Leverbetinget hjernepåvirkning (hepatisk encefalopati)
Til patienter og pårørende
Leverbetinget hjernepåvirkning er en tilstand, der kan opstå ved svær leversygdom.
Tilstanden skyldes, at leveren ikke kan rense blodet tilstrækkeligt for affaldsstoffer, som derfor påvirker hjernen.
Om leverbetinget hjernepåvirkning
- Tilstanden ses typisk hos personer med skrumpelever
- Den opstår, når affaldsstoffer fra kroppen ikke bliver nedbrudt i leveren
- Disse stoffer påvirker hjernens funktion
- Tilstanden kan være mild eller alvorlig og kan opstå både gradvist og pludseligt
Symptomer
Symptomerne kan variere og inddeles ofte i grader:
-
Grad 1:
- lette ændringer i adfærd eller døgnrytme
- glemsomhed
- koncentrationsbesvær
- irritabilitet
-
Grad 2:
- øget forvirring
- træthed eller sløvhed
- svært ved at finde rundt eller genkende personer
-
Grad 3:
- sover det meste af tiden
- svær at komme i kontakt med
- vanskeligheder med at spise, drikke og tage medicin
-
Grad 4:
- Bevidstløshed
- reagerer ikke på tiltale eller berøring
-
Kontakt læge, hvis du eller dine pårørende oplever:
- tiltagende forvirring
- udtalt træthed
- ændret adfærd
Behandling
- Tilstanden kan ofte behandles og forbedres
- Behandlingen har til formål at fjerne affaldsstoffer fra kroppen
- Den vigtigste behandling er:
-
Laktulose (afføringsmiddel), som tages dagligt
- målet er 2–3 løse afføringer dagligt
- Hvis dette ikke er tilstrækkeligt, kan der suppleres med anden medicin
- Behandlingen kan også bestå i at finde og behandle udløsende årsager
Hvad kan jeg selv gøre
- Tage din medicin som aftalt
- Være opmærksom på regelmæssig afføring
- Undgå forstoppelse
- Sørge for at få nok væske
- Undgå alkohol
- Være opmærksom på infektioner og søge læge ved tegn på sygdom
- Være forsigtig med medicin, der kan påvirke hjernen (fx sovemedicin og stærk smertestillende medicin)
- Tale med din læge om bilkørsel, da tilstanden kan påvirke din evne til at køre sikkert
|
Kontakt Medicinsk Afdeling for Mave, Gigt, Blod og Lindrende Behandling Medicinsk Mave og Tarm Ambulatorium Finsensgade 35 6700 Esbjerg 79183140 |
|
pinfoSVS-555901346-121 165906 | 30.06.2026 |