Behandling med Domperidon
Til patienter og pårørende
Domperidon forebygger og lindrer kvalme i forbindelse med din behandling.
Sådan tager du Domperidon
Domperidon findes som tabletter på 10 mg og stikpiller på 30 mg.
Tabletter
Vi anbefaler, at du tager 1 tablet højst 3 gange i døgnet eller efter behov.
Tag tabletten med et glas vand og gerne sammen med mad.
Hvis du har nedsat appetit eller madlede, kan du tage 1 tablet cirka ½ time før et måltid.
Stikpiller
Vi anbefaler, at du tager 1 stikpille i endetarmen 2 gange i døgnet.
Bivirkninger
Enkelte kan få mundtørhed.
Hvis mundtørheden er generende, kan det hjælpe at drikke vand jævnligt eller sutte på sukkerfri pastiller eller tyggegummi.
Fortsat kvalme?
Hvis du fortsat har kvalme, så tal med en sygeplejerske eller læge om det. Ofte vil det være muligt at ændre i den kvalmestillende behandling.
Hvis du har spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte Kræft Ambulatoriet.
|
Kontakt Kræft Ambulatoriet Haraldsgade 7F, bygning H, indgang 1 6700 Esbjerg 79 18 22 33 Mandag–fredag kl. 8.00–14.30 |
|
pinfoSVS-1839777311-174 | 16.09.2026 |