Lær mere om patient- og pårørendeinddragelse i sundhedsforskning
Den 12. november 2024 afholder Partnerskaber i Sundhed national konference om patient- og pårørendeinddragelse i sundhedsforskning
Kom med til den nationale konference om patient- og pårørendeinddragelse i sundhedsforskning, der finder sted tirsdag den 12. november på Syddansk Universitet. Her samles eksperter, forskere, klinikere, patienter og pårørende fra hele landet for at dele viden og erfaringer om, hvordan vi sammen kan skabe meningsfulde og værdifulde partnerskaber på tværs af psykiatri og somatik.
Vi ser frem til en dag fyldt med værdifulde dialoger og netværk og håber, at du og din enhed vil være med til at forme denne konference til en årlig tradition, der bygger bro mellem patienter, pårørende, klinikere og forskere.
Dagens program byder på keynote-oplæg fra patienter og pårørende samt førende forskere og aktører inden for brugerinvolvering og borgernære indsatser. Derudover kan du se frem til spændende parallelsessioner, hvor forskere og patienter og pårørende fra alle fem regioner deler deres erfaringer og indsigter.
For detaljeret information om dagens program og praktiske oplysninger, kan du besøge Partnerskaber i Sundhed