Skip til primært indhold

Ilttest

Til patienter og pårørende

Formål

  • at vurdere om du har behov for iltbehandling i hjemmet eller
  • kontrol af eksisterende iltbehandling

Iltmangel

Hvis du mangler ilt i blodet, kan du mærke det ved, at du:

  • er meget træt
  • har besvær med koncentrationen
  • har nedsat hukommelse
  • har åndenød ved anstrengelse og måske også i hvile
  • let får hovedpine
  • lettere bliver irritabel

Hvordan foregår testen?

Testen foregår ved, at sygeplejersken med en iltmåler på din finger, måler ilt-indholdet i dit blod. Hvis du er i iltbehandling, og ilten skal reguleres op, kan det være nødvendigt, at tage en blodprøve fra dit håndled.

Såfremt du skal starte i iltbehandling, vil du ligeledes få taget en blodprøve i dit håndled, når vi ved, hvor meget ilt du skal have.

Hvis du har behov for iltbehandling, vil lungesygeplejersken vejlede dig i forholdsregler omkring denne behandling. Iltbehandlingen er gratis for dig. Sygehuset sørger for udstyr og vedligeholdelse (via ilt-firma).

Hvor længe varer testen?

Testen kan vare op til 1 time, så medbring gerne læsestof eller lignende.

Spørgsmål

Hvis du har spørgsmål i forbindelse med undersøgelsen, kan du kontakte Lunge Ambulatorium.

Kontakt

Lungesygdomme

Lunge Ambulatorium

Finsensgade 35

6700 Esbjerg

7918 2671


pinfoSVS-1419000955-40 169655 | 27.04.2026

APPFWU01V