Information om nefrostomikateter efter skift
Til patienter og pårørende
Efter skift af nefrostomikateter:
Når kateteret er skiftet, skal du sidde i vores venteområde i ca. 20 min. Derefter må du tage hjem.
Symptomer der er almindeligt forekommende efter skift af nefrostomikateter:
- Lettere ømhed omkring kateteret.
- Generel utilpashed de første 24 timer.
- Blod i urinposen (kan ses i op til 3 døgn efter skift).
Symptomer du skal reagere på:
- Temperaturstigning.
- Tiltagende blod i urinposen.
- Kraftige smerter.
- Manglende produktion i urinposen.
Ovenstående kan være tegn på, at kateteret ikke længere fungerer eller har forskubbet sig, eller det kan være tegn på infektion. I disse tilfælde bør du søge læge med det samme.
På hverdage kan du henvende dig til Urinvejskirurgisk Ambulatorium på tlf.: 7918 2316 fra kl. 8-12
I øvrige tidsrum på hverdage kan du benytte egen læge, hvis denne har åbent, og ellers kontakte vagtlægen på tlf.: 7011 0707. Det er også vagtlægen, du skal benytte i weekenden og på helligdage.
Med venlig hilsen
Røntgen, Skanning og Nuklearmedicin
|
Kontakt Røntgen, Skanning og Nuklearmedicin Finsensgade 35 79 18 20 00 6700 Esbjerg |
|
pinfoSVS-2141970009-58 | 07.08.2026 |