Skip til primært indhold

PhD-projekt omfatter 150 patienter med atrieflimren

Formålet med projektet er at bidrage til forbedring af værktøjerne til vurdering af strokerisikoen.

1. september 2024 starter et nyt PhD-projekt med titlen 'Individualized stroke risk scores and hemostatic profile in oral anticoagulant-naïve (OAC- naïve) patients with non-valvular atrial fibrillation (NVAF)'. Projektet finder sted ved Afdelingen for Hjertesygdomme i tæt samarbejde med Enheden for Tromboseforskning, Klinisk Diagnostisk Afdeling, Esbjerg og Grindsted Sygehus.

Formålet med projektet er at bidrage til forbedring af værktøjerne til vurdering af strokerisikoen, heriblandt CHA2DS2-VASc scoren, hos patienter med nyopdaget atrieflimren. Dette gøres ved at inkludere non-kliniske faktorer i de nuværende risikoværktøjer, såsom byrden af atrieflimren, atriernes størrelse/funktion samt hæmostatiske biomarkører, som alle er behæftede med en øget strokerisiko.

Studiet vil omfatte 150 patienter med nyopdaget atrieflimren. For at vi kan inkludere de fornødne patienter, er vi afhængige af det vanlige gode samarbejde med almen praksis. Hvad vil vi bede dig om at gøre:

  • Såfremt du har en patient på ≥ 18 år med nyopdaget atrieflimren, vil vi bede dig om at henvise patienten til Hjertemedicinsk ambulatorium, Esbjerg og Grindsted Sygehus, som vanligt.
  • AK behandling må ikke opstartes, før vi har taget blodprøver på patienterne.
  • Vi tager os af al udredningen og behandlingen af disse patienter.
  • Patienten vil få en tid i Hjertemedicinsk ambulatorium indenfor 4 hverdage. Patienterne vil gennemgå blodprøvetagning, ekkokardiografi og påsætning af 7 døgns Holter, alt sammen på en dag.

Vi garanterer:

  • Hurtig tid til vurdering i Hjertemedicinsk amb. ≤ 4 hverdage.
  • Grundig udredning af patienternes atrieflimren.
  • At den forsøgsansvarlige læge vil agere som tovholder for det videre atrieflimren forløb i samarbejde med egen læge.

Du er altid velkommen til at kontakte den forsøgsansvarlige læge, PhD-studerende Nedim Tojaga på mobil nr.: 5275 2212 eller mail: Nedim.Tojaga@rsyd.dk.

APPFWU01V