Tilbud om oplæg til klynger fra Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling
Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling på Grindsted Sygehus ønsker at styrke dialogen med jer i almen praksis.
Derfor tilbyder vi at komme ud i jeres klynge med oplæg om relevante arbejds- og miljømedicinske emner, tilpasset jeres behov og ønsker. Oplæg kan både være faglige temaer eller en generel introduktion til afdelingens arbejde og tilbud.
Afdelingen modtager patienter med arbejdsrelaterede somatiske og psykiske problemstillinger og har et tværfagligt team bestående af læger, psykologer, socialrådgiver og sekretærer.
Vi ser frem til at komme ud og møde jer, og til en god dialog om samarbejdet mellem almen praksis og Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling.
Ved interesse kontakt afdelingen på tlf. 7918 3565 eller mail svs-arbejdsmedicin@rsyd.dk
Efteruddannelse på Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling i Grindsted
Praktiserende læger kan aftale én eller flere dages efteruddannelse på Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling jf §2-aftale.
Dagen tilrettelægges med introduktion til afdelingens arbejdsmetoder og visitationskriterier samt deltagelse i patientundersøgelser og konferencer. Der tages så vidt muligt hensyn til ønsker om patientkategorier.
Formålet er at styrke kompetencer i krydsfeltet mellem helbred og arbejde og samtidig styrke samarbejdet mellem sektorerne.
Ved interesse kontakt afdelingen på tlf. 7918 3565 eller mail svs-arbejdsmedicin@rsyd.dk