Skip til primært indhold

Mundskylning / kompres med Tranexamsyre ved blødning

Til patienter og pårørende

Efter operation i mundhulen kan blødning forekomme.

Ved blødning bør du først forsøge med gazekompres og kulde. Hvis dette ikke stopper blødningen, kan du anvende Tranexamsyre mundskyl, som du har fået udleveret. Det kan anvendes på 2 måder. Du skal gøre som aftalt med tandlægen.

Mundskylning:

En ampul (10 ml) med Tranexamsyre åbnes, hældes i munden og blandingen fordeles rundt i 2 minutter. Spyttes ud efterfølgende. Der skylles 4 x dagligt i 2-3 dage. Undlad at drikke noget den første time efter skylning.

Gazekompres:

En ampul åbnes og sterile gazekrøller gennemvædes med Tranexamsyre. En gazekrølle placeres på det blødende område og fastholdes med hårdt sammenbid i 30 minutter. Behandlingen kan gentages ved manglende effekt. En ampul kan bruges til 2-3 gazekrøller. Ampullen opbevares under 25° i køleskab efter åbning.

Hvis blødningen stadig ikke ophører:

Kontakt Kæbekirurgisk ambulatorium på telefon 79 18 21 45, hverdage ml. 8.00 - 15.00.

Er du udskrevet fra Planlagt Kirurgi kan du henvende dig hertil mandag - torsdag indtil kl. 17.30 på telefon 79 18 30 08. Fredage indtil kl. 16.30.

Uden for ovennævnte åbningstider kan du de første 24 timer efter udskrivelse kontakte Kæbekirurgisk sengeafdeling på telefon 79 18 21 51. Herefter kontaktes lægevagten. (lægevagten Region Syddanmark 70 11 07 07).

Med venlig hilsen

Kæbekirurgisk afsnit

Kontakt

Kæbekirurgisk Ambulatorium

Esbjerg Sygehus Grindsted Sygehus

Finsensgade 35

6700 Esbjerg

 

 


pinfoSVS-1518646533-23 156227   |   14.09.2026

APPFWU02V