Åben indlæggelse på Palliativt afsnit D5
Til patienter og pårørende
Hvad er en åben indlæggelse
• Åben indlæggelse betyder, at du har mulighed for direkte kontakt til Palliativt afsnit D5. Efter forudgående telefonisk kontakt kan der efter en faglig vurdering aftales direkte indlæggelse uden om vagtlæge eller akutmodtagelse (FAM).
Hvad betyder palliation
• Palliation betyder lindring og støtte ved alvorlig og uhelbredelig sygdom. På Palliativt afsnit yder vi pleje, omsorg og symptomlindrende behandling til kirurgiske kræftpatienter med fokus på at afhjælpe fysiske og psykiske gener samt støtte til pårørende.
Hvordan kan du bruge din åbne indlæggelse
• Hvis der opstår problemer relateret til din kræftsygdom, som ikke kan afklares i samarbejde med hjemmesygeplejen eller din egen læge, kan du, dine pårørende eller med fordel din hjemmesygeplejerske kontakte Palliativt afsnit.
• Kontakt medfører altid en faglig vurdering. Mange problemstillinger kan afklares gennem telefonisk rådgivning. I enkelte tilfælde kan vurderingen suppleres med videokontakt, hvis det vurderes hensigtsmæssigt. Indlæggelse aftales, når det vurderes nødvendigt.
Hvordan hjælper vi
• Under indlæggelse arbejder vi med lindring af fysiske symptomer som smerter, åndenød og kvalme.
• Hvis der opstår svære følelsesmæssige eller eksistentielle problemstillinger i forbindelse med din sygdom, kan vi tilbyde vejledning og støtte under indlæggelsen.
Ansvar og samarbejde med egen læge
• Når du er hjemme, er det primært din egen læge, der har ansvaret for behandling, receptfornyelse og ordination af ny medicin. Din læge har også fået besked om, at du har fået bevilliget åben indlæggelse.
• Palliativt afsnit er ansvarlig for behandling og justering af medicin i forbindelse med indlæggelse.
• I nogle tilfælde kan det være nødvendigt, at din egen læge tager blodprøver inden indlæggelse, for eksempel hvis der er behov for blodtransfusion.
• Du skal medbringe din medicin og en opdateret medicinliste ved indlæggelse.
Kontakt til Palliativt afsnit
• Du skal altid kontakte os telefonisk, inden du eventuelt møder frem, så vi kan foretage en faglig vurdering og forberede din ankomst.
• Direkte telefon til Palliativt sengeafsnit D5: 7918 3993
• Transport kan i særlige tilfælde aftales efter nærmere vurdering.
|
Kontakt Palliativt sengeafsnit D5
7918 3993
Døgnet rundt |
|
pinfoSVS-1091797057-88 158041 | 22.05.2026 |