Skip til primært indhold

Kikkertundersøgelse af tyktarmen når man har en ileostomi og loop-ileostomi

Til patienter og pårørende    

Undersøgelsen  
Koloskopi er en kikkertundersøgelse af tyk- og endetarmen (og ofte den nederste del af tyndtarmen). Undersøgelsen udføres enten igennem ileostomien (Loop-ileostomi) eller via endetarmen. Før undersøgelsen anlægges en tynd plastikkanyle i en blodåre i hånden, hvori der kan gives beroligende og smertestillende medicin. Undersøgelsen kan forbigående give ubehag og smerter. Det er muligt at tage vævsprøver fra tarmslimhinden og fjerne små polypper. Undersøgelsen varer ca. 30 minutter.  

OBS - Du skal ringe til os hvis:  

  • Du får Marcoumar eller Marevan. Du skal da have taget en blodprøve (INR-værdi) højest 3 dage før undersøgelsen. Hvis du selv måler INR, skal værdien være under 3.  
  • Du har pacemaker  

Medicin  

  • Du må gerne tage din vanlige morgenmedicin i form af tabletter med få mundfulde vand, medmindre andet er aftalt.  
  • Hvis du har hjemmesygeplejerske til at klargøre din vanlige medicin, skal du vise dette brev til din hjemmesygeplejerske /hjemmehjælp.  

Besked til hjemmesygeplejersken:  
Hvis der i forbindelse med medicinadministration ved borgeren, er behov for at få udtømningsmedicin ordineret i FMK, kan du sende en korrespondance til fælles mail: SVS.kirurgiske.afdelinger@rsyd.dk . Så vil vi sørge for, at få medicinen lagt ind på borgerens fælles medicinkort (FMK).  

Sukkersyge  
Ved insulinkrævende diabetes  

  • Du skal drikke til to timer før undersøgelsen og afslutte med to glas sød saft ca. 400 ml og derefter faste.  
  • Du skal undlade din morgendosis insulin, men tage din insulin med til undersøgelsen.  
  • Hvis du har en insulinpumpe skal du fortsætte uændret, men hold pause med bolusinsulin om muligt.  
  • Ved insulinkrævende diabetes, bør du måle dit blodsukker hyppigere i forbindelse med, at du udtømmer dig til undersøgelsen. Det kan være nødvendigt at tage lidt mindre insulin. Ved tvivl skal du kontakte egen læge eller den, der har ansvaret for behandling af din sukkersyge.  
  • Hvis du har mulighed for det, skal du kontrollere dit blodsukker umiddelbart inden, du kommer til kikkertundersøgelsen. Kan du ikke selv måle, bliver det kontrolleret ved ankomst til afdelingen.  

Ved tabletbehandlet diabetes  

  • Du skal drikke til to timer før undersøgelsen, og afslutte med to glas sød saft ca. 400 ml og derefter faste.  
  • Du skal på undersøgelsesdagen vente med at tage tabletterne indtil undersøgelsen er overstået.  
  • Hvis du har mulighed for det, skal du kontrollere dit blodsukker umiddelbart inden kikkertundersøgelsen. Kan du ikke selv måle, bliver det kontrolleret ved ankomst til afdelingen.  
  • Du skal tage dine tabletter med til undersøgelsen.  

Jerntabletter  
Må ikke tages de sidste 5 dage før undersøgelsen.  

Hvis du har en kendt nyresygdom  
Skal du spørge egen læge, om du kan tåle udtømningen.  

Hvis du har en loop-ileostomi  
Skal du indlægges til udtømning dagen før kikkertundersøgelsen, her vil personalet på afdelingen hjælpe dig med udtømningen.    

Hvis du har en ileostomi  
Skal du tage et Klyx 240 ml via endetarmen, som du får tilsendt eller kan hente på Kirurgisk Ambulatorium i Esbjerg.  
 
Fremgangsmåde:  

     


Kontakt

Mave- og Tarmsygdomme

Mave- og Tarm Ambulatorium

Finsensgade 35

6700 Esbjerg

 

79 18 23 16

Telefontid på hverdage mellem: 08.30–12.00

 

Aften, nat og weekend ring til sengeafsnittet D4 på: Tlf. 79 18 23 32


pinfoSVS-1091797057-614 |   30.10.2026

APPFWU01V