Ny AF-klinik på Hjertesygdomme
Fra 1. december 2025 tilbyder AF-klinikken i Hjerteambulatoriet et struktureret forløb for patienter med atrieflimren.
Formålet er at gøre atrieflimren til en “ambulant sygdom” og reducere unødvendige indlæggelser. Forløbet inkluderer udredning, optimering af behandling og patientundervisning, som styrker patienternes forståelse og håndtering af deres rytmeforstyrrelse.
Som noget nyt kan praktiserende læger kontakte AF-klinikken direkte via AF-telefonen: 7918 3545 ved nye anfald hos kendte AF-patienter, så subakut fremmøde kan aftales. Indlæggelser sker fortsat via FAM, hvis nødvendigt.
Patienter i AF-klinikken kan også selv kontakte klinikken på en særlig patienttelefon for subakut aftale om behandling.
Teamet fra AF-klinikken ser frem til samarbejdet og svarer gerne på spørgsmål.