Skip til primært indhold

Specialhøreprøve (hjernestammeaudiometri)

Til patienter og pårørende

Specialhøreprøven (hjernestammeaudiometri) kan have tre formål:

  • Undersøgelsen anvendes hvis den, der undersøges ikke selv kan medvirke ved selve høreprøven.
  • Undersøgelsen anvendes for at bestemme den nøjagtige høretærskel i de tilfælde, hvor der er tvivl om rigtigheden af den almindelige høreprøve.
  • Undersøgelsen anvendes i tilfælde, hvor en almindelig høreprøve ikke er tilstrækkelig til at stille en nøjagtig diagnose/årsag til hørenedsættelse.

Forberedelse

Børn

Undersøgelsen foregår i fuld bedøvelse.

  • Barnet skal møde fastende eller efter aftale med narkoselægen.
  • Barnet må ikke være sygt eller have feber. Ring til Høre Ambulatoriet, hvis det er tilfældet.
  • Ca. en halv time før undersøgelsen bliver barnet tilbudt beroligende medicin.

Voksne

Undersøgelsen foregår i vågen tilstand.

  • Du skal ikke faste.
  • Du må ikke have make up på.

Hvor?

  • Undersøgelsen foregår på Høre Ambulatoriet eller eventuelt på en af vores operationsstuer. Hvis det sidste er tilfældet, henter en portør dig.
  • Du må gerne følge med barnet til operationsafdelingen, og være der indtil barnet sover.
  • Undersøgelsen foregår i et lyd- og lysdæmpet rum og varer ca. 1 time.

Hvordan?

  • Der sættes 4 elektroder på hovedet, som forbindes til måleudstyret, og du får hovedtelefoner i ørerne.
  • Det er nogle gange nødvendigt at anbringe elektroder andre steder på hovedet.
  • Børn, der har været bedøvet, vågner op efter undersøgelsen i Dagkirurgisk Center.
  • Oftest vil barnet være frisk efter et par timers søvn.
  • Barnet må spise og drikke efter aftale med personalet. Først isvand og så spise normalt.

Udskrivelse

  • Du får en tid med hjem til svar på undersøgelsen.
  • Børn kan udskrives samme dag om eftermiddagen.
  • Voksne kan tage hjem efter undersøgelsen.

Spørgsmål

Du er velkommen til at kontakte Høre Ambulatoriet, hvis du er i tvivl om noget.

Åbningstider på Høreklinikken

Du skal henvende dig til os for at få en aftale om, hvornår du kan komme.

Telefon 7918 2796.

Venlig hilsen

Personalet på Høre Ambulatoriet

Kontakt

Høre Ambulatorium

Esbjerg Sygehus Grindsted Sygehus

Finsensgade 35

6700 Esbjerg

 

 


pinfoSVS-1281153662-20 162410   |   09.09.2026

APPFWU02V