Skip til primært indhold

Vejledning til patienter med blærekateter i urinrøret

Til patienter og pårørende

Et blærekateter er et bøjeligt rør, som føres gennem urinrøret til blæren for at tømme den for urin. Kateteret fastholdes i blæren ved hjælp af en lille ballon fyldt med væske.

Der kan være forskellige årsager til, at der anlægges et kateter i urinrøret, blandt andet:

  • at man ikke kan komme af med vandet.
  • at man ikke kan holde på vandet.
  • at man vil afhjælpe en påvirket nyrefunktion.

Hos kvinder placeres kateteret i en bue opad over skambenet, mod lysken.

Hos mænd skal kateteret fastgøres op mod maven og til den side, der føles mest behagelig. Det retter vinklen mellem penis og pungen ud og mindsker risikoen for, at kateteret trækker i penis.

Kateter ved kvinde (Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer)

Kateter ved kvinde (Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer)

Kateter ved mand (Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer)

Kateter ved mand (Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer)

Sådan gør du

Det er vigtigt, at du vasker området omkring kønsorganerne grundigt mindst én gang om dagen.

Principperne er enkle, idet det gælder om at vaske væk fra urinrørets åbning.

Det vil sige, at du som mand starter ved urinrørets åbning og udad og som kvinde fra urinrørets åbning og bagud.

Det er vigtigt, at mænd dagligt vasker sig under forhuden og bagefter får forhuden trukket helt frem igen.

Er du i langtidsbehandling (mere end 14 dage), kan du gå i svømmehal eller bade i havet, hvis du bruger kateterventil, og der ikke er utæthed omkring kateteret.

Skift af kateter

Din egen læge eller hjemmesygeplejersken skifter kateteret.

Det sker ca. hver tredje måned eller efter producentens anvisning.

Hvis kateteret ved et uheld skulle glide ud, skal du kontakte din egen læge, vagtlæge eller hjemmesygeplejersken.

I starten, efter at kateteret er anlagt, kan der forekomme blod i urinen. Dette er helt naturligt og forsvinder i løbet af nogle dage.

Urinposer

Der findes to slags urinposer, én med kort slange og én med lang slange.

Om dagen er urinposen med den korte slange mest velegnet (dagpose). Posen fæstnes på låret eller lægges i en speciel poseholder.

Om natten er urinposen med lang slange mest velegnet (natpose), da posen kan indeholde mere samt hænge på kanten af sengen - enten ved hjælp af sikkerhedsnåle, som fæstnes til lagnet eller madrassen - eller ved hjælp af et stativ, der kan hænge på sengekanten.

Natposen kobles i enden af dagposen.

For begge slags poser gælder, at de bør skiftes mindst en gang ugentligt eller ved behov.

Det er vigtigt, at posen anbringes, så der ikke trækkes i kateteret. Desuden skal du være opmærksom på, at der ikke dannes knæk på slangen, så urinen ikke løber frit. Posen skal altid befinde sig under blæreniveau. Det vil sige på låret, når du er oppe, og på sengekanten, når du ligger i din seng eller på din sofa.

Tømningsventil

For nogle patienter er det muligt at bruge en ventil i enden af kateteret. Her opsamles urinen i blæren og ikke i en pose på benet.

Du åbner ventilen ved vandladningstrang eller hver 3.-4. time i dagtimerne. Du kan koble en natpose på ventilen.

Ventilen bør skiftes 1 gang ugentligt.

Hvis du er i behandling med antibiotika for blærebetændelse eller har blodig urin, skal du i denne periode koble en pose til ventilen, så urinen kan løbe direkte i posen. Det sikrer frit afløb fra blæren.

For at skylle urinvejene godt igennem og dermed undgå blærebetændelse er det vigtigt, at du drikker rigeligt i løbet af dagen - gerne to liter.

Seksualitet

Du kan godt have et aktivt sexliv og være intim med din partner, selvom du nu har blærekateter. Mænd kan fiksere kateteret langs penis ved hjælp af et kondom eller plaster. Denne løsning fungerer dog ikke for alle. Kvinder kan fiksere kateteret på maven eller låret med plaster. Der vil hverken ske skade på dig, din partner eller på kateteret ved samleje.  

Vær opmærksom på

Kommer der pludselig ingen urin gennem kateteret, kan det skyldes, at der er knæk på slangen, eller at kateteret er stoppet til. Er det sidste tilfældet, skal du kontakte din hjemmesygeplejerske eller din egen læge/vagtlæge.

Blærebetændelse

Urinen kan blive grumset, ildelugtende og blodig. Det kan være tegn på, at du er ved at få en blærebetændelse, som ikke nødvendigvis kræver behandling. Det anbefales at øge væskeindtaget med yderligere 1 liter, indtil symptomerne ophører. Hvis du får temperaturforhøjelse eller smerter i blæren, skal du henvende dig til din egen læge eller vagtlæge.

Sivning af urin ved siden af kateteret
Trods et velfungerende kateter kan der forekomme urinsivning ved siden af kateteret. Det kan skyldes blærekramper. Du kan føle kraftig vandladningstrang og smerter ved blæreregionen.

Blærekramper

Blærekramper kan skyldes ukorrekt placeret kateter og pose - tjek om pose og kateter er fikseret korrekt.

Blærekramper kan i nogle tilfælde afhjælpes ved medicinsk behandling.

Urinprøve
Hvis du skal have taget en urinprøve, og kateteret er ældre end 2 dage, skal kateteret skiftes umiddelbart før urinprøven tages.

Hjælpemidler
Så længe dit behov for et kateter er midlertidigt, skal du have udleveret hjælpemidlerne fra den afdeling, der har ordineret kateteret. Er det besluttet at dit kateter skal være permanent, kan du søge om en bevilling hos din kommune.

Hjemmeplejen vil altid hjælpe dig med at skaffe de nødvendige hjælpemidler. Hjælpemidlerne er gratis.

Bortskaffelse af poser og ventiler
Læg de tomme, brugte poser og ventiler i en plasticpose og luk den. Herefter kan du smide posen i skraldespanden.

Kontakt

Urinvejskirurgisk Afdeling

Finsensgade 35

6700 Esbjerg

7918 2000


pinfoSVS-1764103756-54 163645   |   04.06.2026

APPFWU02V