Skip til primært indhold

Ny Afdeling for Borgernær Sundhed

Mange opgaver skal løses det kommende år, så sundhedsreformens mål om mere borgernær sundhed kan blive indfriet fra nytåret 2027.

Der skal etableres sundhedshuse med sundheds- og omsorgspladser, akutsygepleje og hjemmebehandlingsteams, tæt på og i samarbejde med de kommunale tilbud der findes i Esbjerg, Fanø, Varde, Billund og Vejen kommuner. Sundhedsreformen omfatter også ændringer i samarbejdet med jer i almen praksis, herunder at vi fra sygehuset skal understøtte i højere grad samt bygge bro til og bedrive faglig ledelse af almen praksis.

På Esbjerg og Grindsted Sygehus ligger opgaverne hos den nye Afdelingen for Borgernær Sundhed. Fra februar 2026 er cheflæge Bahareh Philipsen og chefsygeplejerske Jane Birkebæk klar til at tage fat på at gøre de mange tanker til virkelighed frem mod næste nytår. 

APPFWU02V