Gode råd om blød kost

Til patienter og pårørende

Denne patientinformation henvender dig til dig, som har behov for blød kost. Hvis du ved ergoterapeuten er blevet vurderet til en anden konsistens, skal du følge dennes anbefaling.

Ved dysfagi (synkebesvær) bliver appetitten ofte nedsat. Maden kan opleves som ensformig, og det tager længere tid at spise et måltid. Det kan derfor være svært at få dækket behovet for energi (kalorier/kilojoule) og protein, og der er risiko for underernæring og dehydrering.

Dysfagi opstår fx i forbindelse med en blodprop i hjernen og betyder, at du har svært ved at synke, så mad og drikke ikke altid kommer sikkert fra mund til mavesæk. Når du har dysfagi, er konsistensen af din mad og drikkevarer meget vigtig for at undgå fejlsynkning. Fejlsynkning kan føre til lungebetændelse.

Behovet for blød eller flydende kost kan også opstå ved fx. forsnævringer i spiserøret, spiserørsbrok eller hvis man har fået en stent i spiserør eller tolvfingertarm.

Det kan du gøre

Når du kun kan spise små mængder, er det vigtigt, at maden indeholder meget energi og protein, og at maden er varieret og indbydende.

Fedt er en god energikilde og findes bl.a. i smør, olie, margarine, mayonnaise, fløde, sødmælk, ost, fede kød- og pålægstyper, kage, chokolade, nødder og desserter.

Protein er kroppens byggemateriale. Under sygdom nedbrydes proteiner i muskler og væv i større grad end sædvanligt. Protein fra maden hjælper med at begrænse denne nedbrydning, og understøtter kroppens opbygning og restitution.

Protein findes hovedsageligt i kød, fisk, fjerkræ, æg, ost, mælkeprodukter, bælgfrugter (bønner og linser) samt peanuts, nødder og mandler.

Vælg derfor gerne energi- og proteinrige fødevarer. Begræns mængden af fødevarer, der fylder meget, men bidrager med mindre energi og protein, som grøntsager, kartofler, saftevand og rugbrød.

Gode råd helt overordnet

Spis mange små måltider i løbet af dagen – gerne 3 hovedmåltider og 3–4 mellemmåltider.
Vej dig 1–2 gange om ugen.
Vær fysisk aktiv i det omfang, du kan.
Hav et bredt udvalg af nemme måltider og snacks klar.

Sådan styrker du appetitten

Drik et lille glas juice eller en syrlig drik ca. 15 minutter før måltidet – det kan stimulere appetitten.
Sørg for god mundhygiejne.
Anret maden, så den ser indbydende ud – fx på en lille tallerken.
Spis i rolige og hyggelige omgivelser, gerne sammen med andre.
Hold maven i gang med regelmæssige måltider og rigeligt væskeindtag – brug eventuelt afføringsmiddel ved behov.
Få frisk luft og bevæg dig – en kort gåtur før måltidet kan øge appetitten.

Mundhygiejne

God mundhygiejne er vigtig for at forebygge infektioner og fejlsynkning af bakteriefyldt mundvand. En god mundhygiejne kan også øge appetitten.

Hvis du har tendens til at fejlsynke tynde væsker, skal du være opmærksom på ikke at synke vand eller tandpasta under tandbørstning. Det er derfor vigtigt at sidde oprejst i en stol eller stå op, når du børster tænder.

Du kan få receptpligtig tandpasta med højt fluorindhold gennem din læge. Du kan også spørge din tandlæge til råds.

Mad fra kommunen

Hvis du får mad fra kommunen, kan en visitator hjælpe dig med at bestille den mad, der passer bedst til dig. Det kan være en god idé også at bestille biretter og proteinrige drikke, som kan bruges som nærende mellemmåltider.

Det er desuden vigtigt, at du selv har fx sødmælk, piskefløde og smør i køleskabet som supplement til maden.

Kontakt egen læge

Hvis du fortsat taber dig efter udskrivelsen, og din appetit ikke bliver bedre, er det vigtigt, at du kontakter din egen læge. Lægen kan give råd og vejledning og ved behov henvise dig til hjemmeplejen.

Hjemmesygeplejersken

Hjemmesygeplejersken kan give god støtte og vejledning, når du skal genvinde kræfterne efter sygdom og vægttab.

Hvis du er tilknyttet hjemmeplejen, kan du blive henvist til en kommunal diætist.

Forslag til dagens måltider

Spørg personalet på afdelingen, hvis du er indlagt. Du kan også få gode råd om måltider af en ergoterapeut og en diætist – både under indlæggelsen og via kommunen efter udskrivelse.

Morgenmad:

Øllebrød med piskefløde
Havregrød, kogt på mælk, med sukker og smørklat
Ymer eller frugtyoghurt – eventuelt tilsat piskefløde eller cremefraiche
Røræg/blødkogt æg
Husk et glas mælk/ernæringsdrik

Mellemmåltider (formiddag, eftermiddag, sen aften og før sengetid):

Energi- og proteinrig drik
Koldskål eller kærnemælk tilsat fløde
Protino Plus (drik)
Protino dessert
Skyr-dessert (skyr rørt med flødeskum og vaniljesukker – serveres med lidt frugtgrød)
Ymer eller yoghurt, evt. tilsat piskefløde
Kærnemælk med piskefløde
Kold eller varm kakao med flødeis eller flødeskum
Flødeis/energitæt is
Fromage
Æg
Tunmousse
Legeret suppe
Risengrød med smørklat
Frugtgrød med fløde eller vaniljecreme
Drikkeyoghurt/drikkeskyr, evt. tilsat piskefløde
Risi frutti/ris a la mande
Chokolademousse
Yoghurt/skyr i bæger

Frokost:

Legeret suppe
Risengrød
Koldskål
Kartoffelmos med sødmælk og smørklat. Hertil sovs eller millionbøf
Omelet
Mayonnaisesalater, fx tunsalat, æggesalat eller makrelsalat
Gratinkost
Frugtgrød med fløde/mælk
Tunmousse/laksemousse eller lignende
Tarteletfyld (med eller uden tartelet)
Husk et glas sødmælk/ernæringsdrik

Aften:

Kartoffelmos med sødmælk og smørklat
Rigelig sovs med fløde
Farsretter eller blended/moset kød
Dampet fisk
Dessert
Risengrød med smørklat
Legeret suppe
Gratinkost
Kærnemælkssuppe med flødeskum
Koldskål
Frugtsuppe med flødeskum/creme fraiche
Husk et glas sødmælk/ernæringsdrik

Drikkevarer

Vælg drikkevarer, der indeholder energi og protein. Det er vigtigt at få væske nok – ca. 30 ml per kg per dag.

Hvis du har nedsat appetit, kan energirige og proteinrige drikke være en god måde at få dækket dit behov på.

Hvis du fejlsynker normale væsker, kan det være en god idé at gå efter naturligt fortykkede væsker (fx mælkeprodukter) eller alternativt anvende fortykningsmiddel. Det røres i væsker uden at påvirke smagen og kan købes på apoteket eller online.

Drikke med kulsyre kan stimulere synkerefleksen, så du måske ikke har behov for fortykningsmiddel. Du kan også forsøge med “chin down”-metoden, hvor du bøjer hagen ned mod brystet under synkning.

Du kan desuden berige dine drikkevarer med ekstra energi og protein. Det kan især være en fordel, hvis du foretrækker saft, juice, vand eller andre drikke med lavt energi- og proteinindhold.

Forslag til drikkevarer:

Drik mælk til måltiderne, gerne sødmælk.
Drik sødmælk, kærnemælk, koldskål, drikkeyoghurt, ernæringsdrikke, smoothies og kakaomælk
Du kan også vælge juice, frugtsaft, æblemost og sodavand. Men ikke i for store mængder, da disse ikke indeholder protein.

Vitaminer og mineraler under sygdom

Multivitamin-mineral tilskud:

Når du er syg, kan kroppens behov for vitaminer være øget, og kosten kan være mangelfuld. Derfor anbefales et dagligt tilskud af en multivitamin-mineraltablet.

D-vitamin og kalk:

I vinterhalvåret (oktober-april) anbefales et dagligt tilskud på 10 mikrogram D-vitamin til voksne og børn over 4 år – også til raske.

Personer over 70 år, plejehjemsbeboere og personer med øget risiko for knogleskørhed anbefales:

20 mikrogram D-vitamin dagligt
800-1000 mg calcium dagligt

Dagskostforslag til blød/flydende mad

Morgen:

2 dl øllebrød med flødeskum eller mælk (gerne sødmælk)
eller

2 dl havregrød, kogt på mælk

eller

2 dl ymer med sukker og ymerdrys

+ 1 glas mælk (2 dl)

Formiddag

1 minidessert, fx Protino eller Risi frutti

Frokost

Tunmousse/laksemousse, evt. sammen med skorpefrit blødt lyst franskbrød + 1 glas mælk (2 dl)

Eftermiddag

2 dl frugtgrød med fløde/mælk/vaniljecreme

Aften

Risengrød med smørklat og kanelsukker

eller

2,5 dl legeret suppe

+ 1 glas mælk (2 dl)

Sen aften

1 dl flødeis

eller

1 kop varm kakao med flødeskum

Opskrifter

Øllebrød (1 portion - den nemme):

75 g øllebrødspulver

3 dl vand

1 spsk. brun farin

1 dl piskefløde pisket til flødeskum eller en æggesnaps

Kom øllebrødspulver, vand og brun farin i en gryde og kog grøden. Serveres med flødeskum eller æggesnaps.

Æggesnaps:

1 æggeblomme + lidt æggehvide

3-4 spsk. sukker

½ tsk. vaniljesukker

Piskes sammen til det er luftigt, sejt og blegt.

Kærnemælkssuppe (2 portioner):

1 spsk. majsstivelse

1/2 liter kærnemælk

1/2 dl fløde

2 spsk. sukker eller efter smag

2 æggeblommer

Eventuelt 1/4 tsk. revet citronskal eller vaniljesukker

Kærnemælk, fløde, majsstivelse, sukker og æggeblommer piskes sammen i en gryde. Varmes til lige under kogepunktet under stadig omrøring.

Smages til med sukker og eventuelt citronskal eller vaniljesukker. Serveres gerne med en klat flødeskum.

Smoothie (1 portion):

50 g bær, fx jordbær eller hindbær

1 dl kærnemælk eller 1/2 dl piskefløde

1/2 dl skyr eller ymer

1 tsk. vaniljesukker

Smages til med sukker

Alle ingredienser blendes sammen.

Mere viden

Flere informationer og opskrifter kan blandt andet findes her:

Dysfagi.org
Toft-care.dk
Center for Kræft & Sundhed København - har udgivet bogen "Synk Let - Mad til dig med synkebesvær". Den indeholder opskrifter, der alle er synkevenlige.

Kontakt

Diætist Ambulatorium

Finsensgade 35

6700 Esbjerg

79 18 25 21

esbjerggrindstedsygehus.dk

pinfoSVS-555901346-205 169742 | 29.05.2026