Undersøgelse af rygmarven
Til patienter og pårørende
Hvad er en undersøgelse af rygmarvsvæsken?
Din hjerne og rygmarv er omsluttet af rygmarvsvæske.
Nar rygmarvsvæsken skal undersøges, udtages mellem 5-8 ml af den væske, der omslutter din hjerne
og rygmarv. Væsken tages ud med en nål, som stikkes ind mellem to lændehvirvler, hvor der ikke er
rygmarv.
Undersøgelsen kan være med til at afklare sygdom i hjerne/nervesystemet.
Din forberedelse
Blodfortyndende behandling:
Hvis du får blodfortyndende behandling, aftales det sammen med lægen om du skal holde pause op til
undersøgelsen og hvor længe du skal holde pause.
Indtagelse af mad og drikke:
Du må gerne spise og drikke inden undersøgelsen.
Sådan foregår lumbalpunkturen:
- Undersøgelsen foregår enten siddende eller liggende. I siddende stilling skal du krumme dig forover, f.
eks. over en pude. I liggende stilling skal du ligge på siden med knæene trukket op mod hagen og
hovedet bøjet ned mod brystet.
- I begge stillinger bliver lænden rundet, hvilket er vigtigt for at kunne komme ind mellem to
lændehvirvler. Sygeplejersken sørger for, at du ligger/sidder så behageligt som muligt.
- Lægen trykker nu på din ryg med sine fingre for at finde det bedste sted mellem to lændehvirvler.
- Lægen afspritter huden med desinficerende klorhexidin sprit. Spritten er farvet gul, hvorfor vi råder
til at tage mørkt tøj på, da der godt kan være afsmitning efterfølgende.
- Du vil blive lokalbedøvet i det område lægen vil stikke dig i. Efterfølgende fører lægen en tynd nål ind
mellem to lændehvirvler ind i rygmarvskanalen, og der tages væske fra til undersøgelse. Det tager ca.
15 min, før den ønskede mængde væske er løbet ud.
- Herefter fjernes nålen, og du får et lille plaster på, som kan fjernes efter 24 timer. Du må først bade
efter 24 timer.
Forholdsregler
Efter undersøgelsen kan du gå hjem, på arbejde eller andet. Der kræves ingen forholdsregler, men du
bør ikke udføre hårdt fysisk arbejde eller aktivitet de første 2 døgn. Vi anbefaler, at du drikker
koffeinholdige drikkevarer det første døgn og gerne rigeligt med væske.
Nogle patienter oplever fra få timer til et døgn efter undersøgelsen at få hovedpine, kaldet postlumbal
hovedpine. Tilstanden er karakteriseret ved, at smerten er til stede i stående, gående og siddende
stilling og forsvinder i liggende stilling. Du kan også få kvalme eller blive svimmel. Tilstanden er ufarlig
og går som udgangspunkt over efter en uges tid.
Såfremt generne er voldsomme og ikke er blevet bedre efter 3-4 døgn, må du meget gerne kontakte
vores ambulatorium på tlf. 7918 3140.
|
Kontakt Medicinsk Afdeling for Mave, Gigt, Blod og Lindrende Behandling Medicinsk Mave og Tarm Ambulatorium Finsensgade 35 6700 Esbjerg 79183140 |
|
pinfoSVS-555901346-42 182157 | 17.09.2026 |