Skip til primært indhold

Ventrikelskylning

Information til patienter og pårørende

Ventrikelskylning er en undersøgelse, hvor vi tager en prøve af indholdet i din mavesæk. Vi undersøger prøven for tegn på tuberkulose.

Undersøgelsen bruges, hvis du ikke er i stand til at hoste slim op fra lungerne. På den måde kan vi undersøge, om der er tegn på tuberkulose, selv om du ikke kan afgive en slimprøve.

Sådan forbereder du dig

Du må ikke spise eller drikke fra kl. 24.

Af hensyn til andre patienter i Lunge Ambulatoriet beder vi dig og dine pårørende om at undgå brug af kraftig parfume før undersøgelsen.

Sådan foregår undersøgelsen

Undersøgelsen varer cirka 15-30 minutter. Du sidder på en stol eller ligger i sengen under undersøgelsen.

En sygeplejerske fører en tynd plastikslange ned i mavesækken gennem din mund eller næse.

Sygeplejersken tager maveindhold op gennem slangen og sender det til analyse.

Undersøgelsen gør ikke ondt, men den kan føles lidt ubehagelig. Du kan trække vejret normalt under hele undersøgelsen.

Efter undersøgelsen

Efter undersøgelsen må du spise og drikke normalt.

Du får svar på undersøgelsen inden for 1-8 uger. Du får besked om svaret enten under din indlæggelse, ved dit næste kontrolbesøg eller telefonisk.

Har du spørgsmål?

Hvis du har spørgsmål til undersøgelsen, er du velkommen til at kontakte Lunge Ambulatorium.

Kontakt

Lungesygdomme

Lunge Ambulatorium

Finsensgade 35

6700 Esbjerg

7918 2671


pinfoSVS-1419000955-48 169642   |   08.10.2026

APPFWU02V