Velkommen til Kræft Ambulatoriet
Til patienter og pårørende
Du skal nu starte på behandling for din kræftsygdom.
Det vil være lægerne på Kræft Ambulatoriet på Esbjerg Sygehus, der har det overordnede ansvar for din behandling.
Behandlingen, undersøgelser og blodprøver kommer til at foregå på Esbjerg Grindsted Sygehus, dog vil strålebehandlingen foregå i Vejle.
Hvornår skal jeg henvende mig?
Du er meget velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål til dit behandlingsforløb.
Du skal kontakte Kræft Ambulatoriet:
- hvis du har en temperatur på 38,3 °C eller derover
- hvis du er almen utilpashed
- hvis du har tegn på infektion
Hvor skal jeg henvende mig?
I dagtimerne skal du ringe til personalet på kræftambulatoriet på Esbjerg Grindsted Sygehus og uden for åbningstiden til personalet i Fælles akutmodtagelse Esbjerg Grindsted sygehus.
Esbjerg Grindsted Sygehus, kræftambulatoriet:
79 18 22 33
Telefontid
: mandag–fredag kl. 8.00-12.00
Ved feber eller akut behov for hjælp mellem kl. 12-15: tryk 1
Esbjerg Grindsted Sygehus, Fælles Akutmodtagelse
Mandag-fredag efter 14.30, samt weekend / lukkedage og helligdage inkl. 1 maj (døgnåbent):
79 18 22 48
Pårørende
Dine pårørende er velkomne i ambulatoriet. Du kan som udgangspunkt have en pårørende med, når du får behandling eller taler med lægen eller sygeplejersken.
Det kan være en god støtte at have en med, som kan lytte, stille spørgsmål og hjælpe med at huske den information, du får.
Venlig hilsen
Personalet i Kræft Ambulatoriet, Esbjerg Sygehus, Syddansk Universitetshospital.
|
Kontakt Kræft Ambulatoriet Haraldsgade 7F, Bygning H, indgang 1 6700 Esbjerg 79 18 22 33 |
|
pinfoSVS-1839777311-41 158924 | 04.11.2026 |