Skip til primært indhold

 

Ultralydsscanning af hjertet (Ekkokardiografi)

Til patienter og pårørende

Hvad er ultralyd

Ultralyd er lydbølger, der omsættes til billeder på en TV-skærm.

Formål

Formålet med undersøgelsen er at vurdere hjertemusklens pumpefunktion og hjerteklappernes funktion.

Undersøgelsen varer ca. 15-20 minutter og er fuldstændig ufarlig og helt smertefri.

Før undersøgelsen

Der er ingen forberedelser til undersøgelsen.

Selve undersøgelsen

Når du kommer ind til undersøgelsen, bliver du bedt om at tage tøjet af overkroppen. Derefter påsættes 3 elektroder på din ryg.

Du bliver bedt om at tage plads på lejet og lægge dig på venstre side. I forbindelse med scanningen kommer der gelé på huden, hvilket føles kølig. Lægen/sygeplejersken fører et ultralydshoved over dit hjerte og kan samtidig følge med på en skærm.

Efter undersøgelsen

Du får svar på undersøgelsen med det samme.

Nogle gange skal resultatet drøftes på en konference, og du vil da efterfølgende modtage skriftlig besked.

Kontakt

Afdelingen for Hjertesygdomme

Tlf. 79182695 - telefontid: mandag-fredag kl. 08.00-11.00

Send sikker post via borger.dk

Læs mere på www.esbjerggrindstedsygehus.dk

 

 


pinfoSVS-1530261054-40 169337   |   08.06.2026

APPFWU01V