Nyt tilbud om patientuddannelse for patienter med funktionelle lidelser
Esbjerg Sygehus tilbyder nu en 3-timers patientskole for patienter med funktionelle symptomer.
Formålet med patientskolen er at give deltagerne:
- Grundlæggende viden om, hvad funktionelle symptomer er
- Bedre forståelse af egne symptomer
- Inspiration til, hvad man selv kan gøre
- Konkrete redskaber til brug i hverdagen
Tilbuddet henvender sig til patienter over 18 år med funktionelle symptomer i let til moderat grad, hvor der er mistanke om en funktionel lidelse, som ikke kan forklares bedre ved en anden sygdom.