Skip til primært indhold

Læge

Få et overblik over muligheder der er på Esbjerg og Grindsted Sygehus som læge.

Her på siden finder du information, der er relevant for dig, der enten arbejder som yngre læge på Esbjerg og Grindsted Sygehus eller skal til det. Du kan blandt andet læse om de mange forskellige specialer i den alfabetiske liste herunder, og hvorfor afdelinger er gode at arbejde på som yngre læge. Kontaktpersoner som uddannelses koordinerende yngre læger eller TR finder du også her.

Læs Regions samlede oversigt over uddannelsesprogrammer, praksisbeskrivelser og de generelle målbeskrivelser for læger her: Den Lægelige Videreuddannelse

Vil du læse mere om lægeboliger og lejligheder på Esbjerg og Grindsted Sygehus? Så kan du finde det her.

Her kan du se vores Præsentationsfolder KBU 2025-1.

Specialer som læge på Esbjerg og Grindsted Sygehus

Afdeling for Operation og Anæstesiologi (AOA) er en tværgående klinisk afdeling på Esbjerg og Grindsted Sygehus. Vores hovedopgaver på sygehuset er:

  1. bemande operationgangene med operationssygeplejersker, anæstesisygeplejersker, anæstesilæger og øvrigt servicepersonale
  2. bemande opvågningsafdeling og intensivafdeling med sygeplejersker og læger
  3. bemande akutlægebil (ALB) med anæstesilæger.

AOA har 350 ansatte, hvoraf de cirka 40 er anæstesilæger. Der er 17 overlæger, 8 afdelingslæger og 11-15 uddannelsessøgende læger i introduktionsstillinger eller hoveduddannelse.

AOA har cirka 14.000 anæstesier om året: 10.000 i Esbjerg og de resterende i Grindsted og Brørup. Anæstesierne er hovedsagelig inden for parenkymkirurgi, ortopædkirurgi, gynækologi, obstetrik, ØNH-kirurugi, kæbekirurgi og urologi. De resterende er i forbindelse med procedurer, som skal udføres af et medicinsk speciale, psykiatri eller pædiatri.

Udover anæstesi er vores læger en del af traumeteamet, akutte medicinske kald, hjertestop-team og anlæggelse af central intravenøs adgang.

På intensivafdeling har vi 12 sengepladser og 3.800 patientdage om året. Her behandles alle former for svært syge patienter, både medicinske sygdomme som eksempelvis sepsis og KOL-exacerbation og kirurgiske sygdomme som for eksempel ileus med tarmperforation.

AOAs speciallæger varetager den præhospitale funktion på akutlægebilen i Esbjerg. Denne kører over 3.000 ture om året, som i gennemsnit er otte ture om dagen.

AOA på Sydvestjysk Sygehus giver kommende anæstesiologer et bredt fundament, hvor man kan udvikle sig på alle de syv lægeroller. Det er en spændende hverdag med gode kollegaer, som altid gerne vil lære fra sig. Det er også en god afdeling at få erfaring i at håndtere akutte situationer for dem, der har valgt et andet speciale.

Forhold for uddannelsessøgende læger

Uddannelse på AOA tages seriøst, og vi arbejder hele tiden for at forbedre det. Der findes en detaljeret målbeskrivelse og portefølje for både introduktionsstilling og hoveduddannelse på DASAIMs hjemmeside ( www.dasaim.dk ). Uddannelsesprogrammet for begge uddannelsesstillinger findes på hjemmesiden for Videreuddannelsesregion Syd.

Der er mange håndgreb at lære på vores afdeling. Vores fokus er monitorering og understøttelse af livsvigtige funktioner, specielt respiration, kredsløbsfunktion og homeostase. Det kræver ofte intubation, anlæggelse af arteriekanyler og/eller anlæggelse af central venø sadgang. Smertebehandling af patienterne er et andet fokusområde. Adskillige blokader og epiduralanlæggelse er blandt de værktøjer, vi har til dette formål. Brug af ultralyd til procedurer bliver mere og mere almindeligt, og man lærer at bruge det i alle aspekter af vores dagligdag.

Kontakt

Rikke Frank Aagaard Johnsen
Rikke.Frank.Aagaard.Johnsen@rsyd.dk
Konstitueret uddannelsesansvarlig overlæge

 

Arbejdsmedicinsk afdeling i Esbjerg

  • 6 speciallæger
  • 1-3 uddannelseslæger
  • 1 PhD studerende – forhåbentlig snart endnu en
  • 3½ psykologer
  • 1½ socialrådgiver
  • 3 sekretærer
  • 1 i flexjob og 2 i jobafklaring
  • + i øjeblikket 1 bioanalytiker

Det specielle ved specialet

  • Du kommer til at arbejde med arbejdsmiljø og forebyggelse
  • Der er god tid til patientkontakterne (2 timer til første ambulante undersøgelse)
  • Du får stor indflydelse på tilrettelæggelsen af dit arbejde
  • Der er tid til fordybelse i hverdagen
  • Der er tæt kobling mellem klinisk hverdag og forskning
  • Der er gode supervisionsrutiner i specialet
  • Specialet giver indsigt i samfundsforhold, og vi kommer ud i virkeligheden (Arbejdspladsbesøg)
  • Du kommer til at arbejde tværfagligt. Det faglige miljø er overskueligt, og vi samarbejder på tværs af klinikker og institutioner.
  • Der er mange spændende, udfordrende og vidt forskellige patientkategorier

Forhold for uddannelsessøgende læger

  • Egne patienter fra dag et – naturligvis med tæt supervision
  • Eget kontor
  • Gode muligheder for at komme i gang med forskning.
  • Stillingerne er vagtfri.
  • Undervisnings- og formidlingsopgave

Kontakt

Gert Thomsen
gert.frank.thomsen@rsyd.dk
Uddannelsesansvarlig overlæge

Lisbet Traulsen
lisbet.krogh.traulsen@rsyd.dk 
Tlf. 7918 3565
Uddannelsesansvarlig yngre læge

Børne- og ungdomspsykiatri er det lægelige speciale, der varetager forebyggelse, undersøgelse, diagnostik og behandling af mentale og adfærdsmæssige forstyrrelser og sygdomme hos børn og unge. I alle aspekter af arbejdet inddrages såvel patient som familie og det omgivende netværk.

Den børne- og ungdomspsykiatriske diagnostiske spektrum omfatter forstyrrelser og sygdomme, der strækker sig fra afgrænsede tilpasnings- og krisereaktioner til gennemgribende udviklingsforstyrrelser og egentlige sindssygdomme. Psykiske forstyrrelser og sygdomme hos børn og unge omfatter såvel medfødte som erhvervede tilstande. De psykiatriske sygdomme, der oftest debuterer i voksenalderen, kan ligeledes debutere i børne- og ungdomsårene. Psykiske problemer og vanskeligheder i bred forstand er hyppigt forekommende blandt børn og unge, men for flertallet af tilfælde vil sådanne vanskeligheder være af lettere eller forbigående karakter, såfremt der i tide kan ydes den fornødne støtte.

Ætiologien vil i de fleste tilfælde være multifaktoriel og betinget af biologiske, psykologiske og sociale faktorer.

Med henblik på at kunne differentiere mellem normal og patologisk udvikling er det en forudsætning at have et indgående kendskab til menneskets normale fysiologiske, sociale og psykologiske udvikling. De to sidstnævnte områder omfattes ikke af den prægraduate undervisning i medicin, og må således erhverves som led i speciallægeuddannelsen.

Arbejdsform

Det centrale element i såvel undersøgelse, diagnostik som behandling er samtalen med patienterne, deres familier og med samarbejdspartnere. Desuden gennemføres undertiden samtaler med grupper af patienter eller pårørende. Børne- og ungdomspsykiateren skal således være trænet i samtaleteknik og skal kunne udvise indlevelse, empati og overblik også under vanskelige omstændigheder. Samtalerne suppleres ofte med strukturerede interviews og spørgeskemaer. Udover de diagnostiske og terapeutiske samtaler foretages somatiske undersøgelser og medicinsk behandling.

Arbejdsformen i specialet er tværfagligt baseret. De faggrupper, der i øvrigt indgår i det tværfaglige team, kan være psykologer, socialrådgivere, fysio- og ergoterapeuter, lærere, talepædagoger, sygeplejersker og pædagoger.

Børne- og ungdomspsykiateren fungerer som teamleder af de tværfaglige teams, og er således ansvarlig for koordination af indsatsen vedrørende undersøgelse, diagnostik og behandling. De fleste patienter undersøges og behandles ambulant, nogle dagambulant og i særligt vanskelige tilfælde indlægges patienterne på døgnafsnit.

Kontakt

Agnete Larsen
Agnete.larsen@rsyd.dk
Cheflæge på psykiatrisk afdeling Esbjerg

Beskrivelse af dette speciale kommer snarest.

Kontaktperson

​Lene Nyholm Nielsen
Lene.Nyholm.Nielsen@rsyd.dk
Uddannelsesansvarlig overlæge

Per Trøllund Pedersen
Per.Troellund.Pedersen@rsyd.dk 
Ledende overlæge

Lægestaben på endokrinologisk afdeling består af fire speciallæger og seks læger i uddannelsesforløb. Der er otte senge på afdelingen tilknyttet specialet, hvorfor arbejdsområderne inden for endokrinologi i Esbjerg er en sammensætning af stuegang og tilsyn på endokrinologiske patienter samt ambulatorie-funktion.

Arbejdsområderne spænder bredt blandt de endokrinologiske sygdomme, hvor der er god mulighed for at få detaljeret kendskab om udredning, diagnosticering og behandling af diabetes, thyroidea-sygdomme, sygdomme i kalkstofskiftet, udredning af adenomer i hypofyse og binyre, adipositas inkl. bariatrisk kirurgi samt de sjældnere endokrinologiske tilstande.

Der er mange fordele ved ansættelse i endokrinologisk regi i Esbjerg, hvilke bl.a. spænder over et bredt optageområde af patienter, mulighed for stuegang på specialepatienter, god mulighed for selvstændig ambulatoriefunktion med en uddannelsesmæssig bred variation af endokrinologiske sygdomme, fantastisk tværfagligt samarbejde med både andre intern medicinsk specialer samt kirurgi og ikke mindst med de andre personalegrupper på afdelingen.

Alt i alt danner ovenstående mulighed for optimal læring kombineret med et enestående godt arbejdsmiljø.

Forhold for uddannelsessøgende læger

Uddannelsessøgende læger ansættes i en stilling, hvor arbejdsfunktionerne er en god og varieret sammensætning af stuegang og tilsyn på endokrinologiske specialepatienter, ambulatorie-funktion med mulighed for eget ambulatorium samt vagtarbejde i velfungerende vagtteam i Fælles Akut Modtagelsen.

Hermed rig mulighed for en rigtig god uddannelse i håndteringen og behandlingen af såvel endokrinologiske specialepatienter som akutte intern medicinske tilstande. Desuden er der et solidt forskningsmiljø på afdelingen, hvor der er ansat tre projektsygeplejersker samt tre ph.d.-studerende. Dermed mulighed for videreuddannelse både til speciallæge samt i forskningsmæssige sammenhæng.

Kontakt

Alice Skovhede Nielsen
Uddannelsesansvarlig overlæge
alice.skovhede.nielsen@rsyd.dk 

Claus Bogh Juhl, 
Ledende overlæge, konstitueret

Specialet huser et ambulatorie samt et sengeafsnit. Der rådes over 7 senge på afsnittet, som er et fælles sengeafsnit for Blodsygdomme, Gigt- og Bindevævssygdomme samt Mave- og Tarm Sygdomme. Der er 5-6 læger tilknyttet afdelingen, hvoraf der er 3 speciallæger, 1-2 i hoveduddannelse og 2-3 i introduktions-, blok- eller KBU. Der arbejder 3 sygeplejersker i ambulatoriet og 1 reumatologisk sygeplejerske i sengeafdelingen. Der er 3 sekretærer.

Afdelingen har ca 2-6 indlagte patienter hver dag og har 1500 patienter, der kommer til regelmæssig kontrol i ambulatoriet.

Vores ambulatorium er meget produktiv, vi har ca 8500 pt på årsbasis. Man har gode muligheder til at se mange reumatologiske problemstillinger. Vi har hoved funktion for reumatoid artrit, psoriasis artrit, spondylartropati, regionsfunktion for systemisk lupus erythematosum og vaskuliter. 

Forhold for uddannelsessøgende læger

Afdelingens dagligdag. Efter den fælles medicinsk morgenkonference, mødes lægerne til reuma konf i frokoststuen i amb. kl 8.15. Efter konf er der fælles stuegang på de indlagte patienter. Det betyder, at vi fordeler patienter om morgenen mellem de læger, der er på arbejde den pågældende dag. Der er dog rig mulighed for supervision og at få egne patientforløb de gange, hvor man har flere sammenhængende stuegangsdage.

Når stuegang er overstået omkring kl 09-09.30, har man ambulante patienter resten af dagen. Der vil typisk være patienter hver halve time frem til kl 12, hvor der er middagskonference og middagspause. Efter dette er der igen patienter i ambulatoriet frem til klokken 14.30-15.00.

En ung læge har S-funktion dvs han/hun følger op på stuegang i eftermiddag fra 14-15 samt har akutte patienter denne dag.

Til middagskonferencen kl 12.30 er der mulighed for at diskutere uafklarede patienter i plenum. Derudover går man stuegang på de patienter, der har ringet ind i løbet af formiddagen eller diskuterer andre problemstillinger vedrørende de ambulante patienter. Selv om der er afsat tid til at diskutere patienter her, skal man på ingen måde holde sig tilbage for at spørge løbende.

Hver torsdag er der fra 1300-1330 røntgen konference i røntgen afdelingen, alle læger deltager her.

Hver første tirsdag i måneder har vi patologi konference hvor vi drøfter de patienter der har fået lavet diverse biopsier ( hudbiopsi, art.temoralis biopsi, læbebiopsi, nyrebiopsi, glandelbiopsi og lign) Vi har utrolig god samarbejde med patologerne her i huset og det er en stor lærings potentiale i vores patologi konference.

Der er mulighed til at søge uddannelsesstilling i reumatologi i det reumatologi har stadigvæk speciallæge mangel. Vil opfodre alle der har interesser for bevægeapparatet til at kontakte undertegnede.

Kontakt

Uddannelsesansvarlig overlæge
Lene Nyholm Nielsen
Lene.Nyholm.Nielsen@rsyd.dk 

Beskrivelse af dette speciale kommer snarest.

Birgitte Bruun Nielsen
Birgitte.Bruun.Nielsen@rsyd.dk
Uddannelsesansvarlig overlæge

Beskrivelse af dette speciale kommer snarest.

Kontaktpersoner

Ahmed Aziz
Uddannelsesansvarlig overlæge
Ahmed.Aziz@rsyd.dk

Ulrik Hintze
Specialeansvarlig overlæge
Ulrik.Hintze@rsyd.dk 

Kirurgisk afdeling varetager al akut abdominalkirurgisk udredning og behandling. Elektivt er der fokus på mammacancer, benign og pallierende øvre kirurgi, kolorektal cancerkirurgi, alle former for herniekirurgi og bariatrisk kirurgi.

Afdelingen består af en stor akutfunktion under FAM i Esbjerg samt ambulant, dagkirurgisk og endoskopifunktion i Esbjerg og Grindsted. Der er 2 sengeafsnit, et til de akutte og elektive abdominalkirurgiske patienter samt et til palliative patienter. Der er desuden meget tværfagligt arbejde med urologi, plastikkirurgi og medicinsk gastroenterologi. Kirurgisk gastroenterologi er et ekstremt alsidigt speciale involverende alle aldersgrupper og en meget bred vifte af tilstande. I Esbjerg får man en bredt funderet kirurgisk afdeling, hvor der varetages alt fra de mest basale til højt specialiserede kirurgiske procedurer. Samtidig er alle væsentlige kliniske og parakliniske specialer repræsenteret.

Forhold for uddannelsessøgende læger:

  • Som introduktionslæge indgår man i mellemvagtslaget med bagvagt i tilstedevær og bagbagvagt på tilkald. Der foregår oplæring både i akutkirurgi og i dagtid formaliseret oplæring i laparoskopi, herniekirurgi og endoskopi iht. målbeskrivelser. Som hoveduddannelseslæge udvikles kompetencer og sværhedsgraden heraf løbende under hensyntagen til den enkeltes niveau.
  • Muligheden for deltagelse i forskellige kursus som er speciale relevans.
  • Der er i Region Syddanmark og Esbjerg gode muligheder for at opnå hoveduddannelse samt senere fastansættelse efter opnået specialisering. 

Kontakt

Rasa Skrupskelyte Petersen

Uddannelsesansvarlig overlæge


7918 5692

Klinisk Biokemisk afsnit (KBA) i Esbjerg er en del af Klinik Diagnostik Afdeling (KDA), som også omfatter de 3 øvrige laboratoriemedicinske specialer; klinisk mikrobiologi, klinisk patologi og klinisk immunologi. KBA udfører såvel almindelige rutineanalyser som avancerede specialanalyser. Der udføres over 5 millioner analyser om året for de kliniske afdelinger på SVS samt alment praktiserende læger. Derudover omfatter KBA en antikoagulans klinik og et tromboseambulatorium. KBA er beliggende i laboratoriehuset sammen med de øvrige laboratoriemedicinske specialer.

Til KBA er tilknyttet ca. 100 medarbejdere fordelt på læger, kemikere, bioanalytikere, laboranter, sekretærer og servicemedhjælpere. Der er to områder, hvor KBA har regionale funktioner; trombofili-, blødnings- og myelomatosediagnostik.

KBA har udrednings- og rådgivningsaktivitet inden for trombose og hæmostase f.eks. udredning af patienter med tendens til blodpropper eller blødningsforstyrrelser, samt varetagelse af AK-behandlingen af ca. 950 patienter.

Laboratoriearbejde, kliniske aktiviteter og forskning

KBA varetager alle de traditionelle abejdsområder inden for klinisk biokemi.

Derudover er afdelingens akademikere forskningsaktive, og det opfordres nyansatte læger også til at være en del af. Afdelingens speciallæger står til rådighed med råd og vejledning for at opnå den bedste tilgang til forskning på afdelingen.

KBA's forskningsaktiviteter er knyttet til Enheden for Tromboseforskning, Institut for Regional Sndhedsforskning ved Syddansk Universitet. KBA udfører i dag forskning på højt niveau inden for hjertekarsygdom, koagulation og tromboseområdet. Der er mulighed for at udforme og gennemføre et forskningsprojekt under kyndig vejledning.

Evidence based medicine anvendes i stigende omfang i klinisk biokemi. Det er lægens ansvar at sikre rationel brug af og hjælp til fortolkning af analyserne, hvilket sker gennem løbende kontakt med klinikerne. På KBA er det også lægernes opgave at bidrage til at sikre analysekvaliteten.

Endvidere lægges der afgørende vægt på forskningsmæssig uddannelse og selvstændigt videnskabeligt initiativ. Undervisning og formidling er ligeledes en vigtig funktion i klinisk biokemi, og man deltager derfor i uddannelse af læger, bioanalytikere og andre faggrupper. KBA har en lang række undervisningsopgaver ved flere uddannelser på Syddansk Universitet.

Vagtordning

Som reservelæge på KBA indgår man i vagtordningen, der ligger mandag-fredag fra kl. 8.00-15.00. Vagtordningen indebærer varetagelse af kontakter fra klinikere angående klinisk biokemiske spørgsmål, f.eks. om valg af specialanalyser og tolkning af analysesvar, tilse patienter, der er blevet dårlige i blodprøvetagningsambulatoriet eller afklare EKG-abnormiteter i samme.

Reservelægen vil blive knyttet to af afdelings teams; hæmatologi og kemi, for at løse større og mindre opgaver i disse teams og sammen med overlæger, kemiker og afdelingsbioanalytikere komme til at planlæge og implementere af nye aktiviteter, f.eks. udvidelse af analyserepertoiret, mere effektive patientforløb, og kvalitetssikringsarbejde.

Arbejdet som reservelæge indebærer også deltagelse i ambulatoriefunktion for udredning af patienter med tendens til blodpropper eller blødningsforstyrrelser og opfølgning på de udredninger, der foretages ambulatoriet. Der er mulighed at subspecialisere sig i Trombose og hæmostase området.

Der er tid til fordybelse i områder af særlig interesse for den uddannelsessøgende, hvilket indarbejdes i uddannelsesplanen.

Klinisk biokemi er et speciale i hastig vækst og udvikling. Den øgede viden om sygdomsmekanismer på molekylært plan og nye analyser betyder, at de kliniske specialer i stadig højere grad er afhængige af biokemiske analyser i patientbehandlingen.

Der er klinisk biokemiske afdelinger på alle større sygehuse i regionen, hvilket giver ansættelsesmuligheder til både yngre læger og specialelæger. Specielt er det vigtigt, at alle sygehuse med akut døgnfunktion har en selvstændig klinisk biokemisk afdeling, som hurtigt kan udføre alle relevante analyser.

Klinisk biokemi er et udpræget forsknings- og teknologibaseret speciale. Derfor er det nødvendigt, at klinisk biokemiske afdelinger er forskningsorienterede med selvstændige forskningsmiljøer.

Det må antages, at den kreativitet, der er i et laboratoriemiljø, fortsat vil gøre arbejdspladserne attraktive og tiltrækkende for læger og således være med til både at fastholde men også medvirke til rekruttering af ny arbejdskraft.

Kontakt

​Vakur Bor
Vakur.bor@rsyd.dk
Uddannelsesansvarlig overlæge

Klinisk Mikrobiologi er en lille afdeling, der hører til Klinisk Diagnostisk Afdeling og ligger i det ny laboratorie-hus med indgang fra Haraldsgade. I afdelingen er aktuelt ansat tre speciallæger, med John Coia som specialeansvarlig overlæge. Vi indgår i en uddannelsesmæssig turnusordning med de to andre mikrobiologiske afdelinger i Sønderborg og Vejle dvs. hvert 3.år har vi en introlæge til oplæring. Man har overvejet også at deles om det første år i Hoveduddannelsesstillingen, men dette diskuteres stadig i uddannelsesrådet.

Afdelingen består derudover af ledende bioanalytiker Ditte Nørgaard Jørgensen, 13 bioanalytikere, 1 bioanalytikerunderviser og 1 sekretær samt en lille, men vigtig molekylærbiologisk enhed bestående af en molekylærbiolog og 4 bioanalytikere. Vi har et tæt samarbejde med Infektionshygiejnisk Enhed (IHE), der aktuelt består af tre hygiejnesygeplejersker og en strategisk hygiejnekoordinator. Til Klinisk Diagnostisk Afdeling er desuden tilknyttet to praksis-konsulenter, der tager sig af kontakten til de privatpraktiserende speciallæger.

Klinisk Mikrobiologi tager sig af alle mikrobiologiske prøver fra Esbjerg og Grindsted Sygehus i Esbjerg og Grindsted og fra de privatpraktiserende speciallæger i et geografisk område, der svarer til det gamle Ribe amt. Vores arbejdsområde er primært den klassiske bakteriologi – og vi er i Danmark kendt for at være meget dygtige indenfor dette område – men efterhånden består en del af analyserne af molekylærbiologiske metoder: massepektrometri (MALDI-TOF), PCR-analyser (bl.a. 16S PCR) og meget andet. Vi er særdeles godt udstyret med moderne apparatur og er derfor i stand til at varetage mange af de ønskede analyser selv. Selvom det kan være svært for et lille sted med få ansatte at holde sig opdateret på alle områder, så er vi ret godt med på beatet. Aktuelt overvejer vi om next generation sequencing også kunne være noget for os.

Laboratoriet har åbent alle ugens dage fra kl 7.30 til 15.30, men akutte analyser, som GBS, malaria og CSV udføres døgnet rundt, med assistance fra bioanalytikerne fra KBA. Overlægerne fra Esbjerg, Sønderborg og Vejle deltager desuden i en turnusordning med døgnberedskab, sådan at man telefonisk altid kan få fat i en klinisk mikrobiolog ved presserende problemstillinger.

Det klassiske arbejde som klinisk mikrobiolog hviler på tre ben:

  • Supervision af laboratoriearbejdet, dvs. gennemgang af store dele af prøverne, hvor man sikrer sig at prøven er undersøgt relevant og at den svares korrekt ud. Speciallægerne skal desuden sørge for løbende kvalitetssikring af laboratoriet og udvikling af nye analyser og dyrkningsmetoder.
  • kontakt til klinikerne med rådgivning omkring prøvetagning, infektions-udredning og evt. antibiotisk behandling. Alle mikrobiologisk væsentlige eller kostbare svar ringes ud.
  • infektionshygiejnisk rådgivning – denne rolle hører oprindeligt med som en vigtig del af mikrobiologens funktion, men er på mange sygehuse blevet udskilt som selvstændig enhed. I Esbjerg varetages den størstedels af IHE, men introlægen har stadig området som del i sin oplæring og de fleste mikrobiologer er jævnligt involveret i infektionshygiejnisk rådgivning omkring de enkelte patienter.

Forhold for uddannelsessøgende læger

Som introlæge i Klinisk Mikrobiologi får man en meget grundig introduktion til specialet, da det jo for de fleste er et nyt og ukendt område af lægearbejdet; mange oplever at oplæringen er meget intens og kontakten til speciallægerne meget tæt. I Esbjerg deler man kontor med sin uddannelsesvejleder, og da hverken speciallægerne eller introlægerne har nattevagter er det meget nemmere at tilrettelægge individuelle undervisningsprogrammer og sørge for en løbende opfølgning. Afdelingen har udarbejdet både uddannelsesprogram for introlæger (kan findes på Infonet under mikrobiologi, søgeord uddannelse;  DokumentID / Dokumentnr. 262940 / A.1.2.1.3) og grundigt introduktionsprogram for nyansatte læger og vi gør meget ud af at programmet overholdes. Desuden sørger vi som nævnt for individuelle uddannelsesplaner og for løbende opfølgning.

Et typisk forløb vil bestå af en 4-6 ugers oplæring i laboratoriet kombineret med introduktion til vores IT systemer og arbejdsgange, herefter vil man langsomt og trinvist blive introduceret til tolkning af prøvesvar samt anbefaling af udredning og behandling af evt. infektionssygdomme.

I løbet af en introstilling forventes det at man har lært det væsentlige i basal og generel bakteriologi, at man kan identificere de hyppigst forekommende humanpatogene bakterier og karakteristiske infektionsforløb, at man har styr på de mest gængse antibiotika og kan vejlede i brugen af dem, samt at man har forstået og kan omsætte principperne for infektionshygiejnen.

Et år på en klinisk mikrobiologisk afdeling er altid en god idé, da man her lærer væsentlige ting om infektionsudredning og –forløb, som man kan drage nytte af næsten uanset hvilket lægespeciale man vælger som sit hovedområde.

I Esbjerg kan vi tilbyde en særlig tæt oplæring og muligheden for hurtigt at blive selvstændig under supervision. Der er gode muligheder for både små og store udviklings- og forskningsprojekter og rimelig tid til fordybelse. Grundet omlægning af mange arbejdsfunktioner i laboratoriet og implementering af nye metoder har vi aktuelt desværre ingen pågående forskning, men Klinisk Diagnostisk Afdeling har et særdeles velfungerende forskningsmiljø, som man kunne blive en del af.

Kontakt

Zhijun Zong
Zhijun.Song@rsyd.dk 
Tlf. 79182436
Uddannelsesansvarlig overlæge
 

Tidligere tænkte mange, at lungemedicin  er bare tuberkulose, og senere er tuberkulose blevet erstattet af  KOL. Kom til vores afdeling og blev overrasket over, at specialet indeholder meget mere end de kroniske patienter!

Specialet lungemedicin varetager diagnostik og behandling af sygdomme i lunger, bronkier,lungehinder og mediastinum. Obstruktive, infektiøse, interstielle, arbejds- og medikamentelt betingede lungesygdomme, maligne lidelser i lunger og pleura, obstruktiv søvnapnø, lungetransplanterede patienter - der er noget for alle læger uanset temperament. Det gode ved specialet er, at man kan få lov til at beskæftige sig både med det kroniske og det akutte patienter.

Lungemedicinsk  afsnit består af to underafsnit

Lungemedicinsk sengeafsnit

Denne er en af sygehusets større afdelinger med 27 sengepladser, hvor vi årligt har cirka 2500- 2600  indlæggelser.  Som specialefunktion har afdelingen fire senge til behandling af respirationssvigt hos patienter med Kronisk Obstruktiv Lungelidelse (KOL). Her gives støttende maskebehandling (NIV). Hvis man er handlingsorienteret, kan man blive tilfredsstillet, og hvis man har en minikirurg i maven, udfører vi også invasive procedurer som bronkoskopi, pleuracentese og pleuradrænanlæggelse. Endvidere behandler vi patienter med diagnoser inden for generel intern medicin. 

Lungemedicinsk Ambulatorium

Omkring 9000 patienter kommer årligt igennem lungemedicinsk ambulatorium. Nogle kommer som nyhenviste fra egen læge eller speciallæge, mens andre kommer til kontrol efter at have været indlagt på lungemedicinsk sengeafsnit. Vi modtager og behandler patienter med lungekræft (pallierende behandling), KOL, astma, høfeber og allergi samt sarkoidose, lungefibrose og alfa-1- antitrypsinmangel.
Derudover behandler vi også patienter med hoste, smerter i lungerne, lungebetændelse, tuberkulose. Her har vi også patienter, der kommer til elektiv pleuracentese. Ambulatoriet tilbyder endvidere behandling med infusion af blod eller medicin til herboende patienter.

Forhold for uddannelsessøgende læger

Lungemedicinsk afsnit deltager i uddannelsen af læger og der er ansat 2 overlæger i lungemedicin, 2  speciallæger i almen medicin, 4 eksterne konsulenter,  1-2  læge i hoveduddannelse i lungemedicin, samt et vekslende antal reservelæger i introduktionsstilling i intern medicin samt basislæger.

Organisation og faglige arbejdsfunktioner

Stuegang i sengeafsnit. Der er altid  2 senior læger til stede, hvilket giver en god mulighed for supervision. Desuden  er der middagskonference kl. 11.30  hver dag, hvor yngrelæger kan drøfte sine patienter med mere erfarne kolleger. Der er også mulighed for at deltage  i video konference med onkologisk afdeling Vejle, som er en del af udredning af patienter i lungepakkeforløb.  Man bliver ligeledes introduseret til udførelse af endoskopiske procedurer.

Ambulatorium. Ambulatorie- funktionen giver  mulighed for at få  egne patienter, både nyhenviste til udredning og kroniske til kontrol, under supervision af en speciallæge (parallelambulatorium med adgang til hurtig supervision). Vagtarbejde. Vagterne i Fælles Akut Modtagelsen giver en god erfaring i modtagelsen af den akutte lungemedicinsk patient samt andre patienter med mange forskellige komplekse diagnoser.

Hvorfor vælge lungemedicin som speciale?

Det er fordi den omfatter en varierende hverdag, både akutte og kroniske patienter, intern medicin blandet med mange ”kirurgiske” færdigheder, aktivt forskermiljø, godt kollegialt netværk!
Vi glæde os at se dig!

Kontakt

Alena Basinskaya
Alena.Basinskaya@rsyd.dk
Uddannelsesansvarlig overlæge

Trine Vestergaard
Trine.Vestergaard3@rsyd.dk
Cheflæge

Specialet har fire overlæger, 2-3 H-uddannelsessøgende i forløb Esbjerg og Grindsted Sygehus/OUH, 1-2 intro læger samt læger i KBU- samt blokstillinger til almen praksis.

Der rådes over 8 senge på afsnittet, som er et fælles sengeafsnit for Blodsygdomme, Gigt- og Bindevævssygdomme samt Mave- og Tarm Sygdomme. Der rådes over eget ambulatorium hvor der årligt er ca. 9000 besøg. Der er integreret endoskopiafsnit hvor der foretages gastro-, sigmoideo- samt koloskopi. Endvidere foretages kapselendoskopi af tyndtarmen. I ambulatoriet er behandlerstue hvor der foretages ascitespunktur, udføres blodtransfusion, infusion med parenteralt jern, gives behandling med biologiske lægemidler samt observeres patienter efter leverbiopi. Afdelingen har særlig interesse i behandling af patienter med inflammatorisk tarmsygdom samt af patienter med levercirrose med komplikationer.

Forhold for uddannelsessøgende læger

Uddannelsen af yngre læger er højt prioriteret. Der er mulighed for superviserede stuegange, parallel ambulatorier og har man besluttet sig for at søge uddannelse i specialet har man mulighed for at blive introduceret til udførelse af endoskopiske procedurer. Endvidere kan man oplæres i udførelse af ascitespunktur. Opgavernes omfang og sværhedsgrad matches til uddannelsesniveauet og tilpasses løbende. Afdelingen er forskningsaktiv med igangværende ph.d. projekter indenfor afdelingens interesseområder. Afdelingens specialeansvarlige overlæge er klinisk lektor og leder af sygehusets forskningscenter. Medicinsk gastroenterologi er målt på antallet af ansøgere til specialet i forhold til antallet af opslåede H-uddannelsesstillinger et af de mest populære specialer på landsplan.

Man skal vælge specialet såfremt man kan lide den medicinske tilgang til patienten kombineret med en interesse for praktiske procedurer og holder af at arbejde i et speciale der er overvejende ambulant. Endvidere kommer man til at arbejde med mange yngre patienter med kroniske lidelser (inflammatoriske tarmsygdomme) hvor behandlingen og udredning er avanceret og kompleks. I Region Syddanmark er det fortsat muligt at få ansættelse som overlæge i specialet idet der endnu er en mangel på speciallæger.

Kontakt

Lone Gabriels Klinge
Lone.klinge@rsyd.dk
Cheflæge

På nefrologisk sektion, medicinsk afdeling, tilbydes KBU-ansættelse, introduktionsstilling i intern medicin, og hoveduddannelse i intern medicin: nefrologi. Speciallægeuddannelsens varighed og indhold er beskrevet i målbeskrivelserne ( www.sst.dk ). Hoveduddannelsen af 60 måneders varighed er sammensat af ansættelse ved 2 afdelinger/ sygehuse. 

Nyremedicinsk sektion er en del af den samlede medicinske afdeling og består af:

  • sengeafsnit fælles med Diabets- og Hormonsygdomme, med 10 nefrologiske senge, hvor der er indlagt patienter med nefrologiske og almen intern medicinske sygdomme
  • hæmodialyseafsnit med 30 hæmodialysestationer, som varetager akut og kronisk hæmodialyse (aktuelt ca. 80 patienter), inkl. limited care dialyse og oplæring/kontrol af hjemmehæmodialysebehandling
  • ambulatorium med patienter til udredning og kontrol af akutte og kroniske nyresygdomme og kompliceret hypertension, herunder oplæring og kontrol af patienter i peritonealdialyse (ca. 35 patienter)
  • Nyremedicinsk sektion er lægeligt bemandet med 3 nefrologiske speciallæger, 2-3 læger i hoveduddannelse til intern medicin: nefrologi (forløb fælles med nyremedicinsk afd. Y, OUH), samt et vekslende antal reservelæger i introduktionsstilling i intern medicin samt basislæger.

Der er vagtfællesskab på medicinsk afdeling på Esbjerg Sygehus, således at uddannelsessøgende læger i vagten indgår i den fælles vagt for alle de medicinske specialer, hvor akutte patienter indlægges via det fælles akutte modtageafsnit (FAM). Der er således gode muligheder for at opnå de fælles intern medicinske kompetencer.

Vagten døgndækkes af 2 medicinske forvagter, medicinsk mellemvagt, medicinsk bagvagt, kardiologisk og intern medicinsk speciallægevagt, alle med tilstedeværelsesvagt.

Læger i hoveduddannelse i intern medicin: nefrologi placeres i fælles intern medicinsk mellem- eller bagvagtslag afhængig af kvalifikationer.

Organisation af specialet og faglige arbejdsfunktioner (funktionsbeskrivelse)

Arbejdsopgaverne for læger i hoveduddannelse i dagtjeneste i nyremedicinsk sektion vil bestå af

  • stuegang i sengeafsnit (1-2 gange pr uge, der allokeres dagligt 2 læger til dette, en ung og en mere senior læge)
  • stuegang i hæmodialyseafsnit (1-2 gange pr måned)
  • ambulatorium (fast ugedag hver anden uge med egne patienter, både nyhenviste til udredning og kronikere til kontrol; superviseres af vejleder)
  • tilsyn på patienter med nyresygdom på intensiv afdeling og sygehusets øvrige afdelinger

Der afholdes dagligt lægekonference, hvor samtlige indlagte patienter på nyremedicinsk sengeafsnit gennemgås. Alle nefrologiske læger i dagtjeneste deltager heri. En af de nefrologiske speciallæger har beredskabsvagt døgnet rundt, og der vil altid være mulighed for supervision.

Undervisning

Medicinsk afdeling har fælles undervisning hver morgen; alle uddannelsessøgende læger forventes at deltage heri, også som underviser. Derudover afholdes ca. 2 gange pr. måned undervisning for/af de nefrologiske læger.

Der forefindes et fælles introduktionsprogram for alle nyansatte på Medicinsk afdeling og specifik introduktionsundervisning til specialet.

Forskning

I nefrologisk sektion foregår i begrænset omfang forskning i peritonealdialyse og i forebyggelse af progression af kronisk nyreinsufficiens. Vi er åbne over for yngre læger med ønske om deltagelse i forskningsprojekter, og vil forsøge at være behjælpelige heri.

På Sydvestjysk Sygehus forefindes aktivt forskningsmiljø inden for andre fagområder organiseret under Institut for regional sundhedsforskning, Center Sydvestjylland, med flere ph.d. studerende tilknyttet.

Kontakt

Alice Skovhede Nielsen
Uddannelsesansvarlig overlæge
alice.skovhede.nielsen@rsyd.dk

Majbritt Grønborg Knudsen
Majbritt.Gronborg.Knudsen@rsyd.dk 
Specialeansvarlig overlæge og Cheflæge

Neurologisk Afdeling er en af sygehusets større afdelinger, hvor vi årligt ser omkring 14.000 patienter i ambulatoriet og har omkring 3000 indlæggelser.

Der er ansat 5 overlæger (heraf 1 ledende overlæge og 1 deltidsansat overlæge), 1 overlæge i klinisk neurofysiologi, 1 speciallæge, 3 eksterne konsulenter, 2-5 læger i hoveduddannelsesstilling i neurologi, 4 læger i introduktionsstilling i neurologi og 1 læge i hoveduddannelsesstilling i psykiatri, 2 neuropsykologer og 2 hovedpinepsykologer.

Sengeafdeling, som har et neurologisk- og apoplexiafsnit, har 21 senge. Der er dagligt to læger, en senior- og en yngre læge der går stuegang og har ansvar for de indlagte patienter på afdelingen.

Neurologisk afdeling har fokus på at tilbyde en bred uddannelse indenfor neurologien. Afdelingen har ambulant udredning og behandlingen indenfor alle de neurologisk subspecialer og har regionsfunktion for hovedpine, neurogene smerter og neurorehabilitering. Alle ambulatorier superviseres af en specialelæge dedikeret til denne funktion således at relevant supervision er lettilgængelig.

Vagtarbejdet foregår i en velfungerende akutmodtagelse i tæt samarbejde med tilstødende specialer. Vagtholdet består i dagtiden af forvagt, bagvagt og trombolysevagt, der arbejder som et team med fokus på supervision og indlæring. Forvagten er tilstede i afdelingen indtil kl 18 og friholdes således for natarbejde. Bagvagten er i huset til kl 20 og herefter på tilkald fra hjemmet.

Vi mener at nationale og internationale kontakter er en vigtig del af uddannelsen som neurolog. Vi tilskynder derfor at man i sit introduktionsforløb deltager i en national konference, og i sit hoveduddannelsesforløb hvert år deltager i en europæisk konference betalt af afdelingen.

Neurologisk afdeling er en rummelig afdeling med et bredt internationalt miljø, hvor god omgangstone er en selvfølge og hvor man har mest mulig indflydelse på sit arbejdsmiljø, arbejdstid og arbejdsfunktioner i takt med at man udvikler sine kompetencer i det neurologisk speciale.

Forhold for uddannelsessøgende læger

Den første uge på afdeling er  en introduktionsuge hvor man få muligheden at lære afdelingen, arbejdsopgaverne og vejleder at kende. In den første uge få man uleveret en mappe med uddannelsesprogrammet, samt rotationsplan hvor man kan se hvornår man er tilknyttet de enkelte speciallægeambulatorium, torsdagsundervisningsplan for vores ugentlige afdelingsundervisnings, samt plan for journalclub om onsdagen.

Vi er en afdeling med store udviklingsmuligheder, hvor man har muligheder at arbejde i den speciale man har interesse i og sætter sit eget præg. Vi  tilstræber at holder fast i de læger vi har uddannet på vores afdeling og giver dem muligheden at arbejde i deres speciale. Specielle forskningsaftale er muligt og gerne set.

Kontakt

​Tatiana Danialesen
Tatiana.viktoria.danielsen@rsyd.dk
Uddannelsesansvarlig overlæge

Ortopædkirurgisk afdeling er en specialafdeling for ortopædi.

Afdelingen har en bred ortopædkirurgisk funktion, omfattende såvel akut (ca. 65 %) som ikke akut (ca. 35%) ortopædi. Til afdelingen er der tilknyttet et forundersøgelses- og efterbehandlingsambulatorium, sengeafdeling inklusiv afsnit for tand- og kæbekirurgiske pt. samt en ambulant ortopædkirurgisk funktion. Ligesom sygehuset er afdelingen delt i to matrikler, Esbjerg og Grindsted. Begge med operativ og ambulant virksomhed. 

I Esbjerg er der akut modtagelse med visiteret skadestue. Her varetages al traumatologi. Endvidere udføres der elektive operationer indenfor, skulderkirurgi, forfodskirurgi, kompliceret hofte- og knækirurgi samt infektions- og håndkirurgi.

Al rygkirurgi er samlet i Rygcenter Middelfart samt Odense Universitets Hospital, hvor bækken- og bagfodskirurgien også foregår. Der er stor ambulatoriefunktion med overlægesupervision. Der er desuden Center for Planlagt Kirurgi, hvor der foretages diverse ambulante indgreb i såvel universel som lokal anæstesi. Til Esbjerg matriklen tilhører sengeafdeling D2.

I Grindsted varetages udelukkende elektiv kirurgi, primært knækirurgi (alloplastik, artroskopi og ligament-rekonstruktion), men også hoftekirurgi (alloplastik) og ind imellem skulderkirurgi.

Skadestuen er en selvstændig afdeling sammen med fælles akut modtagelse, FAM. Fra d. 2. september 2024 gælder, at der er én fælles vej ind i akutmodtagelsen via fælles visitation. Det indebærer en standardiseret modtagelse af alle patienter og accelererede patientforløb. I den fremtidige model vil der være akutmedicinsk speciale hele døgnet. I tiden frem til dette vil der blive udarbejdet patientforløbsbeskrivelser for alle patientforløb.

Alle akutte patienter indlægges gennem FAM, hvor der laves primær journal optagelse og gennemgang ved speciallæge inden stillingstagen til videre behandling.

Vagtstruktur

Vagten er dækket døgnet rundt af forvagt (KBU) og bagvagt (Speciallæger, hoveduddannelseslæger) samt mellemvagt fra 8-21 (Introduktions-, samt hoveduddannelseslæger i fase 1).

Bagvagten kan være en overlæge, afdelingslæge(speciallæge) eller 1.reservelæge(nærspeciallæge).
Bagvagten har bunden vagt(dvs. de er her altid): 08.00 – 08.00. Denne har supervisorfunktion for alle yngre læger.

Skadestuen bemandes døgnet rundt med behandlersygeplejersker og i dag tid ofte med akutmedicinsk skadeslæge, der tilkalder det ortopædkirurgiske vagthold efter behov. Dog overtager ortopædkirurgisk forvagt skadestuen fra kl.16 til næste morgen kl.08.00.

Du superviseres af mellem- og bagvagt ved behov. Både i patientbehandlingen samt ved oplæring i praktiske håndgreb. Herudover kan der i skadestuen oplæres i diverse småoperationer.
Hvis der er ro i afdelingen og forholdene tillader, kan man deltage i den operative behandling af patienterne på operationsgangen. Det ses ikke sjældent at KBU lægen går med på OP og oplæres i reponering af en lukseret hoftealloplastik eller assisterer når der skal opereres.
 
Ved større skader/ulykker foretages 'traumekald', som straks giver fremmøde af traumeholdet i skadestuen.
Ved traumekald kaldes ortopædkirurgisk bagvagt og forvagt. Dette er ment som led i oplæring og supervision. Fra kl. 21-08 er det som udgangspunkt akutmedicinsk bagvagt der er traumeleder, med mindre andet er aftalt mellem denne og ortopædkirurgisk bagvagt.

Forhold for uddannelsessøgende læger

Uddannelsesprogrammet for KBU, Intro- samt hoveduddannelsesforløbet ligger på infonettet på Sydvestjysk Sygehus/ortopædkirurgi/personale/læger/lægelig videreuddannelse.

Det ortopædkirurgiske speciale i Esbjerg har mange muligheder

Vi har plads til alle, der går rundt med en kirurg i maven. Det er et spændende og udfordrende speciale,
og vi har i Esbjerg/Grindsted mulighed for at arbejde med mange forskellige typer af kirurgi. Vi har meget fokus på uddannelse og supervision. Dette gælder både ved oplæring i operative indgreb samt i den kliniske hverdag. Hvad angår forskning kan man i ortopædkirurgien på fin vis kombinere det med den kliniske hverdag. Vi har en forskningsansvarlig på afdelingen der gerne er behjælpelig med at søsætte mindre studier allerede i din KBU tid. Hvis du er aktiv og interesseret KBU-læge, er det muligt at oplære dig i mindre operative indgreb, for at skærpe din lyst og interesse for specialet.

Det vil derfor i mange tilfælde ligge ligefor at vælge introduktionsuddannelse hos os på Esbjerg Sygehus efter endt KBU. I introforløb og i hoveduddannelse følger vi uddannelsesprogrammet fra Dansk ortopædkirurgisk Selskab. Du oplæres i en bred vifte af akutte operative indgreb. Herudover lærer du eks. at artroskopere, anlægge pleuradræn og lave små håndoperationer i lokalanæstesi mm.

I regionen er der fælles opslag af såvel intro- som hoveduddannelsesforløb. Således søger og prioriterer man de forløb i regionen man er interesseret i og findes man egnet indkaldes man til samtale. Afhængig af ens prioriteter og antallet af ansøgere tilbydes man herefter stilling hvor en sådan kan tilbydes.

Det er ikke usædvanligt, at kollegaer efter endt introforløb, søger direkte videre i hoveduddannelsesforløb hos os. Vi har et meget godt ry som uddannelsessted for nye læger i hoveduddannelse. Mange af vores hoveduddannelseslæger er efter endt uddannelse blevet tilbudt fastansættelse i afdelingslægestilling. Nu ved du lidt om vores afdeling, og vi glæder os til at se dig i uddannelsesforløb i ortopædkirurgisk afdeling her på Esbjerg Sygehus. Du er altid velkommen til at kontakte mig og jeg vil svare hurtigst muligt.

Kontakt

Kristine Hjermitslev
kristine.hjermitslev@rsyd.dk 
Uddannelsesansvarlig speciallæge

 

Patologisk Anatomi tilbyder introduktionsstilling og hoveduddannelsesforløb i Patologisk anatomi og cytologi.

Patologisk anatomi

Specialet findes i det fælles laboratoriehus under Klinisk Diagnostisk Afdeling. På nuværende tidspunkt er der ansat fem overlæger og tre yngre læger i uddannelsesforløb. Det øvrige personale omfatter 21 bioanalytikere, 4 sekretærer, to kapelbetjente og en husassistent.

Specialet er uden vagtarbejde.

Specialet

Patologisk anatomi og cytologi er et diagnostisk speciale, der betjener hospitalsafdelinger og praktiserende læger med diagnoser baseret på undersøgelse af organer, væv og/eller celler. Viden om patofysiologi og patogenese samt prognostiske og prædiktive faktorer indgår i specialet.

Diagnoserne stilles ved makroskopisk og lysmikroskopisk undersøgelse, evt. suppleret med immunhistokemi. Andre typer af undersøgelser afsnittet råder over er FISH (fluorescens in situ hybridisering) og PCR (polymerase kæde reaktion).

Specialets diagnostiske udsagn danner basis for kliniske beslutninger om operative indgreb og/eller medicinske behandlinger. Yderligere vejledes om sygdommes udbredelse, behandlingseffekt og prognose.
Hovedfokus på Esbjerg Sygehus er kolo/rektal-, mamma-, samt plastikkirurgi, mens de øvrige specialer dækker over udredningsfunktion og benign kirurgi. Desuden indgår screeningsprogrammer for cervixcytologiske prøver, mamma- og kolorektalkancer.

Hoveduddannelsesforløbene er på 4 år, hvoraf 2 år foregår på Afdeling for Klinisk Patologi, Odense Universitetshospital. Obduktion hører også til specialets opgaver, i vores regi foretages obduktioner i det omfang kliniske læger, i samråd med de afdødes pårørende, fremsætter begæring herom.

Yngre læger

De yngre læger deltager i alle afsnittets funktioner med hovedvægt på oplæring i makroskopisk undersøgelse med udskæring af organer og væv og efterfølgende mikroskopi, med udfærdigelse af en endelig besvarelse til klinikerne. Der foretages systematisk oplæring med gradvis udvikling af kompetencer efter mesterlære princippet og under tæt supervision. Afsnittet råder over et bibliotek med opdateret faglitteratur, der er til rådighed for de yngre læger og opdaterede instrukser foreligger på intranettet.

De yngre har fælles kontor med egen computer og mikroskop. Specialets styrker, som fremhæves af yngre læger, er mulighed for fordybelse og forskning. Der foretages også systematisk oplæring i obduktioner, som dog kun udgør en mindre del at rutinearbejdet. 

De yngre læger deltager i multidisciplinære konferencer i et omfang det kan afstemmes med øvrige aktiviteter. Under ansættelsen er der gode muligheder for at deltage i efteruddannelses kurser arrangeret af DPAS (Dansk patologiselskab).

På hjemmesiden kan der findes yderligere oplysninger om uddannelsen til speciallæge i Patologisk Anatomi og cytologi i Danmark, under fanebladet: "Uddannelse" ligger oplysninger om uddannelsens forløb, målbeskrivelse, obligatoriske kurser mm.

Afsnittet kan tilbyde et struktureret og veltilrettelagt uddannelsesforløb under tæt supervision.

Kontakt

Martin Wirenfeldt Nielsen

Uddannelsesansvarlig overlæge

Klinisk Diagnostisk Afdeling, Klinisk Patologisk Anatomi


79183410

Der er lokal psykiatri i Esbjerg, Brørup og Varde. I Esbjerg, hvor lokalpsykiatrien er, er center for selvmordsforebyggelse, affektiv team, klinik for skizofreni inkl. opsøgende psykoseteam og tidlig intervention team tilknyttet. Gerontopsykiatri inkl. Neuropsykiatrisk enhed. De fleste diagnoser man kommer til at stifte bekendtskab med er: angst, OCD, depression, skizofreni, dyssocial personlighedsstruktur, alkoholafhængighed, spiseforstyrrelser og borderline.

Det er godt at være på Psykiatrisk Afdeling

De første 14 dage er der introduktion, så du kommer godt ind i specialet. Du får rig mulighed for at stifte bekendtskab med de forskellige psykiatriske diagnoser. Der er god supervision og et godt lærerigt miljø, hvor man hjælper hinanden. Du kan altid ringe til din bagvagt, hvis du er i tvivl om noget, uanset hvornår på døgnet. Øvrigt personale er også meget hjælpsomme. Afdelingen prioriterer uddannelse og supervision højt. Der er løbende dialog med ens vejleder og kollegaer. Du får trænet kommunikative færdigheder og samarbejde med adskillige faggrupper. Som KBU læger vil man hver især få en rolle som enten: tillidsrepræsentant, yngre uddannelseslæge og skemalægger.

Kontakt

Agnete Larsen
Agnete.larsen@rsyd.dk
Cheflæge på psykiatrisk afdeling Esbjerg

På Børne og ungeafdeling og ambulatorium har vi læger i forskellige uddannelsesstillinger: introduktion i pædiatri, HU læger i pædiatri, almen medicin og nogle gange HU læger fra BUP. Ofte har vi YL fra andre afdelinger på Esbjerg og Grindsted Sygehus i fokuseret ophold i 3-5 dage.

Vi har også medicinstuderende i klinik og 2 fasttilknyttede kandidatstuderende fra SDU Esbjerg afdeling.

Det tager 1 år i introstilling og 4 år i HU for at blive speciallæge i pædiatri. Da pædiatrien indeholder mange subspecialer er der mulighed for ekspert- eller subspecialistuddannelse efter endt speciallæge uddannelse. Det tager yderligere 1½-3 år alt efter, hvad man vælger og foregår primært på OUH, men kan også være på et andet Universitetshospital.

HU i pædiatri har 3 stillingsopslag hvert halve år: OUH-Kolding, OUH-Esbjerg og OUH-Åbenrå.
Her er man i 2 år på OUH H.C. Andersens børnehospital og 2 år på et perifært sygehus.

På afdelingen er vi 10-12 speciallæger i pædiatri og alle er vejleder. Vi har en UAO og en UKYL.

Der er daglig supervision i ambulatorium og på afdelingen. Du kan finde uddannelsesprogrammer og anden information om de forskellige stillinger her:

Kontakt

Giedre Bøttcher

Uddannelsesansvarlig overlæge

Børne- og Ungesygdomme


7918 3037

Om afdelingen

Vi kommer med mange baggrunde og er meget forskellige, men vi er enige om, at patienterne skal have den bedst mulige behandling hos os.

Her er højt til loftet, og luften er frisk. Vi værdsætter det positive og gode humør.

Generelt om uddannelsesforløbet som radiolog

Den radiologiske afdeling er en central afdeling på et hospital og er en samarbejdspartner for stort set alle kliniske afdelinger.

Radiologi er præget af hurtig teknologisk udvikling både teknisk, diagnostisk og håndværksmæssigt. Vi forventer, at artificial intelligence kommer til at ændre vores arbejde og vores processer markant både internt og eksternt.

Afdelingen er fordelt på flere matrikler med funktioner i Esbjerg, Grindsted og Brørup. Lægerne arbejder ud fra Esbjerg.

Røntgen, Skanning og Nuklearmedicin har årligt 4 radiologiske introduktionsstillinger og 3 radiologiske hoveduddannelsesforløb. Der er 1 forløb med start 1. maj og 2 forløb med start 1. november.

Et samlet uddannelsesforløb er sammensat således:

  • 12 mdr. introduktionsstilling
  • 12 mdr. FBE Esbjerg
  • 24 mdr. HSE Odense
  • 12 mdr. FBE Esbjerg

FBE - Funktionsbærende enhed

HSE - Højspecialiseret enhed

Yderligere oplysninger om uddannelsesforløbet kan findes her:

Introduktionsforløb

Efter et planlagt to-ugers introduktionsforløb vil vi tilstræbe, at den uddannelsessøgende hurtigt bliver integreret i det daglige arbejde.

Som uddannelsessøgende vil du være tilknyttet daglige vejleder inden for den sektion, du arbejder i. Du vil få tildelt ansvarsområder i starten med tæt supervision, men efterhånden som du udvikler dine kompetencer, vil du med tiltagende selvstændighed varetage opgaver inden for dit kompetenceniveau. Dette sker efter individuel vurdering.

Der er konferencer inden for det lungemedicinske, neurologiske, ortopædkirurgiske, abdominalkirurgiske (PK), urologiske, pædiatriske, intensivmedicinske og mammaradiologiske område. Du vil blive oplært og superviseret i afholdelse af relevante konferencer, som i starten er skadekonference og senere urologisk konference.

Uddannelse generelt på afdelingen

Vi lægger stor vægt på faglig udvikling og læring, og vi opfordrer uddannelsessøgende til at bidrage. Vi mødes hver onsdag eftermiddag til ugens case, hvor alle uanset niveau kan byde ind med interessante cases med mulighed for yderligere input og konstruktiv kritik. Der er formel undervisning torsdag morgen enten i lægegruppen eller for hele afdelingen, hvor yngre læger også opfordres til at byde ind med undervisning i mere katedral form.

Vi tilstræber at spise frokost sammen hver dag, da dette forum er velegnet til at diskutere store og små dilemmaer f. eks. af organisatorisk karakter i plenum til gensidig udvikling og læring.

Ud over deltagelse i de obligatoriske kurser som tilbydes i uddannelsen, vil der være mulighed for individuelt at ansøge om tilskud til andre relevante kurser og kongresdeltagelse, såfremt man aktivt deltager. Kurserne dækker faglige emner, organisatoriske forhold og forskningstræning.

Vi vil tilstræbe, at du som uddannelseslæge for mulighed for at deltage i afdelingens forskningsaktiviteter, alt efter interesse.

Da afdelingen rummer både radiologi og nuklearmedicin, vil du også have mulighed for uddannelsesdage med fokus på nuklearmedicinske undersøgelser, herunder PET-skanning.

Introduktionsstillingen

I introduktionsstillingen vil du rotere gennem de forskellige sektioner i et forud planlagt forløb. Efter 6-7 måneder vil du begynde at følge med i Fælles Akutmodtagelse (FAM), så du efter dit første år kan passe vagttelefonen. Udover at blive fortrolig med de akutte problemstillinger er formålet at lære beslutningstagning, prioritering, kommunikation, work-flow og samarbejde. Den uddannelsessøgende vil i slutningen af første år have funktion i FAM 1 dag om ugen, mens resten af ugen foregår i den sektion, man er tilknyttet.

Hoveduddannelsen

I hoveduddannelsen tager vi udgangspunkt i den enkeltes kompetenceniveau. Vanligvis følges en rotationsplan det første år, som er planlagt for at sikre, at den uddannelsessøgende opnår et fagligt niveau, så læringsudbyttet af de 2 år på OUH er optimeret. Det faglige niveau og de blødere kompetencer vil løbende blive bedømt gennem mini-IPX og vejledersamtaler.

Det sidste år planlægges individuelt, så opnåelse af alle kompetencer prioriteres. Såfremt det faglige niveau er i orden planlægges ca. 3 måneder inden for den uddannelsessøgendes interesseområde for at begynde på en profilering.

Kontakt

Francis Rivero
francis.barrios@rsyd.dk
Uddannelsesansvarlig overlæge

Urologisk afdeling, Esbjerg Sygehus, er en selvstændig afdeling, men fungerer i tæt samarbejde med den Parenkymkirurgiske afdeling, idet der er vagtfællesskab med denne i aften- og nattetimerne.

I afdelingen er der en cheflæge og syv overlæger. Der er to hoveduddannelsesforløb og et introduktionsforløb tilknyttet afdelingen.

Afdelingen modtager akutte- og elektive patienter fra den nordvestlige del af Region Syd. Akutfunktionen foregår således, at alle patienter, der kommer i Planlagt kirurgi, principielt skal have skrevet journal af den parenkymkirurgiske forvagt. I dagtiden vil den urologiske vagthavende normalt så blive tilkaldt med henblik på gennemgang og stillingtagen til det videre forløb. I aften- og nattetimerne er det den parenkymkirurgiske bagvagt, som er ansvarlig for det videre forløb. Kan dog døgnet rundt konferere med en af afdelingens overlæger, som er i beredskabsvagt.

Operationer

Afdelingen har 9 operationsstuer pr. uge fordelt med 5 på Centraloperationsgangen og 4 på Planlagt kirurgi.

Ambulatorium

I ambulatoriet har urologisk afdeling 10 søjler (10.000 besøg per år).
Reservelægen vil her blandt andet blive oplært i at varetage cystoskopier efter planlagt introduktionsforløb. Endvidere kan oplæring i urologiske operationer forventes, hvis ansøgeren er interesseret i dette.

Med et så snævret kollegialt team åbnes muligheden for hurtig oplæring i både den teoretiske, praktiske og basisurologiske dagligdag, og et godt udgangspunkt for en senere stilling i hoveduddannelsesfunktion.
Vi lægger vægt på at være kendt som et godt uddannelsessted med et hyggeligt arbejdsmiljø præget af gensidig respekt og partnerskab. Vi tilbyder løbende formaliseret undervisning samt støtte til eksterne kurser, hvor dette findes begrundet.

Fra 2022 har vi deltaget i udd. af læger med varetagelse af kandidatuddannelsen, hvor 1 student pr år. er tilknyttet vores afdeling.

Kontakt

​Else Brohm Kallestrup

Uddannelsesansvarlig overlæge

Urologisk afdeling, Esbjerg Sygehus


Søren S. Madsen

Cheflæge

Urologisk afdeling, Esbjerg Sygehus


Om afdelingen

Øre-, næse- og halsafdelingen på Esbjerg Sygehus er en specialiseret afdeling, som varetager udredning og behandling af øre-, næse- og halssygdomme hos både børn og voksne.

Afdelingen består af 5 overlæger, 4 afdelingslæger hvoraf den ene laver pHD, 2 hoveduddannelseslæger og 2 introlæger.

Vores patienter indlægges på sengeafsnit D1 samt i FAM.

Udredning og behandling

Til dagligt driver vi 3 ambulatoriestuer, 1 akutstue, søvnambulatorium samt høreklinikken.

Vi udreder og behandler inden for disse områder:

  • Næse- og bihulelidelser
  • Lidelser i pharynx og larynx herunder foniatri
  • Lidelser i ydre øre og mellemøre
  • Thyroidealidelser
  • Høretab; udredning og behandling foregår primært via høreklinikken.
  • Vestibulogi
  • Akutte øre-næse-halssygdomme
  • Kræftpakkeforløb; vi foretager den primære udredning af Hoved- og halskræft, mens selve behandlingen foregår på OUH.
  • Søvnapnø

Introduktions- og hoveduddannelseslæge

Målbeskrivelserne for vores intro- og HU-læger er udspecificeret på www.DSOHH.dk. Her finder man specifikke læringsmål og kompetencekort, der gør sig gældende for de 2 uddannelsesforløb. De specifikke uddannelsesprogrammer for HU og intro findes på videreuddannelsens hjemmeside.

Som introlæge i afdelingen bliver man tæt superviseret af erfarne kollegaer, så man arbejder i et trygt og læringsrigt miljø. Her bliver man klædt på til selvstændigt at varetage sit eget ambulatorium, akutstuen, stuegang og tilsyn.

Efter endt introstilling kan man bl.a.:

  • Foretage basal øre-, næse- og halsobjektiv undersøgelse
  • Behandle akutte tilstande herunder epistaxis, peritonsillære abscesser, næsefrakturer m.m.
  • Foretage ambulant udredning af øre-næse-halssygdomme herunder cancerudredning.
  • Som minimum selvstændigt foretage tonsillektomi, adenotomi og tubulation. Herudover er der mulighed for at lave otoplastik, konkotomi, septumplastik og andre indgreb.
  • Varetage vagtfunktion

Generelt gælder det, at man som intro- og HU-læge har mange muligheder for at operere.

Vagtarbejde

Introlæger kommer hurtigt i vagtlaget, men er man helt ny i specialet, er man dog vagtfri de første 2 måneder. I vagten har man tilkaldevagt fra egen bolig, og skal kunne være på sygehuset inden for 30 minutter. Sygehuset stiller vagtværelse til rådighed.

Undervisning

Hver torsdag morgen afholdes undervisning. Det kan både være eksterne undervisere fra andre afdelinger og vores egne læger. Intro- og HU-læger forventes at deltage heri.

Forskning

Vi har læger ansat, der brænder for forskning og som gerne hjælper dig i gang. Mulighederne er mange – både inden for grundforskning og kasuistikker.

Kontakt

Carsten Grønlund Hertz

Uddannelsesansvarlig overlæge

Øre-, Næse- og Halsafdelingen


7918 2771

Yderligere informationer om Lægeuddannelsen på Esbjerg og Grindsted Sygehus

Under uddannelse ved Esbjerg og Grindsted Sygehus er der en række forskellige muligheder ifm. Forskning og kurser. Mere overordnet kan du læs mere om Forskning på Esbjerg og Grindsted Sygehus her.

Laboratorium for Kliniske og Kommunikative Færdigheder

Når du uddanner dig ved Esbjerg og Grindsted Sygehus, får du mulighed for at træne kliniske og kommunikative færdigheder, herunder samarbejde, i LAKK (Laboratorium for Kliniske og Kommunikative Færdigheder), som er placeret i Esbjerg.

KBU-læger

I forbindelse med din kliniske basisuddannelse skal du deltage i følgende obligatoriske kurser:

  • Introduktion til arbejdspladsen – 1 dag
  • Ambulancetransport – 1 dag
  • Hjertestop mv. – 1 dag
  • Akut kommunikation – 1 dag
  • Læringskursus – 2 dage internat i 1. ½ års ansættelse
  • Kommunikationskursus – 2 + 2 dage internat i 2. ½ års ansættelse.

Du kan finde yderligere information om kurserne Den Lægelige Videreuddannelses hjemmeside Klinisk basisuddannelse.

Introduktionslæger

Det eneste generelle obligatoriske kursus i introduktionsstillingen er vejlederkurset. Kurset afvikles som et 2-dages eksternt kursus. Du skal kun gennemføre kurset én gang. Har du gennemført kurset i en anden region, eller på et andet sygehus, så skal du uploade dokumentationen i din profil på uddannelseslæge.dk

De fleste specialer udbyder i-kurser, som de selv står for. Den uddannelsesansvarlige overlæge på din afdeling kan evt. hjælpe dig med, hvem du skal kontakte for at få mere at vide. I-kurserne i specialerne Anæstesiologi, Ortopædkirurgi og Radiologi udbydes af Den Lægelige Videreuddannelse. Du kan læse mere om disse kurser på deres hjemmeside Introduktionsuddannelse.

Du skal selv sørge for at tilmelde dig vejlederkurset og få fri til dette.

Tilmeldingen foregår via Plan2Learn

Log på, åben kataloget og søg på 'Vejlederkursus for introlæger'. Klik på 'Se alle hold' nederst til højre. Når du er tilmeldt, modtager du en bekræftelsesmail.

Dokumentation for deltagelse

Kurset godkendes på din profil i uddannelseslæge.dk, når du har gennemført begge dage. Den elektroniske godkendelse tjekkes, når du søger hoveduddannelsesforløb.

 

Yngre Lægers formål er at varetage de yngste lægers faglige og økonomiske interesser. På Esbjerg og Grindsted Sygehus repræsenteres foreningen ved følgende tillidsrepræsentanter: 

Nikolaj Mannering (barsel)
Nikolaj.Mannering2@rsyd.dk 
Læge
Hæmatologisk Afdeling Esbjerg

Sukriye Corap
Sukriye.Corap@rsyd.dk 
Læge
Ortopædkirurgisk Afdeling

Musa Büyükuslu
musa88@msn.com 
Læge
Kirurgisk afdeling
 
Manuel Demirovic
Manuel.Demirovic2@rsyd.dk 
Læge
Neurologisk afdeling

Christina Kirkegaard Rasmussen
crasm09@gmail.com  
Læge
Pædiatrisk afdeling
 
Save Schrøder 
saveschroder@hotmail.com  
Læge
AOA

Amanda Cecilie Roldborg
amanda@roldborg.dk 
Læge
Gynækologisk/Obstetrisk afdeling

Nata Kermanian
natamd1356@yahoo.com 
Læge
Radiologisk Afdeling

Ved Esbjerg og Grindsted Sygehus har vi basislæge-uddannelsesforløb bestående af en af følgende kombinationer

  • Intern medicin/psykiatri
  • Intern medicin/almen medicin
  • Neurologi/FAM/almen medicin
  • Parenkymkirurgi/almen medicin
  • Ortopædkirurgi/almen medicin
  • Urologi/almen medicin

Vi vil i det første 1/2 år af forløbet (sygehusopholdet ved Esbjerg og Grindsted Sygehus) bestræbe os på at give basislægen mulighed for at møde både et bredt udsnit af patienter indenfor det tilknyttede speciale og for dybdelæring ved kontakt med længerevarende patientforløb.

OBS: Der vil snarest blive lavet et dokument, hvori det vil være muligt at læse mere om Bolig og børn, Fraværsregler, Om Uddannelsen og meget mere.

Ved Esbjerg og Grindsted Sygehus er der nedsat et Lokalt Videreuddannelsesråd med det formål:

  • at kvalitetssikre den lægelige videreuddannelse på sygehuset
  • at rådgive sygehusets ledelse i spørgsmål vedrørende lægelig videreuddannelse.

I Videreuddannelsesrådet ved Esbjerg og Grindsted Sygehus er følgende grupper repræsenteret:

  • Sygehusledelsen
  • Overlæger
  • Yngre læger
  • Praktiserende læger
  • PUF-lektor 

 

APPFWU02V