Demensklinikken
Til patienter og pårørende
Vigtigt at vide, før du kommer i Demensklinik Sydvestjylland
• Du skal medbringe en pårørende eller en person, der kender dig godt. Max. 2 personer kan deltage ud over dig.
• Du bedes medbringe et ekg, der maksimalt er tre måneder gammelt. Dette kan foretages ved egen læge.
• Du skal medbringe læsebriller og høreapparat, hvis du plejer at anvende dette.
• Du skal forvente at forløbet hos Demensklinik Sydvestjylland kræver dit fysiske fremmøde til minimum to besøg på sygehuset.
Velkommen til Demensklinik Sydvestjylland
• Når du møder op, bedes du skanne dit medbragte sundhedskort og tage plads i venteværelset.
• Du og dine pårørende bliver modtaget af en af klinikkens sygeplejersker. I kommer ind til en læge, der enten er psykiater eller neurolog.
Hvad sker der til konsultationen i Demensklinik Sydvestjylland?
• Det første besøg i Demensklinik Sydvestjylland varer ca. 1 1/2 time.
• Lægen stiller dig en række spørgsmål. Sygeplejersken vil stille dine pårørende en række spørgsmål.
• Du skal undersøges med hukommelsesprøver, og du får lavet en mindre fysisk undersøgelse.
• Du skal ikke forvente at få besked om, hvad dine symptomer skyldes ved første besøg.
• Det kan ske, at vi har behov for flere undersøgelser og må afvente svar, før du kan få endelig besked om din sygdom.
Med venlig hilsen
Personalet, Demensklinik Sydvestjylland
|
Kontakt Hjerne og Nervesygdomme Hjerne og Nervesygdomme Tværgående Finsensgade 35 6700 Esbjerg +45 7918 9228 |
|
pinfoSVS-1415474061-28 181989 | 06.05.2026 |