en bivirkning er det vigtigt, at du gør opmærksom på det enten ved kontrollen eller ved telefonisk kontakt. Det er vigtigt at drøfte forholdene med en fagperson inden en eventuel pausering eller ophør.

Generelt vil mange bivirkninger forsvinde efter en periode, fordi kroppen vænner sig til medicineringen og der går nogen tid inden effekten af medicineringen slår igennem. Hjertesvigtbehandlingen består hele tiden af en afvejning af symptomlindring og bedring af prognose i forhold til tilvænning til medicin. Den hjertesvigtbehandling, der kan tilbydes i dag har betydet helt andre gode livsvilkår end tidligere.

Behandling med pacemaker og hjertestarter

Du kan have brug for en særlig type pacemaker, hvis du har hjertesvigt og samtidig har problemer med hjertets ledningssystem (grenblok), så de to hjertekamres sammentrækning sker forskudt af hinanden (dyssynkroni).

Pacemakertypen betegnes BiVentrikulær Pacemaker og kaldes derfor også en BIV.   En anden betegnelse er CRT, som står for Cardiel ResynkroniseringsTerapi.

Biventrikulær betyder, at begge (bi-) hjertekamre (ventrikler) stimuleres til sammentrækning ved pacing både i højre og venstre hjertekammer. Herved koordineres hjertemusklens sammentrækning og hjertet arbejder mere effektivt. Pacemaker består af tre ledninger. En til højre forkammer, en til højre hjertekammer og en tredje ledning, som anlægges i en stor blodåre, som løber uden på venstre hjertekammer

Anlæggelse af denne type pacemaker foregår ikke i Esbjerg. Det foregår typisk på Odense Universitetshospital efter henvisning fra Hjertelægerne i Esbjerg.

Den kan i visse situationer også kombineres med en ICD-enhed.

Du kan læse mere om pacemakerbehandling her:

https://hjerteforeningen.dk/alt-om-dit-hjerte/behandling/biventrikulaer-pacemaker/

En anden type avanceret pacemaker er en ICD-enhed. ICD betyder Implanterbar Cardioverter Defibrillator, hvilket betyder, at enheden er indopereret og kan afgive terapi på og/eller stød (defibrillere) af hjertet for at genoprette normal hjerterytme. En ICD kaldes også en Hjertestarter.

En ICD overvåger hjerterytmen hele tiden. En ICD registrerer, hvis der optræder livstruende anfald af hurtig hjerterytme fra hjertekamrene og behandler rytmeforstyrrelsen her og nu. Behandlingen sker ved, at enheden enten overtager styringen af rytmen ved en pacemakemaker funktion; såkaldt AntiTakykardi   Pacing (ATP) eller ved at give et elektrisk stød, som kan bryde rytmen.

Du kan læse mere om ICD behandling her:

https://hjerteforeningen.dk/alt-om-dit-hjerte/behandling/defibrillator-icd-enhed/

Både pacemaker og ICD kontrolleres i et Pacemakerambulatorium enten på det Sygehus der har

indopereret pacemakeren eller på SVS. Patienter med ICD får tilbud om tilkobling til fjernmonitorering af det Sygehus, der har indopereret ICD.

Selvmonitoreringsplan og handlestrategi

Det er vigtigt, at du dagligt er opmærksom på din tilstand. Du kan med fordel støtte dig til den udleverede ”Handleplan” fra Hjertesvigtklinikken. Hvis du er tilknyttet Telehjerte kan du registrere på denne platform.

Vejning

Vi anbefaler, at du vejer dig hver morgen inden du er påklædt og efter toiletbesøg. Det er vigtigt at vægten står på samme sted.

Måling af blodtryk

Vi anbefaler, at du køber en blodtryksmåler, der måler blodtrykket på overarmen. I særlige tilfælde har vi mulighed for at udlåne et beskedent antal apparater fra Hjertesvigtklinikken i kortere tid, hvis du har behov for at afprøve hjemmeblodtryksmåling inden du beslutter dig for at købe. Det giver et godt billede af din blodtryksprofil, hvis du har målt det nogle gange inden en planlagt kontrol i Hjertesvigtklinikken.

Det er hensigtsmæssigt at kontrollere dit blodtryksniveau og puls, hvis du føler dig svimmel og utilpas. Mange patienter oplever, at det giver tryghed at måle blodtryk og puls jævnligt derhjemme. Du kan selvfølgelig fint komme igennem forløbet uden at investere i en blodtryksmåler.

Det er altafgørende, at målingerne foretages standardiserede, for at de kan bruges fornuftigt som grundlag for en behandlingsplan.

Blodtryksmåleren leverer to tal for blodtryk:

Det øverste (højeste) er det systoliske blodtryk. Det er blodtrykket, når hjertet trækker sig sammen, og blodet pumpes ud i kroppen. Her er trykket i pulsårerne højest.

Det nederste (laveste) blodtryk er det diastoliske blodtryk. Det er blodtrykket, når hjertet afslappes og udvider sig og fyldes med blod. Det er det laveste af de to værdier, som måles.

Måling

•   Sæt dig i en stol 15 minutter før målingen. Sid med afslappede skuldre. Benene må ikke være korslagt

•   Sæt manchetten på overarmen i hjertehøjde, så den sidder tæt og glat uden at stramme. Manchetten skal sidde direkte på huden eller evt. med en tynd skjorte imellem og den skal sidde, så den er et par cm. fri af albuebøjningen.

•   Der er en markering på manchetten, som skal sidde ud for albuebøjningen.

•   Tænd for blodtrykapparatet og foretag gerne tre målinger med en lille pause mellem hver måling.

•   Du må ikke tale under målingen.

•   Du må ikke ryge 30 minutter før målingen.

Hos nogle er blodtrykket ikke ens i de to arme. Hvis der er en forskel, er det mest korrekt at måle i den arm, hvor blodtrykket er højest. Derfor skal du, én gang for alle, måle blodtrykket i begge arme, så du ved om der er forskel. Hvis der ingen forskel er, kan du måle i den arm, hvor det er mest praktisk.

Manchettens størrelse, skal passe til din overarms omkreds. Hvis din overarm har en omkreds, som er større end 35 cm, skal gummiballonen i manchetten være STOR (15 x 43 cm).

Hvis din overarm har en omkreds på 25 - 35 cm, skal gummiballonen i manchetten være MELLEM eller NORMAL (12 x 35 cm).   Hvis din overarm har en omkreds på 20 - 25 cm, skal gummiballonen i manchetten være LILLE (9 x 28 cm).

 

 

Bestilling og svar på blodprøver og EKG

Skal du have taget blodprøver og elektrokardiogram (EKG) kan dette gøres enten ved egen læge eller på det nærmeste sygehus.

Prøvetagning på Sygehus

På Esbjerg Sygehus kan du få taget blodprøve og EKG i Esbjerg, Varde eller Grindsted.

Klik på dette link for at se åbningstider for prøvetagning i Esbjerg, Varde og Grindsted og her kan du selv booke tid. Du vil ikke kunne ”komme til" uden at have booket en tid; se mere på:

www.svs.dk/bestiltid

Du skal registrere dig med MitID, når du skal booke en tid.

Patienter, som er fritaget for brug af MitID, kan bestille tid alle hverdage på tlf. nr. 7918 5946 i tidsrummet kl. 13.00-14.00; som regel er ventetiden kortest i slutningen af telefontiden.

Vigtigt at vide:

Du kan først bestille en tid, når Hjertesvigtklinikken ellen en anden læge har registreret den aktuelle bestilling.

Selvom din læge måske har bestilt flere undersøgelser fra ambulatoriet, er det kun nødvendigt at booke én aftale.

Husk at melde din ankomst i standeren. Når du ikke at melde dig i tide, kan du komme til at vente.

Prøvetagning hos egen læge (praktiserende læge)

Hvis du vælger at få taget blodprøven hos egen læge, skal du selv træffe aftale med din egen læge om blodprøvetagningstidspunkt.

Din egen læge kan se bestillingen i sit system og vil være klar over, hvilke prøver, der ønskes taget.

Hvis du får taget et bestilt EKG hos egen læge forud for en planlagt konsultation, beder vi dig medbringe EKG i papirformat i kuvert til kontrollen. Skal der kontrolleres EKG uden planlagt fysisk fremmøde vil der ofte gå flere dage inden det når frem til Hjertesvigtklinikken. I denne situation er det vigtigt, at det tagne EKG vurderes i praksis inden afsendelse til sygehuset.

Uanset hvor blodprøverne tages vil Hjertesvigtklinikken tjekke resultatet af de prøver, som klinikken har bestilt.

Det er vigtigt, at resultatet af prøverne foreligger, når du møder til den ambulante kontrol. Vi anbefaler, at prøverne tages et par dage før. Det vigtigt, at du så vidt muligt afvikler kontrol blodprøver på et aftalt tidspunkt, så ressourceforbruget minimeres.

SMS:

Hvis du tilmelder dig Nem SMS på borger.dk eller e-boks.dk, får du en SMS kort tid før du har en ambulant tid.

Hverdag med hjertesvigt

Sygdomskontrol

Du har en kronisk sygdom med behov for løbende kontrol enten i Hjertesvigtklinikken eller hos egen læge.

Der er også behov for løbende blodprøvekontrol, specielt i forbindelse med medicinjustering eller andre forhold, der påvirker væskebalancen. Du bør altid have en plan for regelmæssig blodprøvekontrol. Er du i en stabil fase uden medicin justering anbefales som udgangspunkt en gang i kvartalet.

Det er vigtigt, at medicinen tages fast, og at du ikke ændrer den uden at have aftalt det med fagpersonale.

Vej dig gerne dagligt på samme tidspunkt og på samme vægt.

Sørg for at have en fornemmelse af dit væskeindtag; særlig i perioder med ophobning af væske.

Der er stor forskel på, hvor meget hjertesvigtsygdommen påvirker den enkelte i hverdagen. For den enkelte patient vil der være udsving i symptomerne over tid. Nogle har mange udsving. Nogle har få udsving. Det er en del af sygdommens natur og vil forekomme, selvom du passer din behandling og gør alt for passe på dig selv. Risikoen for udsving nedsættes betydeligt ved etablering af behandling.

Træthed, fysisk aktivitet og belastning

Ved hjertesvigt bliver man hurtigere træt og mat i forbindelse med og efter fysisk aktivitet. Det er vigtigt at fokusere på, hvad du synes er vigtigt at bruge din energi på. De fleste vil opleve ekstra træthed dagen efter en væsentlig mere aktiv dag end vanligt. De fleste vil opleve udsving i dagene. Nogle dage vil være præget af mere træthed uanset aktivitetsniveau end andre.

Dine kræfter kan være begrænsede, og i nogle tilfælde kan du være nødt til at acceptere en mindre fysisk krævende tilværelse. Du må derfor gå gradvist til værks med motion. Start f.eks. med små spadsereture.

Motion kan i stabil fase øge dit velbefindende og på sigt mindske dine hjertesvigtsymptomer. Regelmæssig træning vil gøre dig mere robust og kan bidrage til at styrke hjertefunktionen og nedsætter risikoen for tab af muskelmasse. Generelt må du gerne motionere til talegrænsen; som er der hvor du oplever ikke at kunne opretholde en samtale samtidig med aktiviteten. Du kan få vejledning i hjertesvigtklinikken, som samarbejder med fysioterapeuterne fra Terapiafdelingen.

Vær lydhør over for dig selv. På dage hvor du føler du kan mindre, er du nødt til at tage hensyn til dette. Sørg for at tage et hvil, når du føler, at du har brug for det.

Husk at dine omgivelser ikke nødvendigvis kan se på dig, hvordan dit hjertesvigt påvirker dig. Både i forhold til fysisk og mental træthed.

Søvn og hvile

Hvile er godt for dit velbefindende. Tag derfor et hvil eller flere i løbet af dagen. Det er vigtigt, at nattesøvnen er god. Hvis du er generet af åndenød og hoste, når du ligger ned, trods bedst mulig behandling, kan det ofte afhjælpes med flere hovedpuder eller forhøjet hovedgærde.

 

Psykisk

Det er normalt at reagere med nedtrykthed på en fysisk sygdom. Sørg for at tale med nogen om det, hvis du er nedtrykt. Nogle kan opleve angst. At dele dine tanker og følelser med andre kan hjælpe.

Hvis du ikke har det bedre efter nogen tid, men derimod føler dig deprimeret, vil vi anbefale dig at tage kontakt til din praktiserende læge.

Gennem din egen læge vil der også være mulighed for henvisning til psykolog. Der kan også være mulighed for psykologbistand gennem en forsikring. Du kan ligeledes kontakte Hjerteforeningens rådgivning. Afdelingen har i nogen grad mulighed for at tilbyde en indledende samtale med en psykolog tilknyttet Hjertemedicinsk afdeling.

Sygemelding

Er du tilknyttet arbejdsmarkedet vil der være perioder, hvor du må være helt eller delvist sygemeldt. Specielt i starten af forløbet vil en sygemelding ofte være nødvendig. Mange vender tilbage på arbejde igen; helt eller delvist. Der skal være mulighed for fleksibilitet og aflastning, hvis der er behov for det. Nogle må skifte til et mindre belastende job. Gør brug af din fagforening og tillidsrepræsentant. Der ligger forskellige muligheder i sygedagpengeloven; herunder arbejdsfastholdelsesinitiativer. Ligeledes findes en række ordninger, så som en § 56 aftale, hvor arbejdsgiver modtager sygedagpengerefusion fra første fraværsdag på grund af din kroniske lidelse.

Tobak

Stop med at ryge. Tobaksrygning belaster dit hjerte. Kulilten fra tobakken stjæler ilten fra blodbanen og øger dermed hjertets arbejde og iltbehov. Tobakken øger samtidig risikoen for åreforkalkning. Rygestop kursus, nikotinplastre, tyggegummi eller en røgfri cigaret kan være en hjælp i starten. Det allervigtigste er dog din egen motivation.

Mad og drikke

Overvægt belaster hjertet yderligere.

Hvis du er overvægtig og ønsker at tabe dig, kan du få råd og vejledning af en diætist. Vi anbefaler dig at spise fedtfattigt og at øge indtaget af grøntsager og frugt.

Nogle hjertesvigtpatienter har det modsatte problem: ringe appetit og problemer med at holde vægten.

Her er det vigtigt med energitæt kost. Eventuelt kan en proteinholdig drik være gavnlig.

Det kan ofte hjælpe at indtage små, men hyppige måltider.

Diætistvejledning kan være relevant for dig, der har disse problemer.

Hvis du har for vane at salte maden meget, anbefales det, at du er opmærksom på at reducere.

Alkohol i moderate/større mængder kan være med til at give en skæv saltbalance, som kan give utilpashed og spænder ben for indstilling af den hjertebeskyttende behandling. Alkohol i større mængder kan i nogle tilfælde være en årsag til hjertesvigt. Hvis dette er tilfældet, bør du helt undgå alkohol.

Se evt. information om mad og drikke på hjemmesiden for de kliniske diætister på Sydvestjysk Sygehus https://sydvestjysksygehus.dk/afdelinger/kliniske-diaetister/patientinformationer

Sex og samliv

Træthed, uoplagthed og angst for fysisk aktivitet kan påvirke samlivet. Du kan roligt fortsætte med dit seksualliv, hvis du kan gå 1,5 km på 20 minutter eller klare trappegang.

Nedsat pumpefunktion og åreforkalkningssygdom kan give anledning til erektil dysfunktion (impotens). Rygeophør, kontrol over blodtryksniveau og sukkersyge, hjertevenlig kost og velreguleret kolesterol niveau ved åreforkalkningssygdom er vigtigt.

Konditionstræning og bækkenbundstræning vil øge blodgennemstrømning og styrke potensen.

Den medicinske behandling kan ligeledes påvirke potensen, men er væsentligt sjældnere end fysiologiske årsager. Spironolakton og vandrivende medicin er den hyppigste medicin, der spiller ind i forhold til samlivet. Behandling med betablokker giver kun impotens problemer hos ganske få procent. Præparater mod psykisk sygdom kan også give anledning til impotens og nedsat lyst.

Du kan tale med din egen læge eller lægerne i hjertesvigtklinikken om tablet behandling med såkaldte fosfodiesterase-5-hæmmere (PDE-5-hæmmer). Succesraten er 50-80% og 5-10 doser bør være forsøgt uden effekt før behandlingen opgives. Du må ikke anvende nitratpræparater samtidig med. Din hjertesvigtsygdom skal være stabil.

Kosttilskud og naturlægemidler

Mange danskere anvender kosttilskud og naturlægemidler. Det er vigtigt at tale med din egen læge eller personalet i Hjertesvigtklinikken om midlernes mulige indvirkning på anden medicin og sygdom.

Hjerteforeningen har lavet en god oversigt over kosttilskud og naturlægemidler. Vi anbefaler, at du søger information der.

https://hjerteforeningen.dk/forskellen-paa-kosttilskud-og-naturlaegemidler/

https://hjerteforeningen.dk/oversigt-over-naturlaegemidler/

Kørekort

Reglerne for udstedelse, fornyelse og bevarelse af kørekort er komplekse og   er baseret på et direktiv om kørekort og helbredsbestemmelser fra EU Kommissionen. Anbefalingerne er baseret på en risikovurdering   for ulykker med person skade. Styrelsen for Patientsikkerhed har udgivet en vejledning om helbredskrav ved kørekort ligesom Dansk Cardiologisk Selskab (Videnskabeligt selskab bestående af hjertespecialister) har udarbejdet en vejledning til brug for læger i kørekortspørgsmål.

Ved udstedelse/fornyelse af kørekort er det myndigheden, der fastsætter eventuelle vilkår for kørekortet. Det er altid myndigheden der har den endelige afgørelse.

Der skelnes mellem Gruppe 1 og 2.

Gruppe 1   almindelige privatbilister (kørekort til bil med plads til højst 8 personer udover fører og max.

totalvægt 3500 kg, stor knallert, eller motorcykel) samt traktor/motorredskab

Gruppe 2   førere af lastbil eller bus, kørelærere, samt personer med kørekort til erhvervsmæssig personbefordring (taxa, ambulance etc.)

Reglerne for gruppe 2 kørekort er væsentlige mere restriktive.

Gruppe 1 patienter :

For patienter med gruppe 1 kørekort er der ingen restriktioner ved lette til moderate hjertesvigt symptomer. Der klassificeres efter graden af åndenød/forpustelse; kaldet NYHA 1-3. Ved åndenød/ lufthunger i hvile; kaldet NYHA 4, kan kørekort ikke udstedes/fornyes.

Har du fået konstateret hjertesvigt i forbindelse med, at du har haft en blodprop i hjertet er der som standard 30 dages kørselsforbud. Det gælder også hvis du har gennemgået en hjerte bypass operation som hjertesvigtpatient. Derudover spiller flere andre forhold ind. Der gælder særlige regler ved besvimelse og rytmeforstyrrelser samt anlæggelse af en pacemaker og   en hjertestarter (ICD). Der gælder også særlige regler, hvis du har fået stød af din ICD.

Du kan få yderligere information om reglerne ved lægekontrol i Hjertesvigtklinikken eller det hjerteambulatorium, som du er tilknyttet til.

Gruppe 2 patienter:

Der gælder særlige og væsentlige mere restriktive regler for gruppe 2 kørekort. I mange tilfælde vil gruppe 2 kørekort ikke kunne bibeholdes. Hvis du har gruppe 2 kørekort bør du oplyse om dette i dit hjerteforløb. Ved lægekontrol kan forhold og vilkår gennemgås for at kunne ansøge myndighederne på et tidspunkt i forløbet. Ved ansøgning om generhvervelse af kørekort udfærdiges kørekortattesten (lægeerklæring) hos din egen læge. Det vil være nødvendigt med en supplerende Specialistvurdering i regi af hjertemedicinsk afdeling inden myndighederne kan træffe den endelige afgørelse.

Vaccination

Det anbefales, at du følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger for vaccination. Som hjertesvigt patient vil høj feber og en infektionssygdom opleves som en ekstra belastning med risiko for forværring af hjertesvigtsygdommen.

Får du influenza vil der være en øget risiko for at pådrage sig en tilstødende svær lungebetændelse. Det vigtigt at følge det årlige vaccinationsprogram for influenza.

Det anbefales ligeledes at blive vaccineret mod en særlig alvorlig type lungebetændelse med den bakterie, der kaldes pneumokokker. For de fleste hjertesvigtpatienter vil det være en gratis vaccination hos egen læge.

Vaccinationer foregår ikke i Hjertesvigtklinikken.

Hjerteforeningens hjemmeside

Yderligere informationer på www.hjerteforeningen.dk.

Kontakt Afdelingen for Hjertesygdomme Tlf. 79182695 - telefontid: mandag-fredag kl. 08.00-11.00 Send sikker post via borger.dk Læs mere på www.esbjerggrindstedsygehus.dk

pinfoSVS-1530261054-27 158400   |   09.06.2026