Skip til primært indhold

Undersøgelse af leveren med leverstivhedsmåler

Til patienter og pårørende

Du skal have foretaget en leverstivhedsmåling (fibroscanning) af din lever.

Formålet med undersøgelsen er at måle fedtindholdet i leveren og vurdere, hvor stiv den er. Det kan give information om, hvorvidt der er dannet arvæv i leveren.

Om undersøgelsen

  • En leverstivhedsmåling er en skånsom undersøgelse
  • Den foregår med en scanner, som sender små vibrationer ind i leveren
  • Ud fra målingerne kan man vurdere leverens fedtindhold og stivhed

Sådan forbereder du dig

  • Du skal faste i 3 timer før undersøgelsen
    • du må hverken spise eller drikke
  • Du må ikke ryge de sidste 3 timer før undersøgelsen
  • Det er vigtigt, at du er fastende, da leveren ellers bliver midlertidigt mere stiv, og resultatet kan blive unøjagtigt

Sådan foregår undersøgelsen

  • Du ligger på en briks under undersøgelsen
  • En scanner placeres på huden over leveren
  • Undersøgelsen måler leverens fedt- og stivhedsgrad
  • Undersøgelsen gør ikke ondt
  • Selve undersøgelsen tager cirka 5–10 minutter

Efter undersøgelsen

  • Du kan gå hjem med det samme efter undersøgelsen
  • Du kan spise og drikke som normalt
  • Du får svar på undersøgelsen:
    • ved samtale med læge
    • eller via brev eller telefon

Kontakt

Medicinsk Afdeling for Mave, Gigt, Blod og Lindrende Behandling

Medicinsk Mave og Tarm Ambulatorium

Finsensgade 35

6700 Esbjerg

79183140

https://esbjerggrindstedsygehus.dk/medicinske-mave-tarm


pinfoSVS-555901346-621 |   30.06.2026

APPFWU01V