Skip til primært indhold

Henvisning til MAS/MUP

Fra den 1. november 2019 er varetagelsen af pakkeforløbene MAS og MUP overgået fra FAM til Gigt og Bindevævssygdomme.

Fra den 1. november 2019 er varetagelsen af pakkeforløbene MAS (mistænkt alvorlig sygdom) og MUP (metastase uden kendt primær tumor) overgået fra FAM til Gigt og Bindevævssygdomme, hvor udvalgte speciallæger varetager opgaven.

Henvisende læge skal på henvisningstidspunktet bestille MAS blodpakken og henvise til postkassen SVS Akut ambulatorium. Speciallægerne tilknyttet pakkeforløbet vil ud fra henvisningen vurdere behovet for billeddiagnostiske undersøgelser og selv bestille disse samt sikre, at patienten kontaktes. Der skal således ikke længere bestilles røntgen af thorax og ultralyd af abdomen i forbindelse med henvisningen.

Det er vigtigt, at patienterne informeres om formålet med pakkeforløbet og mistanken til alvorlig sygdom herunder kræft samt at de primært kan indkaldes til CT scanning eller klinisk undersøgelse.

Med henblik på at styrke koordinationen for patienter i MAS forløb, er der pr. 1/2 2021 blevet ansat en koordinerende sygeplejerske. Den koordinerende sygeplejerske hedder: Line Rolund Sørensen og nummeret til MAS telefonen er: 79 18 44 45.

APPFWU02V