Otto skal til høreprøve
Til patienter og pårørende
Se hvordan det foregår når Otto skal til høreprøve.
Så er du klar til at besøge os på Høre ambulatoriet, Haraldsgade 7B, 6700 Esbjerg
Otto skal til høreprøve
Velkommen til Høre Ambulatoriet
Indgang til Høre Amnulatorium
Vi byder dig velkommen til Høre Ambulatoriet, Esbjerg og Grindsted Sygehus. Vi er en mindre klinik, der ligger på Haraldsgade 7b.
I denne pjece vil vi gerne fortælle om afdelingen og de undersøgelser vi foretager. Vi vil med billeder og tekst vise dig vej igennem afdelingen, så du er parat til at møde os.
Scan dit sundhedskort
Når du kommer til ambulatoriet, skal du scanne dit sundhedskort.
Scanneren står i indgangen.
Når du har scannet dit kort, vil der stå på skærmen, hvor du skal gå hen.
Otto i elevator
Otto på trappen
Vores undersøgelsesrum ligger på 1. og 2. sal. Så tag elevatoren eller trappen op til den etage, der står på skærmen.
Indgang til venteværelse
Otto i venteværelse
Ventetid
Når du er kommet op på den rette etage, skal du tage plads i venteværelset. Der kan godt være lidt ventetid.
Du kan finde børnebøger i venteværelset, men tage gerne en bog eller andet med, til at få tiden til at gå.
Undersøgelser
Du er kommet på afdelingen, fordi vi skal undersøge din hørelse og dine ører.
Undersøgelserne bliver lavet af en hørespecialist (audiolog eller audiologiassistent) og / eller en læge.
På de næste sider kan du kort læse om de forskellige undersøgelser, du skal igennem.
VRA (Visual Reinforcement Audiometry)
Undersøgelse VRA
Ved denne undersøgelse skal du lege lidt sammen med personalet og din mor eller far.
Du kommer til at høre forskellige lyde fra en højtaler.
Din opgave er at vise, når du hører lyden – for eksempel ved at kigge eller pege i den retning, lyden kommer fra.
Når du reagerer på lyden, får du små videoklip at se som belønning.
Høreprøve
Høreprøve med Otto.
Otto med høretelefoner på ved høreprøven.
Høreprøven foregår i et særligt, stille rum. Her sidder du sammen med din mor eller far.
Personalet sidder på den anden side af ruden, så de ikke forstyrrer, mens du laver prøven.
Du får et par høretelefoner på og en knap i hånden.
Du kommer til at høre forskellige lyde i høretelefonerne.
Hver gang du hører en lyd, skal du trykke på knappen.
En undersøgelse af ørerne
Lægen kigger Otto i ørerne
Otto ligger på briksen
Lægen vil kigge dig i ørerne for at se, om alt ser fint ud.
Hvis lægen skal kigge lidt grundigere, kan det være, at du skal op og ligge på briksen, ligesom aben Otto på billedet. Din mor eller far sidder ved siden af dig.
Vi ser frem til at hilse på dig
Aben Otto
Aben Otto og personalet glæder sig til at se dig og byde dig velkommen.
Du kan læse mere om undersøgelser og vores afdeling på sygehusets hjemmeside https://esbjerggrindstedsygehus.dk
Har I spørgsmål, er I altid velkommen til at kontakte os.
Tlf.: 7918 2796
Venlig hilsen
Personalet
Høre Ambulatoriet
|
Kontakt Høre Ambulatorium Esbjerg Sygehus Grindsted Sygehus Finsensgade 35 6700 Esbjerg
|
|
pinfoSVS-1281153662-6 184206 | 08.10.2026 |