Skip til primært indhold

Ændring i instruksen for brug af jodholdig kontrast

Instruksen for patienter, som skal have intravenøs jodholdig kontrastvæske i forbindelse med f.eks. CT-scanninger, er tilpasset.

Røntgen, Skanning og Nuklearmedicin, Esbjerg og Grindsted Sygehus, har tilpasset instruksen vedrørende forberedelse af patienter, som skal have intravenøs jodholdig kontrastvæske i forbindelse med f.eks. CT-scanninger. Instruksen tager udgangspunkt i "European Society of Urogenital Radiology (ESUR) - Guidelines on Contrast Agents, Version 10".

For rekvirenter af undersøgelser er den største ændring, at ambulante diabetespatienters blodprøver nu må være op til 3 mdr. gamle på skanningstidspunktet, og der er ikke længere et krav om blodprøve før kontrastindgift hos alle personer, som er fyldt 70 år.

For ambulante patienter med risikofaktorer som kendt/formodet nyresygdom, kendt nedsat nyrefunktion, tidligere nyrekirurgi (herunder nyre-ablation), proteinuri, ubehandlet hypertension, urinsyregigt og diabetes mellitus, skal der foreligge en blodprøve (eGFR), som på skanningsdagen højst må være 3 mdr. gammel.

For indlagte patienter, og patienter med akut sygdom eller akut forværring af kronisk sygdom, må blodprøverne stadig være højst 1 uge gamle på undersøgelsesdagen.


 

APPFWU02V