Skip til primært indhold

Henvisning af patienter med type 2-diabetes

I henhold til den tværsektorielle samarbejdsaftale for mennesker med type 2-diabetes skal nydiagnosticerede patienter henvises til en afklarende samtale i kommunen, ikke til sygehuset.

PDF: Tværsektorielt forløbsprogram for mennesker med diabetes – samarbejde og kommunikation

Det har tidligere fremgået af sygehusets hjemmeside, at henvisning til sygehuset var en mulighed, men denne praksis er ikke længere gældende.

Følgende patienter skal fortsat henvises til diabetesambulatoriet:

  • Gravide med type 2-diabetes
  • Patienter med behov for specialistbehandling af betydende komplikationer, herunder svære fodsår, nefropati og/eller svær retinopati (proliferativ eller maculopati)
  • Patienter med tendens til hypoglykæmi
     
APPFWU01V