Den gode henvisning ved dermatologiske fund
Plastikkirurgisk Afdeling oplever henvisninger fra almen praksis på uspecifikke hudfænomener, som ikke skal behandles kirurgisk. Det resulterer i, at patienterne sendes tilbage til almen praksis med henblik på henvisning til praktiserende dermatolog.
De praktiserende dermatologer har desværre lang ventetid, hvilket givetvis giver udfordringer. Patienterne rådes herfra til at opsøge hudlæger i øvrige byer, hvor ventetiden er kortere. Der opfordres til, at samme råd gives i almen praksis, når der henvises.
Det er afgørende, at når patienter henvises til kræftpakkeforløb, så skal hudfænomenet stemme overens med ABCD-reglen. Når der i den gode henvisning, på obs. melanom og carcinom, anføres tumors størrelse, anatomisk placering, debut, samt om patienten får blodfortyndende medicin, så kan der leveres det bedste forløb for patienten.
For yderligere information, se forløbsbeskrivelsen for 'Melanocytære hudlæsioner (maligne melanomer og nævi) i linket herunder.
Almen praksis er altid være velkomne til at kontakte afdelingen ved tvivlsspørgsmål.
Link: Melanocytære hudlæsioner (maligne melanomer og nævi) (Sundhed.dk)