Skip til primært indhold

Fæcestransplantation ved indtag af kapsler

Til patienter og pårørende

Hvordan foregår fæcestransplantationen?

Behandlingen består af i alt ca. 30 kapsler med donorafføring.

Donorafføringen er indkapslet i en dobbelt kapsel-membran, som først opløses i tyndtarmen.

For at behandlingen kan gives som kapsler, er det nødvendigt, at du ikke kaster op, og at du kan indtage

kapsler.

Forberedelse til behandlingen

Du skal have antibiotika i 4-10 dage før fæcestransplantationen.

Din behandlingsansvarlige læge i Medicinsk Mave og Tarm Ambulatorium tager stilling til, hvor mange dage du skal have antibiotika.

Dagen før fæcestransplantation - klokken 22 - skal du tage den sidste dosis antibiotika.

På dagen for fæcestransplantation

  • Du skal møde FASTENDE
  • Indtil 6 timer før mødetid må du spise
  • Indtil 2 timer før mødetid må du drikke vand, saftevand, te og kaffe uden mælkeprodukter
  • Du må ikke tygge tyggegummi, spise halspastiller eller ryge 2 timer før mødetid

Hvordan foregår behandlingen?

Du sidder i en stol i ambulatoriet.

Ca. 15 minutter før fæcestransplantationen vil du få en kvalmestillende tablet.

Fæces-kapslerne er hvide og har ingen smag. De har været opbevaret på frost, men vil være optøede og

have stuetemperatur (eller lidt koldere), når du skal indtage dem.

For at sikre at kapslerne først opløses i tyndtarmen, skal du tage dem med drikkevarer med en lav PH-værdi.

Æblejuice eller cola light. Du kan indtage kapslerne over 30 minutter.

Efter at du har taget kapslerne, skal du blive i ambulatoriet i 30 minutter. Herefter må du tage hjem.

Du skal være fastende 1 time efter at du har taget kapslerne, herefter må du spise og drikke, som du plejer.

Efter fæcestransplantationen?

Du skal ikke tage antibiotika efter fæcestransplantationen.

I de første dage kan du forbigående opleve kvalme, ubehag og rumlen i maven. Desuden kan der forekomme smerter i maven og ændring i afføringsmønsteret. Disse symptomer er som regel tegn på, at

fæcestransplantationen har effekt.

Får du feber eller almen sygdomsfølelse, bør du kontakte ambulatoriet, egen læge eller vagtlægen.

Du skal ikke indsende kontrol af afføringsprøve medmindre du har vedvarende diarre efter behandlingen.

Kontakt

Medicinsk Afdeling for Mave, Gigt, Blod og

Medicinsk Mave og Tarm Ambulatorium  

Finsensgade 35  

6700 Esbjerg  

79183140  

https://esbjerggrindstedsygehus.dk/medicinske-mave-tarm


pinfoSVS-555901346-126 162214   |   01.07.2026

APPFWU01V