Skip til primært indhold

Lungefunktionsundersøgelse (LFU)

Til patienter og pårørende

Du er indkaldt til en lungefunktionsundersøgelse også kaldet spirometri, hvor vi tester din lungefunktion. Undersøgelsen foretages af en sygeplejerske, og svaret forelægger i forbindelse med undersøgelsen. Undersøgelsen måler, hvor meget og hvor hurtigt luften pustes ud af lungerne. Undersøgelsen kræver ingen forberedelse og er overstået i løbet af få minutter.

Mere præcist måles:

FEV1: Forceret Expiratorisk Volumen i 1. sekund.

Det vil sige den mængde, der pustes ud i det første sekund.

og

FVC: Forceret Vital Capacity

Det vil sige den mængde luft der pustes ud efter maksimal inhalering af luft.

Forud for testen

Du skal kunne sidde ned til undersøgelsen.

Du må ikke have røget i de foregående 4 timer.

Du skal så vidt muligt være smertefri ved vejrtrækning for et optimalt resultat.

Testen

Du instrueres i, hvad du skal gøre under undersøgelsen af sygeplejersken, evt. med demonstration.

Det er vigtigt, at du sidder i en korrekt stilling på en stol med ret ryg og begge ben på gulvet. Du skal herefter have et mundstykke i munden, som du skal puste luften ud i. Det er vigtigt, du kan slutte læberne tæt om mundstykket.

Du tager herefter en hurtigt og dyb vejrtrækning og puster så luften ind i apparatet, så hurtigt og kraftigt, det er dig muligt indtil du ikke har mere luft i lungerne.

Dette gøres 3 gange efter hinanden, for at få den bedste måling. Sker der fejl i en måling, tages den om.

Sygeplejersken vil under hele undersøgelsen fortælle, hvad du skal gøre.

 

Hvorfor måles lungefunktionen?

Vi måler lungefunktionen for at undersøge årsagen til åndenød, som både kan forekomme ved hjertesygdomme og lungesygdomme.

Kontakt

Afdelingen for Hjertesygdomme

Tlf. 79182695 - telefontid: mandag-fredag kl. 08.00-11.00

Send sikker post via borger.dk

Læs mere på www.esbjerggrindstedsygehus.dk

 

 


pinfoSVS-1530261054-56 174713   |   08.06.2026

APPFWU02V