Skip til primært indhold

Ny forebyggelsesklinik ”Hjertemor” i Esbjerg

På Hjertemedicinsk Afdeling i Esbjerg er der oprettet en ny forebyggelsesklinik, Hjertemor, for kvinder, der har haft præeklampsi i forbindelse med graviditet, fødsel eller barsel.

Som udgangspunkt henvises patienterne direkte fra Afdelingen for Nyfødte og Familie i Esbjerg, når diagnosen er stillet. Andre patientgrupper, herunder kvinder med essentiel- eller gestationel hypertension, henvises ikke til klinikken.

Klinikken har fungeret siden efteråret 2024 og modtager nu løbende patienter. Kvinder med præeklampsi og fødsel før 1. november 2024 på Esbjerg Sygehus er desværre ikke omfattet af tilbuddet.

Baggrunden for klinikken er, at præeklampsi er en selvstændig risikofaktor for tidligt indsættende kardiovaskulær sygdom. Ved at tilbyde information, individuel risikovurdering og rådgivning om forebyggelse af modificerbare risikofaktorer ønsker vi at styrke den langsigtede forebyggelse.

Tilbuddet bygger på DSOG’s guideline fra 2024.

APPFWU01V