Forebyggelsesklinikken ”Hjertemor”
Hjertemor er en forebyggelsesklinik på Hjertemedicinsk Afdeling, Esbjerg, for kvinder med tidligere præeklampsi.
Kvinder henvises aktuelt direkte fra Afdelingen for Nyfødte og Familie, hvis præeklampsi er diagnosticeret i forbindelse med graviditet, fødsel eller barsel. Der modtages pt. ikke henvisninger for andre patientgrupper (herunder gestationel eller essentiel hypertension). Tilbuddet gælder kvinder med fødsel fra 1. november 2024 og frem.
Formålet er at informere om den øgede risiko for tidlig kardiovaskulær sygdom samt foretage individuel risikovurdering og rådgivning om forebyggelse af modificerbare risikofaktorer.
Ifølge DSOG (2024) anbefales kvinder med tidligere gestationel hypertension eller præeklampsi opfølgning hos egen læge pga. øget risiko for kronisk hypertension samt hjerte- og nyresygdom.
Vigtigt for almen praksis:
Patienterne skal fortsat følges i almen praksis med fokus på blodtryk og kardiovaskulær risikoprofil.