Skip til primært indhold

Invitation til temaeftermiddag

Sammen om det fremtidige samarbejde mellem sygehuset og almen praksis

Kære kollegaer,

I inviteres til en temaeftermiddag med fokus på udviklingen af samarbejdet mellem sygehuset og almen praksis i lyset af sundhedsreformen.

Temaeftermiddagen bygger videre på de gode drøftelser fra den 4. marts 2026 og er en del af vores fortsatte dialog om, hvordan vi sammen styrker samarbejdet mellem sygehuset og almen praksis. Deltagelse i den tidligere temaeftermiddag er dog ikke en forudsætning.

Sundhedsreformen er fortsat under implementering, og der er løbende udvikling i både de nationale og regionale rammer for samarbejdet. Temaeftermiddagen har derfor til formål at orientere om aktuelle initiativer, skabe fælles dialog om samarbejdsflader og drøfte, hvordan vi sammen kan understøtte udviklingen af et stærkt og velfungerende samarbejde til gavn for patienterne.

På dagen vil vi have fokus på:

  • Aktuel status på sundhedsreformen og relevante initiativer
  • Fælles drøftelser af samarbejdsflader, muligheder og udfordringer
  • Erfaringsudveksling og dialog om konkrete tiltag, der kan styrke samarbejdet
  • Akut sygepleje, samarbejde og muligheder for en indsats tæt på borgeren
  • Sundhedsomsorgspladser- adgang, anvendelse og samarbejde
  • Visitationscenteret – funktion, visitationsveje og muligheder for samarbejde

Der ydes kompensation for deltagelse efter § 2-aftalen ’Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste’.

Tid og sted:      

19. november 2026 kl. 12:15-15:00

(Fælles frokost kl. 11:30-12:15)

Danhostel Esbjerg

Tilmelding:

Senest d. 30. oktober 2026 til SVS-KommuneogPraksis@rsyd.dk 

Vi håber, at I har mulighed for at deltage og bidrage med jeres erfaringer og perspektiver. Vi ser frem til en inspirerende eftermiddag med gode drøftelser og fælles refleksion over det fortsatte samarbejde.

APPFWU01V