Skip til primært indhold

Vejledning om hæmokromatose

Til patienter og pårørende

Du har fået konstateret hæmokromatose. Sygdommen betyder, at din krop optager for meget jern fra kosten. Jernet ophobes i kroppen og kan med tiden skade organer som lever, hjerte og led.

Behandlingen består i regelmæssige blodtapninger, som fjerner overskydende jern. Det er vigtigt, at du følger behandlingen og de anbefalinger, du har fået.

Sådan gør du

  • Du skal møde til blodtapninger som aftalt
  • I starten får du behandling:
    • typisk én gang om ugen indtil kroppens jernniveau er normalt
  • Derefter får du vedligeholdelsesbehandling typisk 2-4 gange om året
  • Behandlingen følges med blodprøver
    • jernniveauet (ferritin) skal holdes lavt typisk under 50-100 mikrogram pr. liter

Kost og livsstil

  • Du skal spise en sund og alsidig kost
  • Du bør begrænse:
    • alkohol
    • indtag af kød
  • Du skal undgå:
    • jerntilskud
    • Madvarer, som er rige på vitamin C, bør indtages uden om måltiderne, da vitamin C øger optagelsen af jern i kroppen

Vær opmærksom på

  • Symptomer kan være:
    • træthed
    • ledsmerter
    • mavesmerter
  • Hvis hæmokromatose opdages og behandles i tide med blodtapninger:
    • får man ikke symptomer eller organskader af sygdommen
    • lever man lige så længe som personer uden sygdommen
  • Kontakt lægen, hvis du oplever
    • tiltagende træthed
    • nye smerter
    • ændringer i din tilstand

Kontrol

  • Du følges med regelmæssige blodprøver
  • Behandlingen tilpasses efter dit jernniveau
  • Dine nærmeste familiemedlemmer kan blive tilbudt undersøgelse

Mere viden

Kontakt

Medicinsk Afdeling for Mave, Gigt, Blod og

Lindrende Behandling

Medicinsk Mave og Tarm Ambulatorium

Finsensgade 35

6700 Esbjerg

79183140

https://esbjerggrindstedsygehus.dk/medicinske-mave-tarm


pinfoSVS-555901346-608 |   30.06.2026

APPFWU01V