Skip til primært indhold

Beroligende medicin

Til patienter og pårørende

Du har fået tilsendt eller udleveret en tablet Halcion 0,125mg / 0,25 mg.

Læs mere her om Halcion

Du skal tage tabletten som aftalt, før du kommer hos os næste gang.

Du skal tage tabletten 1 1/2 time før mødetidspunktet hos os. Fra du har indtaget tabletten, skal du være sammen med en ledsager.

Kan synkes eller lægges under tungen og opløses.

Virkning:

  • Halcion er en tablet, som virker beroligende.
  • Du kan derfor føle dig døsig og træt, efter du har taget den.
  • Virkningen kan allerede indtræde efter 15-30 minutter, og kan vare 5-8 timer.
  • Virkningen kan dog opleves forskelligt.

Tabletten er først helt ude af kroppen efter ca. 12 timer. Du skal derfor ikke være alene.

Graviditet og amning:

  • Hvis du er gravid eller ammer, skal du ikke tage Halcion.

Bilkørsel:

  • Du må ikke køre bil, når du har taget Halcion, da tabletten gør dig døsig og træt.
  • Du skal derfor have en til at bringe dig til og fra sygehuset og blive hos dig, til du føler dig helt frisk.

Obs:

Halcion bør bruges med forsigtighed, hvis du har nedsat lever- og lungefunktion eller alvorlig psykiatrisk lidelse, herunder depression. Spørg din læge til råds, hvis du er i tvivl.

Spørgsmål:

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte Kæbekirurgisk Ambulatorium på tlf. 79 18 21 45, hverdage mellem 8.00-15.00.

Med venlig hilsen

Kæbekirurgisk afsnit

Kontakt

Esbjerg Sygehus Grindsted Sygehus

Kæbekirurgisk ambulatorium

Finsensgade 35

6700 Esbjerg

 

 


pinfoSVS-1518646533-52 155240   |   26.05.2026

APPFWU02V