Sundhedsvidenskabeligt projekt - Ny metode til behandling af smerte i knæet
Projekt med henblik på at undersøge en ny behandlingsmetode af kronisk smerte for patienter med slidgigt i knæet.
I juni 2019 igangsatte Smerteklinikken Neurologisk afdeling og Enheden for Sundhedsfaglig Forskning, Sydvestjysk Sygehus et projekt med henblik på at undersøge en ny behandlingsmetode af kronisk smerte for patienter med slidgigt i knæet.
Den nye behandlingsmetode, kaldet cryoneurolyse, indebærer nedkøling af nerver omkring det smertefulde knæ. Formålet med forsøget har været at teste om denne behandlingsmetode er effektiv til at mindske smerte og om behandlingen kunne medføre bedre effekt af GLA:D knætræning og derved eventuelt udsætte eller helt undgå operation af knæet. Projektet har været designet som et randomiseret klinisk forsøg, hvor patienterne tilfældigt enten er kommet i en gruppe der modtager cryoneurolyse eller i en gruppe der modtager placebo. Efterfølgende har begge grupper deltaget i GLA:D knætræning.
En vigtig del af projektets rekrutteringsstrategi har været samarbejdet med primærsektoren, hvor I har stået for udlevering af en kuvert med informationsmateriale omkring projektet når I har henvist patienter til et GLA:D forløb. Da status er at rekrutteringsfasen stadig er en aktiv del af projektet, er samarbejdet fortsat en vigtig forudsætning for at projektet kan komme i hus. Inden for kort tid, vil I modtage ekstra kuverter med informationsmateriale omkring projektet.
I spørgsmål eller mangler yderligere information omkring projektet og rekruttering kan I kontakte Niels-Peter Brøchner Nygaard. Mail: Niels-Peter.Brochner.Nygaard@rsyd.dk. Telefon: +45 20 61 20 33