Hjemmesiden er midlertidigt ude af drift i op til en time den 4. november mellem kl. 10 og 12 på grund af en systemopdatering.

Skip til primært indhold

Manglende nedsynkning af testiklerne (retentio testis)

Til patienter og pårørende

Fakta om manglende nedsynkning af testikel

I fosterlivet vandrer testiklerne fra bughulen ned i pungen. Hos nogle drenge når en eller begge testikler ikke på plads inden fødslen.

Formålet med operationen er at føre testiklen ned i pungen og fastgøre den dér.

Forberedelse, hvis du er voksen

På operationsdagen skal du fjerne al behåring i det viste område med en ladyshaver eller hårtrimmer.

Se patientinformationen Hårfjerning før operation 1

Hvordan foregår operationen?

Operationen foregår i fuld bedøvelse.

Kirurgen laver et lille snit i lysken og et lille snit i pungen. Testiklen lokaliseres, og sædstrengen løsnes, så testiklen kan føres ned i pungen. Herefter fastgøres testiklen i pungen.

Huden lukkes med selvopløselige tråde, og der sættes plaster over såret.

Efter operationen

Smerter

Det er normalt at have lette smerter og ømhed i operationsområdet efter operationen. Vi anbefaler derfor, at du har smertestillende håndkøbsmedicin hjemme, for eksempel Pamol, Pinex eller lignende.

Bad

Hold såret tørt det første døgn. Herefter må du gerne tage brusebad.

Vent med karbad, svømmehal og havbad, indtil trådene er opløst, og såret er helet.

Tråde, plaster og kontrol

Plasteret kan fjernes efter 24 timer.

Trådene opløses af sig selv og skal ikke fjernes.

Der er normalt ikke behov for kontrol efter operationen.

Sygemelding

Der er normalt ikke behov for sygemelding efter operationen .

Fysisk aktivitet

Tag den med ro det første døgn efter operationen.

Undgå tunge løft, sport og hårdt fysisk arbejde i 2 uger.

Mulige komplikationer

Komplikationer er sjældne.

Infektion eller blodansamling

Det er normalt, at området omkring såret er hævet og misfarvet i den første tid efter operationen.

Kontakt egen læge, hvis:

  • hævelse eller misfarvning ikke aftager efter nogle uger
  • såret bliver mere rødt eller hævet
  • der kommer blødning eller sivning fra såret
  • du får feber.

Det kan være tegn på infektion.

Kontakt

Urinvejskirurgi

Finsensgade 35

6700 Esbjerg

7918 2340 hverdage 8:30-12, torsdag 9-12.


pinfoSVS-1764103756-56 163607   |   30.10.2026

APPFWU01V